Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Counselor

14. november 2013 af Monica Svane

3 stjerner Skriv en kommentar

The Counselor billede

Dead Man Walking i 111 minutter

Kender du det, at man ser en film, der bare er drøn ubehagelig? Med hælene godt placeret i gulvet fantaserer man om at snige sig ud biografen og atter føle solens stråler. Men man gør det ikke. Og det kan du heller ikke. For The Counselor holder fast i dig, både under og lang tid efter forestillingen er slut.

Den ubrugelig konsulent
Da den navneløse The Counselor (Michael Fassbender) kommer i finansielle problemer, ser han ingen anden udvej end at kontakte sin kriminelle klient og ven Reiner (Javier Bardem). Trods advarsler fra både Reiner og mellemmanden Westray (Brad Pitt), begiver The Counselor sig ud på det frygtindgydende mexicanske narkotikamarked og kaster sig selv og sin forlovede (Penélope Cruz) ud i noget, hvor konsekvenserne er værre end døden.

Det ironiske, men samtidigt enormt sørgelige i denne film, er Michael Fassbenders The Counselor, der trods sin titel på intet tidspunkt i filmen giver nogen som helst råd om noget. I stedet vader han rundt i den kriminelle branche som ét stort spørgsmålstegn og prøver at hente råd fra alle andre end ham selv. Ingen er dog særligt interesserede i at vove sig ud i rådgivningen, men gør det alligevel skjult som kølige kommentarer: ”The point is, Counselor, you may think there are things these people would simply be incapable of. They are not” – Westray, spillet af Brad Pitt.

Stjerne-cast
Kombinationen af Michael Fassbender, Javier Bardem, Penélope Cruz, Cameron Diaz og Brad Pitt er nok et af de vildeste casts i dette filmår, men er ikke nok til at redde The Counselor. Skuepillerne er blevet tildelt nogle ret så uintelligente karakterer som i sidste ende (mere eller mindre) fortjener den skæbne, der bliver dem tildelt. Det er kun stakkels Penélope Cruz, der er offeret i denne film.

Både Reiner og Westray har været i den kriminelle branche i alt for mange år, men trods utallige advarsler til The Counselor, overvejer de ikke selv at forsvinde. Det virker som om, at de ved, det højst sandsynligvis går galt denne gang, men vælger at ignorere det bag en mur af blind arrogance. Især Reiner virker lige ret dum og minder ubeskriveligt meget om en mindre psykopatisk udgave af Silva fra Skyfall.

Stilheden før stormen
Det er svært at forklare, hvad der handlingsmæssigt driver historien. Fra det øjeblik hvor The Counselor beslutter sig for at kontakte Reiner, bliver resten af handlingen næsten leveret på et sølvfad. Det er ikke til at sige præcist hvordan, men filmen er gennemsyret af en følelse af, at alt vil ende i kaos. Man kan ikke undgå at tænke, at ingen af filmens centrale karakterer kommer ud af det her looking good. Eller levende for den sags skyld.

Det er ret ærgerligt, at man har gennemskuet handlingen fra begyndelsen. …Og dog

Med en pistol for tindingen
Instruktøren Ridley Scott vælger nemlig at tage et anderledes tag på historien. De fleste kan regne ud, at denne narkotikahandel The Counselor ryger med på ender galt, ellers ville der ikke være så meget at fortælle om. Men i stedet for at fokusere på plot-twistes, udnytter Scott det faktum, at tilskueren nogenlunde ved, hvad der kommer til at ske. Vi ved det ender galt og højst sandsynligt grusomt, man sidder blot og venter på det – og det er slet og ret modbydeligt. The Counselor er en film, der sætter nåle i biografsædet og tvinger tilskueren til at blive siddende med en pistol for tindingen og et tikkende ur i skødet.

Spørgsmålet er så: Er det fedt?

Til en hvis grad. Når man visuelt ser så meget grusomhed samlet i én film, er det svært at slippe følelsen af, at noget iskoldt løber ned af ryggen, selv lang tid efter filmen er slut.

Men når det kun er fedt til en hvis grad, er det i høj grad fordi, det ikke er nok til at drive fortællingen. Kombinationen af en forudsigelig handling og hule karakterer, får ikke det dunkende hjerte helt op i halsen heller stjernerne til at funkle.

Titel: The Counselor
Original Titel: The Counselor
Premieredato: 14. november 2013
Instruktør: Ridley Scott
Skuespillere: Michael Fassbender, Penélope Cruz, Cameron Diaz, Javier Bardem, Brad Pitt, Natalie Dormer, Bruni Ganz, Rosie Perez
Spilletid: 111 min.
Selskab: Twentieth Century Fox, Scott Free 2013
Genre: Action , Drama
Link: http://www.thecounselormovie.com/us/#!/characters
Westray (Brad Pitt) & The Counselor (Michael Fassbender)
Westray (Brad Pitt) & The Counselor (Michael Fassbender)
Malkina (Cameron Diaz) & Laura (Penélope Cruz)
Malkina (Cameron Diaz) & Laura (Penélope Cruz)


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...