Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Outpost

9. juli 2020 af Sofie Svane

5 stjerner Skriv en kommentar

The Outpost billede

Stærk og intens skildring af slaget på Camp Keating i Afghanistan – baseret på virkelige hændelser.

I en fjern dal dybt mellem tre bjerge i Afghanistan, etablerede USA en forpost i år 2006, da krigen med Afghanistan var på sit højeste. Analytikere kritiserede planen og kaldte den for Camp Cluster, da deres beregninger viste at placeringen var så katastrofal, at ingen ville overleve i tilfælde kamp. Forpostens officielle navn blev dog Camp Keating efter den bemærkelsesværdige officer Keating, der forsøgte at vinde lokalbefolkningens tillid og samarbejde, inden han faldt i kamp. Til sidst besluttede man at lukke basen og trække de 54 fodsoldater, der var udstationeret der, hjem.

Tropperne havde allerede fået beskeden og var ved at gøre sig klar til at forlade dalen, da Taliban satte ind med et massivt angreb. De havde brugt tiden til at studere posten nøje og så dem som et nemt bytte. Posten blev stormet af over 400 Taliban-oprører, og det blev det blodigste amerikanske slag i den afghanske krig med mange ofre. Bravo Troop 3-61 blev siden den mest dekorerede enhed i den lange konflikt der strakte sig over næsten 2 årtier.

The Outpost er baseret på CNN korrespondenten Jake Tappers bestseller med samme titel, der fortæller den sande historie om slaget ved Kamdesh i Afghanistan. Den er en hyldest til virkelighedens soldater der kæmpede. De har været inddraget undervejs for at skabe den rigtige tone, og tre af dem optræder i filmen i mindre roller, hvor Ty Carter, som spilles af Caleb Landry Jones, har en mindre rolle, Daniel Rodriguez spiller sig selv og Hank Hughes spiller Sergent Brad Larson.

På rollelisten er også Scott Eastwood, som unægtelig slægter sine aner på, Orlando Bloom og Caleb Landry Jones, der særligt står ud med en fremragende præstation som underhund, der må skovle toiletter og ikke rigtig kan finde sin plads, men som også giver alt hvad han har i sig i kamp for at redde sine medsoldater.

Cinematografien er bemærkelsesværdig med lange klip, der giver en følelse af at være til stede realtime, hvor kampens intensitet og uoverskuelige kaos går meget stærkt igennem. Der er gjort meget ud af detaljer og den hårde jargon, som følger med den barske virkelighed ved livet på en udsat forpost, hvor de skiftevis keder sig og kæmper for deres liv, midt i dagligdags jokes og opkald til dem derhjemme. Det bygges langsom op i første halvdel af filmen, inden anden del tager over med en rå og barsk kamp for overlevelse. Missionen er faldet fra hinanden, så det, der driver dem, er rent sammenhold, overlevelsesinstinkt og udholdenhed.

Den langsomme opbygning og kontrasterne forstærker intensiteten og viser, hvordan soldaterne må opfinde strategien on-the-go i aller bogstaveligste forstand. Det lykkes for filmen at give et troværdigt billede af livet på en udsat base, hvor de både keder sig under stilhed og er presset til yderste desperation under den efterfølgende kamp.

The Outpost er stærk, vellykket og bestemt ikke for sarte sjæle. Men er man til krigsfilm, er det her en film man bestemt ikke må gå glip af, mens den stadig vises på det store lærred i biografen.

Trailer:

Titel: The Outpost
Original Titel: The Outpost
Premieredato: 9. juli 2020
Instruktør: Rod Luire
Skuespillere: Scott Eastwood, Orlando Bloom, Caleb Landry Jones, Milo Gibson, James Jagger, Jacob Scpiro, Jack Kesy
Spilletid: 123 min.
Selskab: united international pictures - 2020
Genre: Drama , Krig


banner
Overskrift Højre Block
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...
Fargo season 5 (...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...