Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

The Night Of Sæson 1

1. december 2016 af Ronnie Bisgaard Mortensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Night Of Sæson 1 billede

Hamrende simpel, men enormt effektiv spændingsserie fra HBO, der desværre er druknet blandt de andre tunge HBO-drenge.

Hvad skete der egentlig, den nat Andrea Cornish blev slået ihjel? Det er det simple, men samtidig komplicerede spørgsmål HBO-serien The Night Of forsøger at besvare. Det gør den hamrende effektivt med en minimalistisk og stramt fortalt historie, nogle overbevisende skuespillerpræstationer og et spændingsmomentum, der gør at man konstant sidder på stolekanten. Desværre synes jeg ikke The Night Of har fået den opmærksomhed den burde have haft. Eftersom HBO for tiden spytter den ene serie ud efter den anden, så er der selvfølgelig nogle der får større opmærksomhed end andre, og her har The Night Of altså måtte se sig overeksponeret af HBOs helt tunge drenge, som Game of Thrones og den nye Westworld. Derfor vil jeg da også slå et slag for, at man lige tager sig tid til at se The Night Of, der kun består af 8 afsnit og derfor burde være til at overkomme.

Serien er et remake af den engelske serie Criminal Justice (2008-2009), og handler om den unge studerende Nasir ”Naz” Khan (Riz Ahmed), der en skæbnesvanger aften ”låner” sin fars taxi for at køre til en fest. Eftersom han kører rundt i en taxi bliver han naturligvis prajet af den unge og forførende Andrea Cornish (Sofia Black-D’Elia), og Naz ender med at tage med Andrea hjem. Her indtager de alkohol, lidt stoffer og har sex. Et par timer senere vågner Naz op i Andreas lejlighed. Han finder Andrea i hendes seng, død med over 20 knivstik. Forvirret og bange begår Naz en række fejl og flygter fra gerningsstedet, men bliver fanget af politiet. Alle spor peger på Naz, der pga. alkoholen og stofferne intet husker, men ved et tilfælde får Naz den luskede advokat John Stone (John Torturro) til at hjælpe sig, og han sætter alt ind på at få Naz frikendt og samtidig finde ud, hvad der egentlig skete den nat.

Der skulle ikke mere end ét enkelt afsnit til af The Night Of før jeg var fuldstændig hooked. Det er egentlig en simpel who-dunnit historie, der næsten lige så godt kunne være plottet i en af de utallige krimiserier, der oversvømmer eftermiddagssendefladerne, NCIS, Bones, you name it. Det er dog præsenteret så skartp, som nærmest kun HBO kan gøre det, og det er det hele, der formår at spille sammen. En af seriens genestreger er, at den aldrig rigtigt tager parti. Naz bliver ganske vist fremstillet som en uskyldig ung mand, der mest af alt bare har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men man er som seer stadig konstant i tvivl om, han rent faktisk kunne være morderen. Samtidig bliver politiet heller ikke præsenteret som en fjende, men mere som nogle der blot gør deres arbejde. John Torturro som advokat er filmens helt store force. Hans karakter er en typisk hustler-advokat, der mest af alt finder hullerne i systemet for de kriminelle og på den måde scorer de hurtige nemme penge, men han bliver også fremstillet som en godhjertet mand. Man har så samtidig valgt at give ham en hudeksemssygdom som han kæmper med igennem hele serien, hvilket både er vildt underligt, men også enormt sjovt.

Rent stilistisk er filmen forholdsvis konventionel, men den er meget mørkt filmet, hvilket konstant giver en stemning af ubehag og hemmeligheder, ligesom seriens musik og lyd er enormt stemningsfuld og man bliver langsomt draget ind i universet. Uden at skulle afsløre for meget af handlingen, så er slutningen langt fra så klassisk, som man normalt forventer i sådan en krimiserie. The Night Of ynder nemlig at vise os, hvordan forskellige menneskers liv forandres af sådan en begivenhed, ikke kun Naz’, men også hans familie, hans advokat og alle der deltager i sagen. Det giver en dybde, der er sjældent set i sådanne krimier.

Hvis man gerne vil vide, hvad der egentlig skete the night of the murder, så er man nødt til at se serien, åbne sig op og lade sig binde af den. Det er en ”lille” serie ift. mange andre kæmpeproduktioner i øjeblikket, og på den måde stikker den ud fra mængden, hvilket er nødvendigt nu om dage i det enorme serieland. Jeg var oprigtig imponeret af The Night Of’s måde at få mig til at hige efter slutningen og et endeligt svar. Man vil på den ene side ønske, der var mere, men på den anden side er det rart med en komprimeret afrundet serie. Serien belønnes med 5 store stjerner.

Blu-Ray udgaven af The Night Of indeholder intet ekstramateriale.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.

Titel: The Night Of
Original Titel: The Night Of
Premieredato: 1. november 2016
Instruktør: Steven Zaillian
Skuespillere: John Turturro, Riz Ahmed, Amara Karan, Michael Kenneth Williams, Bill Camp, Jeannie Berlin, Paul Sparks, Sofia Black-D'elia, Peyman Moaadi, Poorna Jagannathan, Syam M, Lafi, David Chen, Xavier Cadeau, Christofer Jirau, Damany Mathis
Spilletid: 503 min.
Selskab: Home Box Office, Warner Bros., 2016
Genre: Drama , Krimi
Link: http://www.hbo.com/the-night-of






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...