Skriv en kommentar
En motorcykel brøler ud af en lige vej med høj fart og omgivet af enormt høje fyrretræer. Billedet akkompagneres af tonerne fra Mike Patton’s ”Snow Angel”. Maskinen er hans flugt fra et liv, der synes håbløst.
To veje krydses
The Place Beyond the Pines handler om to mænd, hvis veje krydses en skæbnesvanger dag. Luke (Ryan Gosling) lever af at køre dødsdrom i et omrejsende cirkus. En aften opsøges han af Romina (Eva Mendez), en kvinde som han tidligere har haft en affære med. Kort efter erfarer han, at han er far til hendes knap 1-årige søn. Luke har ikke mange midler, men det til trods ønsker han at være en del af sin søns liv, og være en bedre far end hans egen var. For at skaffe penge og bevise sit værd over for Romina, beslutter han sig for at røve en bank. Politimanden Avery (Bradley Cooper) kaldes ud på stedet. Han er ligeledes far til en lille dreng. Luke’s og Avery’s handlingerne den dag kommer til at præge deres sønners liv mange år efter.
Betagende skuespil
The Place Beyond the Pines er en poetisk film, der udadtil ligner en film og forholdet mellem fædre og sønner. Det er dog i langt højere grad en film om ansvar og samvittighed. Ikke bare fædre og sønner imellem, men ligeledes over for vores medmennesker, der ikke nødvendigvis har fået det samme afsæt i livet som os.
Bradley Cooper og Ryan Gosling er Hollywoods ”hunks”, men hvis det ikke allerede skulle være slået fast med fantastiske film som Drive (2011) og Silver Linings Playbook (2013) er det ikke blot deres pretty face og sixpack, der er skyld i deres succes. Gosling og Cooper spiller fantastisk og med en intensitet, der kun kan røre en.
Scener som den beskrevet indledningsvis er The Place Beyond the Pines absolutte styrke. Den tager sig tid til at bruge de filmiske virkemidler til at skabe nogle smukke scener, der indfanger seeren i filmens univers. Men tid er samtidig filmens svaghed, da den ganske enkelt er alt for lang. 2 timer og 20 minutter behøver ikke nødvendigvist at være for langt, hvis tiden tjener, at vi kommer længere ind i universet. The Place Beyond the Pines mister dog sit fokus halvvejs inde i filmen, grundet en malplaceret sidehistorie om korruption i politiet.
The Place Beyond the Pines minder stemningsmæssigt om Nikolas Winding Refn’s tidligere omtalte Drive (2011), men når desværre ikke helt op på dens niveau. Det til trods er det en rørende film med nogle fantastiske skuespilpræstationer.
