Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Som i de fleste kostumedramaer sættes scenen med engelsk overklasseidyl. Dekorerede officerer for det stolte britiske imperium sidder med rank ryg klar til hest. Her skal ikke udkæmpes et slag, men i stedet jages vildt.
Helt nøgen på brystet, men desto mere ivrig efter byttet er Percy Fawcett (Charlie Hunnam). En major uden pynt og hæder der kan prales af. Med ild i sjælen og krudt i hovene styrer Percy sin hest væk fra stien, og jager byttet på dens egen hjemmebane. Lige ind i skovens vilde krat, hvor det er hesten, der agerer Bambi på glatis, mens hjorten elegant finder vej. Men Percy er fast besluttet på at få sit bytte, og gør det naturligvis også, til beundring for sine kollegaer - de selv samme der havde indstillet jagten, så snart hjorten brød væk fra den veltrådte, sikre sti.
Uforløst potentiale
Sådan får man med et snuptag karakteriseret en helt, og sat an til det karakterdrevne eventyr der venter. Med denne åbningsscene forstår vi straks, de motivationer der ligger til grund for de farefulde ekspeditioner, som Percy siden drager ud på. Han skal bevise noget overfor omverden og ikke mindst overfor sig selv. Et velkendt og velbrugt dramaturgisk afsæt, men det er da også besynderligt medrivende at se mennesker gå helhjertet efter noget her i livet, uden tanke på konsekvenserne. Det er vi trods alt de færreste, der har modet til. Sådan en åbning er måske ikke særlig subtil, men den er effektiv og velstruktureret.
Ligeså er den karakteristisk for The Lost City of Z. Et interessant anslag, der fører til en lidt tung gennemførelse, hvor de ingredienser, der hører sig til et kostumedrama om en opdagelsesrejsende, lidt mekanisk krydses af i et alt for stillestående værk. The Lost City of Z er ikke nogen dårlig film, men rigtig interessant bliver den heller aldrig - og opdagelse burde netop være interessant.
Robert Pattinson imponerer i birolle
Hjorten bringer naturligvis ikke den hæder, som Percy havde udset sig. Det er hans familiehistorie for broget til. Når The Royal Geographic Society i London, tilbyder Percy en tjans som kortlægger af en bestridt landegrænse mellem Bolivia og Brasilien, griber han chancen for endelig at bevise sit værd. Han rejser til Amazonas, hopper over giftige slanger, undviger stammefolkenes spyd og bevarer fornuften i den tropiske hede. Undervejs bliver han overbevist om, at der findes ruiner efter en skjult antik civilisation i junglen. Han navngiver byen Z, og gør det til sit livsværk at finde denne.
Percy har undervejs slået pjalterne sammen med den lettere alkoholiserede enspænder Mr. Costin, som spilles forrygende af Robert Pattinson. Mr. Costin har uanede dybder, og Pattinson spiller rollen med en nænsomhed, der blot højner interessen for denne sære, men elskelige mand.
Statisk hovedperson
Og deri hviler måske også filmens største anstødssten på vejen mod et ægte underholdende eventyr.
For The Lost City of Z præsenteres som et karakterdrevet eventyr med Percy i centrum, men det er omverdenen fremfor hovedpersonen, der gennemgår en nævneværdig udvikling. Percy kender du fuldkommen fra åbningsscenen af. Herefter bygges der blot ovenpå den samme karakteristik uden forsøg på at udvide eller komplicere den stålsatte herre. Den indre konflikt udebliver, og så løber dramaet hurtigt tør for tangenter at spille på. Der hamres løs på den samme mands urokkelige behov for at bevise sit værd væk fra farmands plettede ry. Det resulterer i en ærgerlig omgang statisk navlepilleri uden hverken indsigt eller udsigt, når hovedpersonen i den grad står stille med sig selv.
Lidt spræl er der i mødet mellem Percy og de oprindelige folk i Sydamerika, men sådanne scener er kortvarige og sjældne. Når Percy skal overbevise de stive, britiske overklasseherrer om, at stammefolket måske ikke er så uciviliserede, som hidtil antaget, kommer der liv i fortællingen. I de øjeblikke står vi overfor en storstilet konflikt, der truer med at vende op og ned på hele den vestlige historieskrivning – se, så er der straks noget på spil. Det bliver dog ved de ærgerlige få øjeblikke, at filmen bevæger sig ud over Percys besættelse med hædersbevisninger og anerkendelse fra omverden.
En blød mellemvare
Der hviler et mat skær over både billederne og skildringen af Percy Fawcetts ekspeditioner. Det er måske beundringsværdigt, at instruktør James Gray ikke er forfaldet til Hollywoodsk pomp og pragt i sin filmatisering af de virkelige begivenheder og i stedet har valgt at fremhæve de opdagelsesrejsendes drømmeagtige tilstedeværelse i et fremmed land med en dulmet og behersket fortællestil. Men i sidste ende betyder det også, at filmen flirter lidt rigeligt med det frygtede prædikat ’kedelig’.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.
