Der findes nærmest intet så fascinerende som gamle sagn fra Asien, men når et vidunder som Den Kinesiske Mur skal infiltreres i noget så fjollet som historien om de såkaldte Tao Tei’s, der hvert 60. år angriber Kina for at minde indbyggerne om landets historiske grådighed, så hopper kæden af for mig. Ikke alene fordi Tao Tei’erne ligner en form for dragemonstre fra det ydre rum – tænk her på en parring af de ulækre kæmpekryb fra Starship Troopers og øgler a la Jurassic Park, så er vi ved at være der. Hvad disse skabninger skal myldre frem efter i det aldrende Kina, er mig tilstadighed en gåde?!?! Tilmed er selve fødekæden med monsterdronningen, der skal bespises gennem hendes undermonstre for at kunne formere sig, simpelthen gumpetung og idéforladt. Samtidig hænger det slet ikke sammen at vi skal så mange år tilbage i Kinas historie, og så er Muren befolket med soldater med vilde skills og avancerede våben.
Scenariet for en hjernedød omgang de gode mod de onde er rullet ud, men omvendt kan man så komme til at blære sig med en overdådig visuel performance, hvor der nærmest ikke er grænser for hvor actionmættet man kan blæse disse monstre i tusind stykker. Der er virkelig gjort noget ud af effekterne og øjet er godt underholdt. Sagen er bare at det er hjernen ikke, simpelthen fordi at The Great Wall bare ikke er nogen særlig god film. Handlingen er ikke noget der påkalder sig storfilmskarakter, selvom produktionsselskabet bag har gjort sig for at lancere den således. Efter sigende skulle Matt Damon have takket nej til Oscar-vinderen Manchester By The Sea og i stedet brugt tiden på at se alvorlig ud ved at skyde pile efter animerede grønne bæster med en milliard tænder pr. individ.
Fortællingen er alt for hurtig. William (Matt Damon – Good Will Hunting) og Tovar (Pedro Pascal – Game Of Thrones) er makkerparret, som blot opholder sig få minutter som sortkrudtsjægere i den kinesiske ørken, inden de står skulder ved skulder med General Shao og hans mægtige hær. Det lader til at mine tese, omkring instruktør Zhang Yimous ønske om at have rammen for en show-off ud i hvad, der nu CGI-mæssigt (kombineret med halsbrækkende stunts) kan lade sig gøre, holder vand. Han er ellers en erfaren herre og har skabt flotte værker som Hero og House Of The Flying Daggers, men her går der søndags-Hollywood i tingene. Hvis man skærer de cirka 12 minutters rulletekster fra i enden, så er der heller ikke til mere end 1 ½ times monstre mod mennesker. Det bliver heller ikke bedre af at Willem Dafoe (Mississippi Burning) og vores egen Game Of Thrones-stjerne Pilou Asbæk prøver at blande sig i handlingen.
Nu står der jo ingen steder at man kan trække en lige linje mellem Casey Afflecks Oscar, og så at den skulle have været tildelt Damon, hvis det altså kan tages for gode varer at han sagde nej til vinder-rollen. Men man kan i hvert fald påstå at han succesmæssigt valgte forkert. Ikke et ord om pengepungen. Sandt er det dog at han ikke imponerer, og vel nærmest overspiller med sit alvorlige udtryk mod disse masseproducerede øgler.
Underholdning til divaneseren er sikret, men hvis du bare stiler en anelse højere som filmelsker, så skal du gå en stor bue uden om Muren – hvilket nok i virkeligheden vil tage ret så lang tid. The Great Wall kan jeg kun snige op på 2 stjerner. Den ene fordi jeg aldrig giver 0, og så stjerne nummer 2 for de fabelagtige effekter. Men så er der altså heller ikke mere at hente.
Bonusmaterialet består bl.a. af slettede og forlængede scener. Du kan også møde Matt Damon i Kina, komme med instruktør Zhang Yimou på arbejde, lære mere om CGI-effekterne og komme med bag kulisserne, når så spektakulær en verden skal designes.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.