Skriv en kommentar
"Ang. Dokumentar:
Jeg har set i søger en historie til en dokumentarfilm...
Jeg kommer fra en velstående familie hvor hele min opvækst har været præget af svigt og skandaler. Nu ligger min morfar for døden og jeg står som arving af mange millioner.
En ny begyndelse?
Henrik aka. Lux Lucis"
Sådan skrev Henrik Steffensen til instruktør Christian Sønderby Jepsen – og hvilken gave, det lyder jo allerede som synopsen til et sandt Hollywood drama!
Iført Elvis Presley solbriller og med The Doors i højtalerne starter filmen med at Henrik og hans bror, Christian, tager til morfarens begravelse i Tyskland. De kommer lidt for sent. Og det, selvom de selv siger, at de har ventet på morfarens død og arven fra ham hele deres liv.
Henrik bor oven på Palles Solcenter i Skals, han er frasepareret og har ikke råd til at betale regningerne. Udlejeren ringer hele tiden og presser ham, så han må finde på nye undskyldninger. Han drikker for meget og hverdagen går med at passe katten Whiskey og hampplanterne i vindueskarmen. Christian, storebroren, er en nedslidt narkoman, med flere års fængselsophold og fem år som hjemløs på bagen.
Men det bliver imidlertid ikke nemt for dem at få del i arven, da det viser sig at tyske moster Petra står til at få hele molevitten. Og som Henrik siger: Hvis han havde vidst at han ikke skulle arve, ville han have gjort noget ud af sit liv.
Det eneste deres far taler om er pengene fra arven, og man har fornemmelsen af at han selv gerne vil score en del af kagen. Han er i hvert fald ikke bleg for at skabe splid mellem de to brødre og han kræver at Henrik lader sig skille helt fra sin kone, Ceci, inden han arver, for at undgå at hun skal få ret til nogle af pengene. Uden at tage hensyn til at Henrik rent faktisk gerne vil have det til at fungere med Ceci, der også er mor til hans søn.
Man kommer til at holde utroligt meget af de to brødre. I bund og grund er de nogle følsomme og fornuftige fyre, som savner deres mor, der døde efter et årelangt alkoholmisbrug. Deres barndom har været præget af svigt og alkohol, hvilket vi ser gennem gamle videoklip og billeder, der forklarer, hvorfor de er endt i denne sump af alkohol og stoffer. Filmens underliggende spørgsmål synes at være om en million-arv kan fjerne smerten fra barndommens svigt og alkoholmisbrug? Den kan nok godt lindre den. Brødrene har i hvert fald hver deres drømme om et nyt liv, hvis de havde pengene. Christian fandt som barn tryghed hos hestene, og han drømmer om at starte et stutteri, så hans egen søn kan lære at ride. En smuk drøm, som man desværre tvivler på er realistisk for den temmeligt hærgede mand. Henrik drømmer om en landejendom til sin lille familie. Men hvad er rigdomme værd, hvis man ikke har nogen at dele dem med?
Selvom filmens klimaks, hvor Henrik barberer sit lange krøllede hår af og på rituel vis afbrænder et kors med påklistrede billeder af sin familie, som han nu må lægge bag sig, er som en scene taget ud af en Hollywood-ungdomsfilm (og derfor lugter lidt af iscenesættelse), ender filmen som et smukt, intimt og tragikomisk portræt fuld af kærlighed til karaktererne.
