Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Heretic
Heretic billede

Vejen Hjem


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Model

11. februar 2016 af Tanja la Cour

3 stjerner Skriv en kommentar

The Model billede

Paris. Paris. Paris. Byernes by, modens tempel. Hvor modeldrømme går i opfyldelse, og modeldrømme knuses. Den unge Emma, fra lille Danmark, sendes med fly til den ikoniske storby, hvor hun skal slå igennem som model med sine lange lemmer og intense grønne øjne.

Den unge model, Emma (Maria Palm), sendes med fly alene til Paris, dog ikke med den store opbakning hjemmefra, hvis man skal tro Emma. Men hun vil slå igennem i Paris, slå igennem som model og indlede Chanels catwalk show. Det er hendes drøm. Da hun bliver indlogeret på et deleværelse med en andens ung polsk pige, i en gammel parisisk lejlighed, finder hun dog hurtigt ud af, at tingene ikke sker af sig selv. Hun bliver nødt til at opsøge dem og komme ud af den provinsskal, der har hængt fast fra Danmark, hvor folk kalder hende ”stankelben”.

Da hun møder den noget ældre, men yderst charmerende og flotte fotograf, Shane White (Ed Skrein), tager Emmas karriere og ikke mindst privatliv fart. Hun bliver booket til flere shoots, og forholdet til Shane udvikler sig mere og mere. Emma opdager dog snart nok, at den glitrende og glamourfyldte modeverden ikke altid er så glamourøs, som den tager sig ud. Man skal være hårdhudet for at bestå i denne branche, helt som hendes agent Marcel (Virgile Bramley), fortæller hende. Heller ikke kærlighed er så nemt, som den først tager sig ud i forelskelsens rus, og det mærker Emma kraftfuldt på sin egen krop. Hun bliver hvirvlet ind i et net af drømme, søgen efter sig selv, kærlig og bekræftelse.

Maria Palm, der spiller den unge Emma, er en af Danmarks mest anerkendte modeller, men er samtidig også en grøn skuespiller. Dette er dog et helt bevidst valg fra instruktøren, Mads Matthiesens side, da det var vigtigt for ham at finde hans hovedrolle blandt rigtige modeller, der ingen skuespils erfaring havde. Maria Palm må derfor vide, hvordan det virkelige liv er i modelbranchen, og det må være en viden, hun kan trække på i sin rolle som Emma. I enkelte scener bliver det dog en anelse tydeligt, at hun er en uprøvet skuespil. Til tider virker hendes replikker påtaget, men hendes karakter er heller ikke lige til. Emma er en genert og indelukket pige, som man til tider har lyst til at ryste. Det er svært at komme ind under huden på hende, og den krise hun gennemgår, er svær at følge med i. Det er dog ikke Maria Palms skyld eller præstation, men Mads Matthiesen, som ikke får Emmas rejse gjort tydelig eller troværdig nok gennem manuskriptet.

Draget bliver man dog, for filmen er besat af smukke mennesker. Slanke kvinder med dragende træk, muskuløse mænd med markerede kindben og stærke arme. The Model er flot skudt og det til tider håndholdte kamera, som begiver sig gennem Paris gader, lejligheder og haver, flyder smukt og elegant. Paris fremstår som den fantastiske storby den er, og der er ingen tvivl om, at Paris altid vil være den perfekte setting for en film om modeller, mode , kærlighed og drømme.

The Model er ikke en dårlig film, historien er heller ikke uden kød, men den trækkes i en retning, som jeg ikke finder passende. Men om ikke andet, skal den ses, fordi den er en æstetisk nydelse i form for kameraføring, klipning og ikke mindst skuespillerne, hvor især Ed Skrein gør det fremragende og trækker Maria Palms niveau op, når de spiller side om side.

Titel: The Model
Original Titel: The Model
Premieredato: 11. februar 2016
Instruktør: Mads Matthiesen
Skuespillere: Maria Palm, Ed Skrein, Thirry Hancisse, Virgile Bramley, Marco Ilsøe, Claire Tran
Spilletid: 108 min.
Selskab: Zentropa Entertainments
Genre: Drama
Link: http://www.kino.dk/film/t/th/model


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...