Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Prince and Me: Rejsen til Asien

16. februar 2011 af Ana Janic

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

The Prince and Me: Rejsen til Asien billede

Vidste du, at kongen af Danmark hedder Edward? Og dronningen Paige? I The Prince and Me gør de det, men virkeligheden er heller ikke en fremstående faktor i denne film.

Der er dén mindre populære gruppe film, som går under navnet B-film. Ligesom F-ordet er en fornærmende supersviner i lingvistikken, således er B-ordet en ligeså nedværdigende etikette indenfor filmverden. Siger man B-film, siger man nemlig også ringe forfattede manuskripter, dårligt udførte historier, elendigt spillende skuespillere og slet sammenfattede produktioner. The Prince and Me: Rejsen til Asien er lige præcis en sådan B-misfornøjelse.

Edward og Paige er konge og dronning af Danmark. Altså i denne film, og selvom navnene vist nok ikke kongruerer med virkelighedens, så føler man sig stolt over, at netop Danmark er blevet udvalgt til at være den royale kulisse i denne melodramatiske soap. Eller skulle man i virkeligheden rynke panden, trække øjenbrynene sammen og bide sig i læben … for selvom Dannebroget svinger lystigt og frejdigt i vinden, når det fiktive kongepar frekventerer masserne i filmen, så er landets geografiske omgivelser ikke just lig det rigtige Danmarks. Hmmm, genkendeligheden snubler pludselig igen. Pyt med det, for royalisterne propaganderer jo, at vores kære kongehus er en turistattraktion ud over det sædvanlige, som hiver millioner af kroner retur ind i statskasserne, så selvom The Prince and Me ikke portrætterer den sande kongefamilie, så giver det ikke des mindre publicity, når blot landet bliver nævnt, flaget bliver svinget, og det royale indslag bliver sat i scene.

Edward og Paige er altså et forelsket kongepar, som bliver inviteret til Sangyoon til prinsesse Myras bryllup. Ved ankomst opdager de dog, at Myra er et stakkels offer for et arrangeret ægteskab med den koldsindede og intrigante Kah. Prinsessen er i virkeligheden forelsket i den fattige elefanthandler Alu, men da deres hemmelige affære bliver opdaget, må Alu en tur i fængsel. Midt i al balladen forsvinder den hellige bryllupselefant ind i junglen, så kongeparret nu både skal ud på en ekspedition for at finde den og overbevise kongen af Sangyoon om at lade Myra få sit hjertes udkårne. Ingen af delene er naturligvis nogen let opgave, men kongeparret har både krudt i røven, ben i næsen og en ”hvor der er vilje, er der en vej” indstilling …

Sæbeopera for de små

Det er faktisk uretfærdigt at anmelde en film som The Prince and Me, for den er intentionelt bygget op efter den laveste fællesnævner. Økonomisk set er det små cifre, der er gået ind i forestillingen, skuespillerstaben består af ukendte, dilettantiske aktører, og historien er skåret over den klassiske kliché – pige og dreng elsker hinanden, pige og dreng kan ikke få hinanden, pige og dreng får hinanden efter en masse veloverstået og light underholdende hurlumhej. Det eneste punkt, hvor denne film adskiller sig fra normalen, er, at denne films pige og dreng ikke selv kæmper for at folde kærlighedens vinger ud. Det gør andre for dem. Og det er sikkert godt det samme, for filmens prinsesse Myra og Alu brænder ikke just igennem som særligt spændende udklækkede karakterer. Så hellere vores fiktive konge Edward og dronning Paige, der lader til at have et gram mere personality over sig, selvom overtegnede undrede sig over, om Ken og Barbie havde været manuskriptforfatterens muser i tilblivelsen af disse to. Ken med en sjat Actionman over sig og Barbie med et par dråber Buffy i sig.

Historien er både en anelse anstrengt og underligt afslappende, fordi den hele vejen igennem er lige ud af landevejen. Forudsigelig og forceret, men når denne forudsigelighed kommet i en B-udgave, er man mere tilbøjelig til at tolerere de forcerede filmiske deja-vuer og genkommende fusere. Skuespillerne har ikke meget at arbejde med, men på trods af det spartanske gods i materialet, evner de at puste lune og gejst ind i deres så firkantet udtænkte figurer. Det er også deres fortjeneste, at filmen bliver den smule interessant og medrivende. Eftersom det er en B-produktion, er filmen tillige spækket med sjove svipsere, som man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet af – det er til tider så kikset, at det ligefrem bliver charmerende. Verden er så dejligt yderliggående dualistisk i denne film, skurkene er ekstra tarvelige, mens heltene er så meget mere heltemodige. Hvor må det være ligetil at navigere rundt i så opdelt og overskuelig en verden.

Til en kedsommelig søndag, hvor hjernen er rejst på kortvarig ferie, og hjertet trænger til en uforpligtende, romantiserende massage, er The Prince and Me: Rejsen til Asien, hvis ikke den ultimative, så den potentielt velfungerende løsning.

Der er ikke noget ekstramateriale på dvd´en.

Mis. Label

Titel: The Prince and Me: Rejsen til Asien
Original Titel: The Prince and Me: The Elephant Adventure
Premieredato: 21. december 2010
Instruktør: Catherine Cyran
Skuespillere: Chris Geere, Kam Heskin, Jonathan Firth, Selina Lo
Spilletid: 92 min.
Selskab: Swingin´ Productions, 2010
Genre: Familie
Link: http://www.imdb.com/title/tt1340161/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...