Skriv en kommentar
Husker du overgangen fra computerspil til spillefilm? Var det godt at se “Doom”, “Alone In The Dark”, “Silent Hill”, “Halo”, “Rampage”, “Prince Of Persia”, “Need For Speed”, “Warcraft”, “Sonic The Hedgehog”, “Assassin’s Creed”, “Tomb Raider” og “Super Mario Bros.” gå fra lille hjemmeskærm til det store lærred? Uanset, hvad du synes, så var dommen på verdensplan hård. Anmelderne hvæssede kniven - denne signatur ofte lige så - og kastede forbandelser over enhver filmtitel, som kunne finde sit ophav hos Sega og Nintendo og hvad har vi nok af. Måske med forudindtaget bæven har der siddet spandevis af gamingentusiaster og frygtet, hvad udkommet af seneste skud på stammen ville ende med. Sandheden er i hvert fald, at nu blev det “The Last Of Us”’ tur til en tur i maskinen.
Vi får en indledning sat i 1968, hvor en talkshowvært på tv har besøg af et par forskere, som kloger sig på pandemier. Altså som i pandemier, som dem kommer vi altid sejrrigt ud af. Talen går på svampe, bakterier og mikroorganismer og jo mere de kyndige gæster får talt sig varme, så bliver de enige om, at det rent faktisk - hvis alt kombineret skranter - kan ende med et nederlag til menneskeheden. Pudsig intro til hele miseren, og sjovt lige at låne John Hannah, som vel er bedst kendt fra Mumien-filmene, og Christopher Heyerdahl, som seriefans kender fra “Hell On Wheels”, “Van Helsing” og “Under The Banner Of Heaven” til de to roller. Klip til tekst-intro, hvor der utvivlsomt har været skævet til “Game Of Thrones” og deres små dippedutter, der rent mekanisk får hele Westeros til at aktivere sig. Her er det ikke fæstninger og landskaber som fremdyrkes, men i stedet en rislen af skadelige stoffer fra svampe, som ender med at danne virus. Effektfuldt ja, originalt nej…
Et lille nik mere til “Game Of Thrones” får vi i form seriens hovedrolle-duo bestående af Bella Ramsey og Pedro Pascal. Begge medvirkede nemlig i den højtprofilerede HBO-succes, dog i mindre roller. Her kastes de begge ud i absolut solid skærmtid, da de er blot to ud af tre, som medvirker i samtlige 9 afsnit. Serien sætter for alvor fra land i Austin, Texas, anno 2003, hvor vi møder krigsveteranen Joel, datteren Sarah og broren Tommy. En helt almindelig dag forvandles til et mareridt af blå blink og militær oprustning. En virus forvandler folk til blodtørstige dræbere, og det går stærkt som en steppebrand. En hændelse under flugten på grusomhederne gør, at Sarah dør og Joel står nu alene tilbage. Snart som en af de få tilbage i en verden, hvor alt er i fordærv.
Velkommen til nutiden. Strenge regler og krav for de få overlevende. Total kontrol fra militære myndigheder og henrettelser, hvis du modsætter dig på ethvert plan. Joel tilbageholdes nu i en karantænezone i Boston, hvor han ernærer sig som smugler sammen med sin kompagnon Tess. Bekymret for ikke at have hørt fra brormand Tommy i tre uger, prøver Joel at anskaffe sig et bilbatteri. Det lykkes imidlertid ikke, men i stedet kommer Joel og Tess i kontakt med en pige, som er blevet bidt af en virusbefængt, men dog uden at der sker transformation. Hun er formodentlig nøglen til at standse virussen, så Joel og Tess tager hende under vingerne og pakker en stak våben. Flugten fra Boston er en realitet og til tonerne af Depeche Modes “Never Let Me Down Again” kravler trekløveret ud af gitterhegnet og ud i den uvisse apokalyptiske verden. Det helt store eventyr er under opsejling, hvor vejene krydses med adskillige spændende bi-karakterer.
Med bl.a. Ali Abbasi (manden bag Danmarks indstillede Oscar-bidrag Holy Spider) i instruktørstolen, så åbner der sig en grufuld verden. Fordelt på 9 afsnit tages du med på en rejse gennem et apokalyptisk Amerika, hvor ingen kan vide sig sikker. Serien tager sig ganske vist nogle friheder i forhold til handlingen i computer-spillet, men det har været en ren og skær nødvendighed for at skabe dynamik og rationale nok, når du nu ikke selv sidder og styrer slagets gang. Det særligt fine er, at serien godt tør dvæle ved bikarakterer, flashbacks og sekundære scenarier for at stykke det hele sammen til en helhed. Derfor skal du være forberedt på, at det til tider kan gå grundigt langsomt, og at der ikke er frådende monstre gemt bag hvert gadehjørne. Imens kan du så nyde 80'er-hits som A-has "Take On Me" og minsandten om ikke også, at The Cures "Just Like Heaven" har sneget sig ind som tivolikarruselsang. The Last Of Us er allerede fornyet med en sæson 2, og ligner ikke en serie, som må lade livet tidligt, hvilket ellers er blevet det nye sort, hvis magien og seerne udebliver. Hermed en kraftig anbefaling til “The Last Of Us”.
