Skriv en kommentar
Det sidste stykke tid har de såkaldte terror-film fået et lille comeback hos de blodshungrende horror fans der har, kunne nyde David Moreau og Xavier Paluds fremragende franske terror-gys ”Ils” (2006), Michael Hanekes ”Funny Games” (2007) og senest Bryan Bertinos ”The Strangers” (2008) i de danske biografer. Begge film omhandler helt almindelige mennesker, der får deres hjem invaderet af psykopatiske mordere, der terroriser de uskyldige mennesker, der ofte lider en grum skæbne til sidst. Parallelt med de ovenstående filmtitler har en anden lille horrorniche ligeledes fået en genkomst i de danske biografer. De såkaldte tortur-film, der i den seneste tid har fået det fuldstændig misvisende og latterlige begreb 'tortureporn' hæftet på sig, er ligesom terror-filmene, vendt stærkt tilbage. Titlerne tæller blandt andre ”Saw” filmene (2004, 05, 06, 07 og 08) samt Eli Roths to horror-rædsler ”Hostel” (2005) og ”Hostel II” (2007). Derfor virker det måske ikke så underligt, at man har valgt at genindspille Wes Cravens klassiker ”Last House on the Left” fra 1972, da denne film formår at sammenkæde de to nichegenrer til et samlet horrorværk, der bestemt ikke er for sarte sjæle, også selvom filmen næsten har fyrre år på bagen.
Nu er remaket så landet i de danske biografer, og selvom Dennis Iliadis genindspilning ikke når Cravens originale film til sokkeholderne, så er den faktisk ikke så ringe endda.
Historien er stort set den samme som i originalen. To unge piger kidnappes af en gruppe psykopater, der voldtager og ydmyger de to uskyldige teenagepiger. Modsat Cravens originale film, slipper den ene af pigerne fri, mens det kun er hendes veninde, der må lade livet. I mellemtiden hygger forældrene til den undslupne pige sig i deres sommerhus, ikke langt fra gerningsstedet hvor deres datters veninde lige er blevet slagtet. Man da et frygteligt uvejer rammer området, banker det pludseligt på hoveddøren. Udenfor står de tre psykopater samt den enes søn. Forældrene, der er uvidende om de fremmedes modbydelige overgreb mod deres datter, inviterer dem ind i tørvejret. Efter at de fremmede er blevet indlogeret i sommerhusets gæstehus, banker det endnu engang på døren, og denne gang finder forældre deres stærkt forkomne og hårdt sårede datter liggende uden for. Ved et tilfælde, der ikke skal afsløres her, går det op for forældrene, at deres gæster er skyldige i deres datters ilde tilstand. Forældreparret har mest af alt lyst til at flygte i sikkerhed, men på grund af vejret, viser dette sig at være sværere end som så. Filmen udvikler sig derefter til en blodig kamp om overlevelse og hævn. For hvad gør man, når ens allernærmeste bliver udsat for det mest utilgivelige overgreb?
Dennis Iliadis genindspilning af ”Last House on the Left” eller ”Rædselsnatten” som den hed på dansk, er blottet for den brutalitet og kynisme, der kendetegnede Cravens originale værk. Selvom volden og overgrebene stadig er ganske ubehagelige, så mangler den nye version den knugende og ubehagelige følelse man får, når man ser den originale film fra 72. Eksempelvis er mange af de ydmygelser som de to piger gennemgår i den originale film, deriblandt den berygtede scene hvor den ene af pigerne tvinges til at tisse i bukserne foran sine bødler, fuldstændig droppet i den nye version. Filmen kommer aldrig rigtig ind dér hvor det gør rigtig ondt på publikum, og det er synd og skam, da det netop var det, der gjorde Cravens film genial.
Når det så er sagt, så er ”Last House on the Left” alligevel et af de bedste horror-remakes i dette år.. Ikke mindst på grund af det glimrende skuespil, den flotte fotografering og ikke mindst et af de mest solide soundtracks i moderne horror. På trods af at filmen er lidt langsom om at komme op i omdrejninger, så kedede jeg mig ikke et sekund og når først blodet begynder at flyde, så bliver der for alvor skruet op for uhyggen. Den yngste generation af horrorfans vil uden tvivl nyde denne opdaterede version, mens den lidt ældre generation, inklusiv undertegnede, nok vil fortrække Cravens originale værk. Om ikke andet så er ”Last House on the Left” en glimrende undskyldning for at slippe væk fra den stegende sommersol og ind i biografens kølige mørke.
