Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Jesus Rolls

12. august 2020 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Jesus Rolls billede

Spin-off til ”The Big Lebowski” er en sexet krimikomedie med nosser af stål

Et par scener med Jesus Quintana fra Coen-brødrenes “The Big Lebowski” var nok til at skabe en mindeværdig karakter, som har fascineret filmelskere i tyve år. John Turturro spillede rollen dengang, og nu gør han det igen i en slags fortsættelse til ”Lebowski”. ”The Jesus Rolls” har så godt som intet med den første film at gøre, men den har da sin charme. ”The Jesus Rolls” er vel heller ikke en film som sådan. Den virker mere til at være en slags kombination af mindre historier, som så er sat sammen, simpelthen fordi de alle har Jesus Quintana i hovedrollen. Hvis du elsker ”The Big Lebowski”, bliver du sikkert skuffet, men prøv og giv filmen en chance alligevel.

I filmen bliver Jesus løsladt fra Sing Sing-fængsel, efter han er blevet dømt som en seksualforbryder, fordi han tilfældigvis havde en samtale med en dreng på toilet, mens de begge urinerede. Fængselsinspektøren, spillet af Christopher Walken i hans eneste scene, beder Jesus om at holde sig på dydens smalle sti. Udenfor henter Petey (Bobby Cannavale) sin ven, og efterfølgende har de nogle tilfældige møder med andre karakterer. De møder en person, de gennemfører en scene, så møder de en anden person, og en scene bliver ført ud i livet. Det er som et samlebånd, hvor de bliver ved med at overrække filmen til nye karakterer, selvom Jesus og Petey er med i næsten alle scenerne.

Turturro ved, at ”The Big Lebowski” og rollen Jesus har en store skare af fans, hvilket er grunden til, at han overhovedet kan skrive, medvirke i og instruere en film som ”The Jesus Rolls”. Så det er med til, at han ikke helt ændrer Jesus og giver ham en helt anden personlighed. Der er en enkelt scene, hvor han bowler. Denne gang danser han med en kvindelig bowler i stedet for med sig selv, og det er ret morsomt. Hans populære replik kommer også med ind i filmen. Først siger hans mor det, men Jesus siger det også. De fleste af scenerne med Jesus involverer ham og en anden karakter, som han diskuterer eller skændes med, uanset om det er hans mors bolleven, frisøren Dominique (Jon Hamm) eller en sikkerhedsvagt i et lille, ubetydeligt center (spillet af Michael Baladucco).

Joken er, at han gør det med Jesus Quintanas stemme. Han refererer til sig selv i tredjeperson og siger spansk/engelske sammenflettede ord som ”conio” og ”papi chulo”. Coen-brødrene vidste, hvornår de skulle stoppe med deres udgave af Jesus, men eftersom ”The Jesus Rolls” er mere som en række af mindre historier, bliver Jesus’ personlighed ikke alt for trættende i det lange løb, som man måske kunne have frygtet. Turtorro bibeholder også Jesus’ lilla-farvede tøjvalg.

Men Jesus og Petey render også rundt og laver småkriminelle handlinger, som får dem fra punkt A til punkt B. Deres gerninger er dog ikke så smarte, som de selv går og tror. Det her er trods alt ikke ”Ocean’s 11”. De stjæler en bil, deler et hus med Maria (Audrey Tatou), stjæler endnu en bil, henter en løsladt fange (Susan Sarandon), hvorefter de møder hendes søn (Pete Davidson). Jesus ender med at give Petey et bad, efter han bliver skudt i nærheden af sine testikler. Der er et minimalt krimi-plot til stede i filmen, men det eksisterer kun for at få de to hovedroller videre til andre scener, medmindre de ønsker at blive fanget.

Mange af scenerne involverer en del seksuelle handlinger. Jesus og Petey skiftes til at være sammen med Maria, som aldrig har fået en orgasme. Det kunne have været en anmassende bihistorie for en mandlig instruktør/forfatter. Men heldigvis er det hverken Jesus eller Petey, som i sidste ende tilfredsstiller hende. Filmen undersøger også mandlig biseksualitet, så der er mange nye og spændende sider til en karakter, som vi troede, vi kendte.

Turturro er mere berømt som skuespiller, men han har da instrueret nogle film før ”The Jesus Rolls”. Og efter at have arbejdet med instruktører som Spike Lee, Coen-brødrene, Robert Redford og Michael Bay, så ved Turturro godt, hvordan han skal opsætte sit kamera og redigere en scene. ”The Jesus Rolls” ligner en professionel film, på trods af den måde som den er opbygget på. Den er ikke lige så bizar som ”The Big Lebowski”, men det har den vidst heller aldrig påstået. Det tunge eftertryk på sex gør ”The Jesus Rolls” til en langt mindre komisk film end forgængeren.

Takket være Turturros forbindelser blandt Hollywoods skuespillerrækker har han formået at skaffe en del velkendte ansigter. Filmen bugner med langt flere navne end mange andre film med enorme budgetter. Selvom de fleste skuespillere kun er med i nogle få scener, giver Turturro dem mindeværdige replikker og handlinger. Måske ville ”The Jesus Rolls” fungere bedre som en net-serie, men når den kun er en time og femogtyve minutter lang, er den ikke så slem at komme igennem, og den er – trods alt – langt mere underholdende, end man kunne frygte.

Blu-Ray: Der er ikke noget sindsoprivende på lydsiden, da det kun er en dramafilm og ikke en hæsblæsende actionfilm. Men billedsiden er flot og farverig, langt bedre end man kan forvente af en slags indiefilm.

Ekstramateriale: Trailers. 0 stjerner for dette.

Denne film er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: The Jesus Rolls
Original Titel: The Jesus Rolls
Premieredato: 6. juli 2020
Instruktør: John Turturro
Skuespillere: John Turturro, Bobby Cannavale, Susan Sarandon, Christopher Walken, Jon Hamm, Pete Davidson, Audrey Tautou
Spilletid: 85 min.
Selskab: Universal Pictures, 2019
Genre: Drama , Humor , Krimi



banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...