Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

The Skeleton Key.

11. august 2005 af Henrik Andersen

4 stjerner Skriv en kommentar

The Skeleton Key. billede

Kate Hudson bliver viklet ind i et edderkoppe spind af magi og forbandelser da hun undersøger Hoodoo i Louisianas sumpe. Det er sydstatsgys der vil få det til at løbe koldt ned af ryggen.

Langt ude i Louisianas sumpe er det moderne USA kun svagt repræsenteret. Her tales stadig cajun fransk, og de lokale dyrker en sær overtro baseret på afrikanske, franske, caraibiske og spanske rødder, som har en dyster magt over dem. Ikke at det bekymrer en moderne pige som Caroline ( Kate Hudson ), der er blevet ansat for at tage sig af den lammede, gamle Ben Devereaux ( John Hurt ), så han kan leve sin sidste tid i huset sammen med sin kone Violet ( Gena Rowlands ). Men den gamle plantageejendom gemmer på en uhyggelig historie, som kaster lange skygger. På en eller anden måde virker den gamle Ben skræmt, og Caroline får mistanke om, at der ligger okkulte ritualer bag hans frygt. Ikke at hun tror på den slags, men hvis han nu gør ? Og jo længere hun bevæger sig ind i løsningen af mysteriet, der gemmer sig bag en låst dør på husets loft, desto mere begynder hun at tro, at der er noget om snakken. Og når man først tror på det, så bliver ens frygt forfærdeligt virkelig..og hvad er der med den gamle dame i huset og hendes frygt for spejle ?

Skeleton Key er skrevet af Ehren Kruger, der blandt andet også har skrevet forlæg til de Amerikanske udgaver af The Ring og The Ring 2. Kruger er en ivrig opsøgende indenfor det okulte og under hans research stødte han på Hoodoo, en form for magi der blev bragt til Amerika med slaverne fra Afrika for længe, længe siden. Hoodoo må ikke forveksles med Woodoo, der jo er en form for religion. Hoodoo er en blanding af hekseri og tro og praktiseres stadigvæk rundt om på kloden. Tror man på Hoodoo giver den en personlig kraft og styrke til at klare forhindringer på ens vej. I Hoodoo indgår der ritualer der ofte er et mix af mange ting. Det kræver blandt andet stor viden om botanik, olier, krydderier for at man kan praktisere magien. Men lykkedes det så er der mulighed for at skabe healing, beskyttelse og både held og uheld for dem man kaster fortryllelsen over.

Kate Hudson, er god i rollen som den realistiske amerikanske pige fra New Jearsy der bliver kastet hovedekuls ind i Sydstaternes folketro og magiske verden. Hun spiller rollen med en overbevisende nerve, der gør, at vi hele vejen igennem den overnaturlige historie, via hende har et anker i realismen. Kate Hudson får naturligvis overbevisende og solid hjælp af to gode gamle amerikanske skuespillere. Gene Rowlands og John Hurt. Hurt er den gamle Ben der tilsyneladende er blevet lammet af et slagtilfælde. Han ligner stadigvæk en der lige har haft en "Alien" i maven ( ligesom i den første ALIEN film ) og spiller hans rolle uden replikker, men har til gengæld en mimik der siger det hele. Gena Rowlands er perfekt castet som den gamle dame der bærer på en mystisk hemlighed. Hun får lov til at spille på alle tangenter og svinger fra at værer den flinke bedstemor til ondskaben selv.

The Sleleton Key er flot og stemningsfuldt filmet og de fugtige sumpe omkring New Orleans, er den perfekte ramme til et godt gammeldags gys; Og det er lige præsis det The Skeleton Key er. Historien bliver ikke, som det er tilfældet med så mange gysere af idag, båret af computereffekter og blodige effekter. Her er det de gode gamledags overraskelser, den velskrevne historie og skuespillet der får os til at gyse. Og gyse det kommer man helt sikkert til, også selvom historien i den sidste halvdel af filmen er meget forudselig. Men det på trods så er The Skeleton Key en rigtig fin lille gyser, der varmt kan anbefales, hvis man har hang til magiske ritualer og gamle mystiske huse, der bærer på en frygtelig hemmelighed.

Titel: The Skeleton Key.
Original Titel: The Skeleton Key.
Premieredato: 12. august 2005
Instruktør: Ian Softley.
Skuespillere: åØåKate Hudson, Gena Rowlands, John Hurt, Peter Sarsgaard, Joy Bryant.
Spilletid: 100 min.
Selskab: Universal Pictures.2005.
Genre: Gyser
Link: http://www.theskeletonkeymovie.com
Kate Hudson som Caroline, på opdagelse i det gamle hus.
Kate Hudson som Caroline, på opdagelse i det gamle hus.
John Hurt som den gamle Ben, der muligvis er blevet syg af et slagtilfælde..muligvis !
John Hurt som den gamle Ben, der muligvis er blevet syg af et slagtilfælde..muligvis !



banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...