Tommy Lee Jones har igennem et næsten et halvt århundrede markeret sig som en af tidens mest prominente skuespillere, men meget tyder på, at dette ikke længere er nok for den gode Jones. På The Homesman er således instruktør alt imens han også har en filmens bærende rolle i filmen.
The Homesman udspiller sig i sidste halvdel af det 19. Århundrede ved Nebraska, USA. Her lever den puritanske gammeljomfru Mary Bee Cuddy, spillet af den dobbelte Oscarvinder Hilary Swank, et ensomt liv på kanten af prærien men tæt ved det lille lokalsamfund. Mary Bee Cuddy melder sig derfor frivilligt da tre psykisk ustabile hustruer alle er blevet for stor en mundfuld for deres ægtemand. I en hestevogn skal de derfor fragtes den lange og farlige vej igennem prærien til civilisationen i nabostaten Iowa. Undervejs slår hun en handel an med samfundets lokale landsbytosse og svinder George Briggs, (Tommy Lee Jones) hvorfor han også forpligter sig til den lange tur. På deres lange færd gennemgår historiens hovedpersoner begge stor personlig udvikling, ligesom de begge både bliver klogere på sig selv og hinanden.
Flotte billeder af den amerikanske prærie pryder sendefladen, og man fornemmer virkelig, at Jones har gjort meget ud af at finde flotte locations med den rette belysning. Endvidere har filmen også dansk islæt eftersom som både Sonja Richter og David Dencik er blevet tilbudt mindre roller.
Samtidig er det forfriskende, at se prærie- og westerngenre fra en anden vinkel end bag John Waynes og Clint Eastwoods seksløbere. I stedet er denne film ladt med skarpladte samtaler imellem Hillary Swank og Tommy Lee Jones, der begge udviser humor og sårbarhed. Det forekommer således tydeligt, at filmen vil kaste et anderledes og mere dystert lys over en forfærdeligt og depressiv tilværelse på prærien. Ofte ventede der nemlig svær tid for de loyale hustruer når familien søgte lykken mod vest – Ensomhed og urimelige forhold førte derfor kvinderne til sindssyge, hvilket netop er det aspekt, Tommy Lee Jones ønsker med sin film The Homesman.
Desværre for filmen er plottet ikke helt nok til at bære filmen til ende, da den på sin lange rejse nemt kommer til at virke en kende kedsommelig. Heller ej er det alle scener eller samtaler mellem skuespillere, der helt fungerer, hvorfor filmen også mister deke af sin troværdighed – Men dog godkendt fra Tommy Lee Jones og co.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.