Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

The Shawshank Redemption (DVD)

25. september 2003 af Rasmus Thomsen

6 stjerner Skriv en kommentar

The Shawshank Redemption (DVD) billede

En film om håb, venskab og frihed. Denne film vil uden tvivl brænde sig fast på din nethinde som en genial og gennemtænkt total oplevelse!

Andy Dufresne bliver uskyldig idømt to gange livsvarigt fængsel for mordet på sin kone og hendes elsker. Inde i fængslet møder han Red, som introducerer ham for resten af kliken, samt hvordan livet i fængslet foregår. Her er der kun få ting som kan holde en mand oprejst og det er håbet om frihed og at der findes noget godt i livet. Ting som er svære at få øje på bag tremmerne, men man skal aldrig sige aldrig.

Tim Robbins spiller forbandet godt som den kvikke Andy Dufresne. Aldrig har man set ham så intens og nærværende som i denne rolle. Her viser han virkelig at han kan stå distancen og markere sig blandt toppen af skuespillere. Denne rolle er stik modsat rollen som sympatisk terrorist i filmen Arlington Road, hvilket er med til at vise hvor alsidig en skuespiller han er. I filmen bliver han ven med den erfarne Red, som bliver spillet af Morgan Freeman. Også her bliver der spillet som var det en Oscar® værdig. Morgan Freeman viser os hvor stort et talent han besidder. Han fremstår som den eftertænksomme og selvbevidste type. Sådan en rolle passer ham perfekt, da han af natur udstråler disse egenskaber. Bob Gunton spiller så ond som fængselsinspektøren, Samuel Norton, at man får lyst til at hoppe ind gennem skærmen og samle et tæskehold for derefter at give ham hvad han fortjener. Igen en flot præsentation. Lige så er det med den sadistiske betjent Byron Hadley, som spilles af Clancy Brown som også gav den som ond, ond stedfar i Ondskabens Kirkegård 2. Han passer lige ind i denne rolle som den kolde og følelsesløse fængselsbetjent.

Når man sidder og ser filmen bliver man fuldstændig betaget og fanget af historien, takket være instruktøren Frank Darabont som også gav os Den Grønne Mil. En ting som disse to film har tilfælles er, at de begge bygger over en roman af Stephen King. Denne sammensætning af forfatter og instruktør er en sikker succes. Darabont sans for filmiske virkemidler og smuk kameraføring gør denne film til noget helt særligt. Det er en film som man ikke vil glemme lige med det samme. Den overrasker og chokerer sit publikum til sidste scene og man sidder tilbage med en WOW-følelse.

Filmens temaer; håb, frihed og venskab, er noget man aldrig bliver træt af, så fundamentet for filmen er solidt. At den så bare bliver løftet endnu højere op er fantastisk. Den handler om alt man ikke har når man er inde bag murerne, men som man kun drømmer om. Det tragisk ironiske som filmen kommer ind på er det at blive institutionaliseret. Når fangerne efter mange år i fængsel kommer ud i verdenen udenfor. Der hvor de ikke kan fungerer og de længes derfor efter at komme tilbage bag fængslets tykke følelseskolde mure. Dette er heldigvis en skæbne som kun de færreste kommer ud for.

Filmen bliver vist i 1:1:85 hvilket vil sige ingen sorte kanter i siderne, så billedet bliver fuldt udnyttet. Billedet er rent og klart og der er stort set ingen sløret og mudret scener. En fornøjelse for øjet. Filmens mange flotte kameravinkler kommer også til sin ret, takket være det store billede.

Sjældent har en fængselsfilm lydt så godt! Normalt er der ikke så meget gang i højtalerne, da disse film som regel er snakke-film. Lyden er brugt flittigt og der er for alvor gang i suben, takket være det smukke og flotte soundtrack og de få, men effektive, slås scener der er. Flot stykke arbejde. Man kan ligefrem mærke knytnæve slagene når de flyver gennem luften.

Ekstramateriale:
Ekstramaterialet består af en Production Feauturette, hvor man hører om loacations søgen og hvilke grundlæggende temaer filmen indeholder. Behind The Scenes, hvor vi er fluen på væggen. Her er små interviews med nogle af skuespillerne, men derudover ikke noget særligt. Kameraet svæver bare rundt omkring og det er svært at høre hvad der bliver sagt. En trailer er der også plads til samt Clips, som er højdepunkter fra filmen. Som rosinen i pølseenden er der biografier af nøgle skuespillerne.

Konklusion:
Denne film er en lille perle. Med dens twistede manuskript er den et sikkert hit og vil garanteret falde i god smag, hvor end den bliver vist. Uden tvivl en sikke vinder. Det er ikke uden grund at den ligger som nummer to på imdbs liste over verdens bedste film.

Titel: En Verden Undenfor
Original Titel: The Shawshank Redemption
Premieredato: 12. december 2002
Instruktør: Frank Darabont
Skuespillere: Tim Robbins, Morgan Freeman, Bob Gunton, William Sadler, Clancy Brown, Gil Bellows, Mark Rolston, James Whitmore, Jeffrey DeMunn
Spilletid: 142 min.
Selskab: Castle Rock Entertainment, On-Air Video, 2002
Genre: Drama
Morgan Freeman og Tim Robbins.
Morgan Freeman og Tim Robbins.
Andy Dufresne.
Andy Dufresne.
En verden udenfor.
En verden udenfor.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...