Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Bodyguard: Special Edition (DVD)

22. november 2004 af David Lund

1 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Bodyguard: Special Edition (DVD) billede

Filmen der ligger grundlag til Whitney Houstons pladdersentimentale version af "I Will Always Love You" er nu kommet på DVD.

En tidligere Secret Service agent, ved navn Frank Farmer, bliver tilbudt et job, til at passe på Rachel Marron, en verdenskendt popsangerinde. Hun er blevet truet på livet, og forbryderen har sågar været inde i hendes hus og snuse rundt, men hendes egen uduelige sikkerhedstab har intet fortalt hende. Frank skærper sikkerheden imod hendes egen vilje, og fortæller hende sandheden for hendes egen og hendes søns skyld. Snart indleder de to en lettere akavet romance, men psykopaten lurer dem konstant over skulderen, og synes at være et skridt foran dem konstant.

Der er ikke mange i den civiliserede verden, der ikke kender til The Bodyguard og dens tema "I Will Always Love You", så en længere indledning har filmen ikke brug for. Den er indbegrebet af cheesy start 90'er med dens ujævne balance mellem kærlighed og spænding, manglende indblik i karakterudvikling og dårlige dialog. Nogen film kan blive ganske underholdende ved at følge dette skema, men The Bodyguard ende et eller andet sted bare med at blive en parodi på sig selv. Frank Farmer er den mest dødsyge karakter der nogensinde er blevet skrevet, og Rachel Marron hopper konstant fra at være en liderlig og ondskabs fuld kvinde, til at være en bange lille pige der ikke kan finde ud af noget som helst. Ligegyldig hvilken person hun vælger at være, er hun ligeså urealistisk som hun er møghamrende irriterende.

Instruktøren af dette makværk er Mick Jackson, en mand som desværre stadig findes i filmindustrien, men heldigvis er glemt. L.A. Story, Volcano og Strangeland er andre film han kan tilføre hans noget kedelige resume. Hver film manden spytter ud, ender med at virke mere som en TV-film end en egentlig Hollywood produktion, og The Bodyguard ungår heller ikke denne forbandelse. Man sidder filmen igennem og undrer sig over hvor alle pengene er røget hen, imens man griner over det dårlige manuskript, som forresten er skrevet af den noget ujævne Lawrence Kasdan (Wyatt Earp, Grand Canyon, medskribent på Star Wars Episode 5 og 6).

Skuespillet hjælper selvfølgelig heller ikke meget på det. Den evigt kedelige Kevin Costner har rollen som The Bodyguard, og han spiller rollen ligeså en-dimensionelt som den er. Det kan så diskuteres om han overhovedet har haft noget materiale at arbejde med, men det hjælper ikke meget på det, at han render rundt med den samme grimasse filmen igennem. Whitney Houston gør det så en anelse bedre, hun gør en noget utroværdig karakter troværdig, sikkert fordi hun har kunnet nikke genkendende til mange af personens problemer igennem sin egen karriere som popstjerne. Det er desuden hendes debut på det hvide lærred, og hun har selv skrevet og sunget filmens sange (på nær selvfølgelig "I Will Always Love You", som er skrevet af Dolly Parton). Der er dog ingen kemi overhovedet imellem filmens to hovedpersoner, og det er endnu en ting der trækker ned, da det nærmest er en nødvendighed. Faktisk er den bedst skrevne rolle en birolle ved navn Bill Devaney, som også bliver leveret ganske pænt af Bill Cobbs, deværre er den sammenlagte tid på skærmen, kun ca. 5-10 minutter for ham. Resten er, pænt sagt, ikke særligt gode.

Jeg har længe været i tvivl om filmen skulle få lov til at få to stjerner, bare for underholdningen ved de mange grin man kan få af diverse situationer (eller mangel derpå) i filmen. Men selv ikke dette kan redde en film, der så hovedløst hopper fra thriller til kærlighedsdrama uden nogen rød tråd. Slutningen er et desuden et kæmpe antiklimaks, spilletiden er minimum en halv time for lang og der er i bund og grund ikke rigtigt noget (nyt eller gammelt) at komme efter.

Ekstramaterialet er for mig et stort spørgsmål, og jeg har derfor været på nettet og lede. Der står godt nok Special Edition på den DVD jeg har modtaget, men det eneste ekstramateriale der gemmer sig derpå er en musikvideo, en trailer og et 20 minutters "Making Of". Det er skam et udemærket Making Of, hvis man bryder sig om filmen, ingen tvivl om det, men det er simpelthen ikke nok til at kalde en film for Special Edition. Jeg fandt så ud af på nettet, at filmen først burde udkomme i Februar, og at den skulle have 1 eller 2 kommentarspor på. Jeg er stadig i tvivl om det er en ny version der kommer igen om et par måneder, eller om de har droppet kommentarsporne og udgivet den tidligere, de er i hvert fald ingensteds at finde på den DVD jeg har. Ekstramaterialet ender med 2 stjerner, bedømt på den måde, at det er langt mere interessant end filmen, og at 3 ting stadig er bedre end ingen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew
Metronome
.

Titel: The Bodyguard
Original Titel: The Bodyguard
Premieredato: 23. november 2004
Instruktør: Mick Jackson
Skuespillere: Kevin Costner, Whitney Houston, Gary Kemp, Bill Cobbs, Ralph Waite
Spilletid: 130 min.
Selskab: Warner Bros, Sandrew Metronome, 1992
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...