Skriv en kommentar
Ulvehyl over hele Wall Steet
Den unge, gifte Jordan Belfort (Leonardo DiCaprio) begynder som børsmægler på Wall Street. Jordan lærer hurtigt, at jobbet mere handler om stoffer, fester, sex og tjene absurd mange penge til sig selv, end at yde service og tjene penge til klienter og kunder. Men børskrakket i 1987 gør ham lige så hurtig arbejdsløs igen, så to år senere starter han sit eget børsmæglerfirma Stratton Oakmont sammen med den dedikerede Donnie Azoff (Jonah Hill).
Men det er Jordan, som er manden med evnerne og idéerne, og han udvikler en salsstrategi til alle ansatte, som vil gøre Stratton Oakmont og ikke mindst alle dens ansatte til stinkende rige skruppelløse børshajer. Men nok er aldrig nok og pludselig bliver de hurtige penge, orgierne, festerne, stofferne, luderne og den ekstravagante livsstil suppleret med bestikkelse, korruption og ulovlige fondsbørshandlinger. Men værst af alt findes der stadig reelle lovlydige mænd i FBI, der ikke kan bestikkes. Stratton Oakmont kommer selvfølgelig hurtigt i FBI’s søgelys, hvor selv ikke ulven fra Wall Street kan undslippe.
Fra samme skuffe?
Martin Scorsese behøver efterhånden ikke nogen større introduktion. Som en af verdens mest respekterede instruktører i over 45 år kommer han nu med hans 21ende spillefilm (Ikke medregnet hans mange dokumentarfilm) siden debuten Who's That Knocking at My Door (1968). The Wolf of Wall Street markerer samtidigt Scorsese og Leonardo DiCaprios femte samarbejde sammen, og de nærmer sig dermed de otte gange som Scorsese og Robert De Niro samarbejdede.
Men er der brug for en endnu en film om pengegriskhed og grådighed blandt skruppelløse børsmæglere? VI har før vidnet Michael Douglas som Gordon Gekko i Wall Street (Oliver Stone, 1987) og efterfølgende Wall Street: Money Never Sleeps (2010). Margin Call (2011) skildrede bagsiden af finansielle sammenbrud i 2005, mens Bossen og Bumsen (1983) på komisk facon viste hvad der sker, når to succesfulde mæglere indgår et væddemål og giver en hjemløs et topjob i deres mæglerfirma. The Company Men (2010) skildrede hvor hurtigt det kan gå for succes og rigdom til middelmådighed og et gældsplaget liv.
Scorsese selv har endda før skildret lignende film. Godt nok i gangsterverdenen med Casino (1995) og Goodfellas (1990) og til en vis grad i The Aviator (2004). På mange måder blander Scorsese disse tre film i The Wolf of Wall Street. I Goodfellas er det Henry Hill, der kæmper sig op gennem mafiarangstigen og tjener styrtende med penge på narkotikasalg, mens hans eget narkotikaforbrug, gør ham sårbar. I The Aviator er det milliardæren Howard Hughes, der aldrig kan få nok af penge og magt, som gør ham psykisk syg. Casino handler om at tjene oceaner af penge, magt, unådig succes og ekstravagants, hvis ulovligheder medfører Casino-ejeren Sam "Ace" Rothsteins forfald og skilsmisse fra sin trofækone.
Utæmmede chimpanser
Men selvom The Wolf of Wall Street på overfladen ligner noget Scorsese før har tryllet ud af ærmet, er det alligevel sin helt egen unikke film. Hvor Scorsese måske er kendt for mere seriøse dramaer, thrillere og psykologiske film, er The Wolf of Wall Street anderledes. Scorseses film har altid indeholdt subtil humor, men humoren springer for alvor ud i filmen her. Det er ikke kun dværgkast, absurde orgier, pengeoverflod og rusfesterne, men hele filmen overordnede måde at skildre grådigheden, griskheden og penge-afhængige børs-psykopater.
Som utæmmede chimpanser banker disse sig selv på brystet og gejler hinanden om til dagens hæmningsløse pengejagt mod de sagesløse mennesker, der bliver manipuleret til at investerer deres penge. Jordan Belforts daglige opildnende taler på kontoret som skal retfærdiggøre deres arbejde, giver i den grad væmmelse og foragt hos publikum. Jordans løssluppen attitude og arrogance for andre mennesker end dem i sit firma, er vulgær. Især fordi det hele er bygget på autentiske begivenheder. Jordan Belfort er et virkeligt menneske og det vi ser, som bygger på intensivt research, er et næsten virkeligt billede af, hvordan de rige børshajer vælter sig i damer og penge på bekostning af de hårdtarbejdende lønmodtagere ude i samfundet.
Oscar-worthy
The Wolf of Wall Street forventes af mange til at være med i kapløbet blandt nominerede for bedste film, instruktør og manuskript ved årets Oscaruddeling søndag d. 2 marts. Og der hører den til. Selvom hele showet er set før i andre af Scorsese film, giver filmen til stadighed nyheder og en friskhed, som vi let kan sidde og sammenligne med deres samfund i efterdønninger på 2005-kraket. Vel at mærke med en dårlig smag i munden.
Leonardo DiCaprio giver en multifacetterede skuespilpræstation som både sårbar og kærlig ægtemand, komisk og absurd klovn, alvorlig og determineret forretningsmand, samt uregerlig og egoistisk stofmisbruger. Jonah Hill formår at være seriøs, men samtidigt næsten udenfor terapeutisk rækkevidne. Matthew McConaughey spiller kun en lille rolle i filmen, men formår at stjæle billedet overfor DiCaprio, der nærmest ligner en lille skoledreng ved siden af.
Med The Wolf of Wall Street beviser Scorsese endnu sin status som en af verdens bedste instruktører.
