The Canton Godfather fra Universal – Hong Kong Legends er blandt de første i en serie af re-lanceringer af Hong Kong klassikere som udgives her i august. Alle ny-udgivelser er med ny-retaurerede lydspor og omfattende ekstra materiale. Vi har før omtalt Hong Kong Legends ny-udgivelser her på On-Z og istedet for mere ros til Universal og engelske Hong Kong Legends, for en glimrende ide så vil jeg gå videre til filmen.
Inspireret af handlingen fra en gammel Frank Capra film redder den unge, naive Jackie en gangsterboss og arver derefter hans tittel som bandeleder. Dette er dog 30’ernes Hong Kong og ikke USA, men banderne kæmper lige indædt med hinanden og bosserne lever ligeså luksuriøst som Capone. Gennem roser som han køber fra en gammel dame, opnår Jackie fantastisk held og han prøver at dreje sin bande over mod lovlig virksomhed, mens han må forsvare sin position og sin bande. Nemmere bliver det ikke da han pludselig ikke længere kan få fat i de heldige roser.
Filmen er fuld af flotte kostumer og Hong Kong repræsenteres af virkelig smukke kullisser som kan måle sig med enhver hollywood produktion.
Med Jackie Chan foran og bagved kameraet er man altid sikker på kungfu og stunts på et højt niveau. Historien i The Canton Godfather er nogenlunde interessant selvom den stort set kun tjener til at transportere Jackie fra den ene stunt til den anden.
Slap-stick tosserierne som altid følger i hælene på Chan er holdt på et udholdeligt niveau som ikke ødelægger filmen og dens handling og det er altid rart, medmindre man virkelig er til kinesiske film tosserier.
The Canton Godfather Har et kommentarspor som virkelig er værd at høre for den inkarnerede Jackie Chan fan og jeg giver ekstra materialet 3 stjerner ud af 6 mulige.
Filmen er venligst udlånt af:
Universal
Pictures.