Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Dark Knight

4. januar 2009 af Jesper Rosenberg Antonsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Dark Knight billede

Start 2009 med en action-film i høj klasse.

The Dark Knight er opfølgeren til Batman Begins – og Christopher Nolan er igen bag kameraet. I The Dark Knight er Batman nu kendt af både borgere og politi i Gotham City. Bruce Wayne har planer om at lægge den sorte kappe fra sig og leve en mere almindelig tilværelse, men det skal vise sig at være sværere end først antaget.

Efter den store oprydning i Gotham City har nogle få, men absolut farlige kriminelle planer om at overtage magten. Men den værste af dem alle er dog Batmans ærke-fjende nummer ét – Jokeren. Så Bruce må atter engang trække i den sorte kappe i forsøget på at få det gode til at vinde over det onde.

The Dark Knight er vel nok den bedste Batman-film jeg har set, og det skyldes mange ting – både et fantastisk manuskript, mange velspillede roller og en super instruktion. Historien i The Dark Knight er dybest set meget realistisk, om end den naturligvis har en superhelte-vinkel – ellers ville det jo heller ikke være en Batman-film. Den viser mange moralske aspekter, og det gør den i mine øjne til en klart bedre film, end hvis det ”kun” havde været en super-helte film.

Derudover er The Dark Knight vel nok den film fra 2008 der byder på flest velspillede roller. Sjældent har jeg set så mange gode præstationer i én og samme film. Christian Bale er fantastisk i rollen som Bruce Wayne/Batman. Og det sammenspil han har med både Michael Caine og Morgan Freeman er en sand fornøjelse at se på. Og nu vi er ved de 2 lidt ældre herrer, så leverer de begge en suveræn præstation, og de passer perfekt ind i filmen. Maggie Gyllenhaal har rollen som Rachel, og hun passer ligesom resten af skuespillere perfekt til rollen. I øvrige glansroller ses Gary Oldman som James Gordon og Aaron Eckhart som Harvey Dent. Også et skulderklap til Joshua Harto for han præstation som Coleman Reese – en mindre men bestemt ikke ubetydelig rolle.

Og så må vi jo ikke glemme Heath Ledger i rollen som Jokeren. En rolle som jeg troede Jack Nicholsen havde vist hvordan skulle spilles – men Heath er helt klart på linje med Jack, hvis ikke over. Jokeren er sublimt spillet af Heath, og skulle han ende med at få den Oscar som så mange har sagt han fortjener, så skal jeg nok være den sidste til at komme med indvendinger.

Instruktøren Christopher Nolan viser for anden gang at han mestrer at lave Batman-film – han har skabt noget nær et mesterværk. Og det endda selvom at nogle af scenerne er med improvisationer fra nogle af skuespillerne. Dette afholdte ikke Mr. Nolan fra at lade kameraerne fortsætte med at filme, og endda bruge det i den endelige film. Stort cadeau til ham for at turde gøre den slags – ikke mindst når vi snakker om den måske mest ventede film i 2008.

Alt i alt er der med The Dark Knight tale om en helt fantastisk action-film, som jeg kun kan anbefale til alle. Og det er faktisk ligegyldigt om man har set andre Batman-film, eller om man overhovedet er til super-helte film – The Dark Knight kan ses af alle der kan lide action-film, for man glemmer hurtigt at det faktisk er en super-helte film, og The Dark Knight kan ses uafhængigt af de øvrige Batman-film.

Så er man til gode action-film er der ingen vej udenom The Dark Knight.

DVD-Extra.

Da dette er 1-disc udgaven af The Dark Knight er der slet ingen extra-materiale på denne udgivelse. Der er dog også udgivet et 2-disc udgave, så er du på jagt efter noget extra-materiale er det nok den udgivelse du skal satse på.

0 stjerner til extra-materialet på denne udgivelse, og det er også grunden til at denne anmeldelse ”kun” har opnået 5 stjerner og ikke de maximale 6.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Bros..

Titel: The Dark Knight
Original Titel: The Dark Knight
Premieredato: 9. december 2008
Instruktør: Christopher Nolan
Skuespillere: Christian Bale, Michael Caine, Heath Ledger, Gary Oldman, Aaron Eckhart, Maggie Gyllenhaal, Morgan Freeman
Spilletid: 152 min.
Selskab: Warner Bros. Pictures, Legendary Pictures, DC Comics, Syncopy, 2008
Genre: Action


banner
Overskrift Højre Block
Slingshot (Block...
Better man
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...