Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
TV-serien fra det hæderkronede BBC har fejret store triumfer i USA, men fortjente betydeligt bedre seertal herhjemme. Det er en mockumentary i stil med ”Cykelholdet” fra ”Drengene fra Angora”. Uden at tage noget fra det danske modstykke, er denne dog langt mere kompleks i sin karaktertegning og har langt mere skarphed og bid i den satiriske dialog.
David Brent (Ricky Gervais), som vi mødte i den første fantastiske sæson af denne mest originale og vanvittige komedieserie længe set, er den selvfede og selvpromoverende chef, der tror han er verdens sjoveste mand. Da anden sæson starter regerer han stadig som en bindegal chef på papirfirmaet Wernham Hogg i den søvndyssende by Slough. Firmaet er dog kommet i modvind. Dette ænser Brent dog ikke. Han har alt, alt for travlt med at promovere sig selv og sine dårlige jokes, kigge efter damer og nusse rundt til at lægge mærke til virkeligheden. Værre bliver det kun da ny ansatte kommer til fra en anden nedlagt afdeling og Brent må se sig overvåget af en ny chef, der er kompetent og tilmed ganske populær. Og dette giver en skræk livet på konkurrencemennesket og den smålige David Brent, der for alt i verden vil være den populære chef. Og så er der ellers kridtet op for opgøret mellem disse to, der dog mest føres af David,
Den populære og sjove Tim (Martin Freeman), der ligesom er havnet i midten af Davids lille verden nyder stadig at drille den pedantiske Gareth (Mackenzie Crook). En person han elsker at hade. Og denne sidder stadig på sin pind lige uden for sin elskede, nærmest guddommelige chefs kontor. Tim hader alt hvad arbejdet på kontoret indebærer, med undtagelse af receptionisten Dawn (Lucy Davis). Hendes kæreste er stadig småjaloux, men blandt de nye ansatte kommer også en anden sød pige, som falder for Tim. Dette er måske en redning for Tim fra hans triste tilværsel. Er det måske ikke bare et plaster på et åbent sår? Og det synes også at få visse indvirkninger på Dawn.
Og således følger vi gamle som nye ansatte i papirfirmaet Wernham Hogg - firmaet hvor kontorartikler er en højere videnskab... og hver dag er en fest. Sådan som alle tiders pinligste chef ynder at mene. Og det kommer i denne anden og desværre sidste sæson til flere dramatiske optrin, store som små, for vores implicerede venner.
Den engelske stand up-komiker Ricky Gervais er intet mindre end genial som mellemlederen David Brent, en mand, der nægter at se realiteterne i øjnene og dette skaber de mest groteske og hylemorsomme situationer længe set på tv.
Men ”The Office” er så meget mere end bare hylende grinagtig. Den er pinlig som et ondt år, der går lige i maven, som når David Brent viser sine allermest smålige, racistiske, nederdrægtige, dumme sider; sød og charmerende med sin stille, men nærværende kærlighedshistorie mellem det ulykkeligt forelskede par Tim og Dawn; og sørgelig til det tårevældende, som når vores personers små missioner i hverdagen ikke lykkes. Selv så ualmindeligt dårlige mennesker som David Brent og Gareth lykkedes det at opnå medlidenhed med.
Fuld af på én gang elskelige og grotesk røvirriterende figurer, der gør ”The Office” til ikke bare én af de mest morsomste serier nogensinde, men også en af de mest komplekse serier, der er set på den lille skærm. Og det er bestemt ikke at tage munden for fuld.
Ekstramateriale:
Her vi stadig det virkelig sjove hjørne. Selv den 20 minutter lange videodagbog af de to instruktører, Ricky Gervais og Stephen Merchant, er blændende morsom. Den slags projekter er ellers ofte dræbende kedelige, men altså ikke her. Det ville man da heller ikke forvente med de to på mange måder barnlige herrer.
Det skal dog blive sjovere endnu med en række slettede scener og især de såkaldte ”bloobers”, der virkelige kan få lattermusklerne i gang. Det er selvfølgelig en anden slags humor end den man umiddelbart finder i tv-serien, men sjovt er det.
I alt skulle der være 49 minutters ekstramateriale, så godt gået. 5 stjerner må det blive til.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
SF/Fox.
