Ray Keene (John Cusak) er på vandretur med sin utilpassede søn, for at reparere forholdet imellem de to. På vej over en flod ser Ray en politimand lænket til en fange, blive skyllet op på flodbredden. Fangen er Frank Cordell (Morgan Freeman) der er specialagent, der har fået en kontrakt på en ”udryddelse”, men som er blevet fanget af det lokale politi. Politimanden som Frank er lænket til dør, og Ray påtager sig opgaven at bringe Frank tilbage til det lokale politi, men denne opgave viser sig hurtigt ikke at være nem. Frank´s specialgruppe er nemlig lige i hælene på Ray og Frank. Det samme er det lokale politi, så nu bliver det et opløb med tiden, hvem der først får fat i de to. Franks gruppe skyer ikke nogle midler for at nå frem til Frank, og hurtigt viser det sig, at ikke alle i Franks gruppe har den samme agenda, da det politiske spil i Washington pludselig har en finger med i spillet.
Bruce Beresford har instrueret denne thriller. Han er mest kendt for drama film. Blandt andet ”Driving Miss Daisy”, hvor Morgan Freeman også var på rollelisten, og var det film hvor han fik sit folkelige gennembrud og en Oscar nominering. Nu er de to tilbage og Bruce forsøger at kaste sig ud i en thriller, hvor han forsøger at blande spænding med det drama der ligger i det konfliktfyldte forhold mellem Ray og hans søn.
Desværre lykkes det ikke helt. Filmen kan ikke finde ud af hvilket ben den skal stå på, og har for mange løse ender der ikke blive fulgt helt til dørs. Det politiske spil, som er omdrejningspunktet i filmen er for løst, og fænger ikke, hvilket gør at man ikke bliver fanget af filmen.
Morgan Freemann og John Cusak gør hvad de kan. De er begge to gode skuespillere, men det er svært at spille sig 100% ud, hvis ikke manuskript og instruktion har et vist niveau.
Filmen er værd at se på DVD, men er hurtigt glemt når den er slut.
Ekstra materiale:
Bag om filmen.
2 stjerner
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.