Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Timm & Gordon Show

17. januar 2008 af David Lund

3 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Timm & Gordon Show billede

Et Tv-program uden succes der dog ikke er helt så dårligt, som man husker det.

Komikerparret Timm & Gordon fik igennem 90’erne et enormt gennembrud i programmet ”Transit”, hovedsageligt med bizarre godnathistorier der sluttede med sætningen ”godnat og sov godt”. Deres humor var lige tilpas skæv og udfordrende til, at stort set alle kunne følge med og få en oplevelse ud af det. Efter ”Transit” gik det dog langsomt ned af bakke, på trods af det forrygende ”Vladimir & Kennedy” sketchshow, som jeg anser som det mest originale og interessante output de to har kommet med. Deres absolutte lavpunkt må siges at være quizzen ”Tab & Vind Med Gordon & Timm” af Lasse Rimmer, der ganske rigtigt havde hjertet på rette sted, men var så harmløst og blottet for satire, at alle jokes langsomt flød ud. I 2004 prøvede gutterne så endnu engang med et show ved navn ”Timm Og Gordon”, som er dækket af udgivelsen her. Danmark havde allerede glemt Timm og Gordon på dette tidspunkt, og programmet var mildest talt en skuffelse hvad angår kvalitet og popularitet. 6 programmer blev vist på 6 uger, og så blev det taget af skærmen. Men er det virkelig så slemt som vi husker det? Svaret er naturligvis nej, for der er masser af sketcher der fungerer glimrende, men mere imponerende er den røde tråd, Timm og Gordon har igennem hver enkelt episode.

”Timm & Gordon” er af meget svingende kvalitet, og showet er såmænd ordinært nok opbygget især genren taget i betragtning. Timm og Gordon sidder i en bil og snakker, og en sketch sætter i gang, og sådan fortsætter det til episoden slutter. Det er hovedsageligt Timm og Gordon der spiller alle roller, også selvom det betyder, at man må finde stand-ins og skøre kameravinkler for at få dette til at fungere. Igennem showets 6 episoder på 23-24 minutter stykket, bliver vi præsenteret for karakterer der går igen i hver enkelt episode samt konstant nye karakterer. Hver episode har et tema eller en overordnet historie, og her bliver de forskellige karakterer så viklet ind og ud i indtil episoden slutter. Nogle karakterer er naturligvis mere heldige end andre, især ”ja ja ja” manden er et stort hit hos undertegnede, mens fiskeren der intet ved om at fiske, er noget mere kedelig.

Ligesom karaktererne er noget svingende i kvalitet er sketchene det samme. Timm og Gordon har over 10 års erfaring, og ved udmærket godt hvordan man skruer en sketch sammen, men uden nytænkning og bid, er det ikke altid, at den store latter bliver vækket. ”Tips Til Tøser” er et fast indslag i showet, hvor de to flødeboller prøver at gøre noget sensuelt eller seksuelt (døm selv) ud af al ting - lige fra indkøb i supermarked til edderkopper. Lige præcis de to nævnte indslag er toppen i programmet, der ellers ved de mange gentagelser, bliver noget trivielt i længden. Det samme kan siges om sketchen om politimanden, der fortæller sine seksuelle eskapader til tilfældige forbipasserende på gaden, børnehavebørn samt en mand der skal til at begå selvmord. Igen en helt fin joke der bliver kørt en anelse for langt ud, og generelt er en smule for langtrukken, når man efter blot første episode, har en god anelse om, hvad jokens pointe er.

”Timm & Gordon” er ingen ”Vladimir & Kennedy” selvom de er to alen af et stykke. Serien levede ikke særlig længe af en grund, og det er, at de to komikere ikke rigtigt har kunnet følge med tiden, og er blevet noget uopfindsomme efter en ellers fin karriere. Det var lidt synd at det skulle ende på denne måde, men i det mindste er det en bedre slutning end ”Tab & Vind Med Gordon Og Timm” samt deres utålelige spillefilm ”Stjerner Uden Hjerner”. Jeg var fint underholdt igennem de 6 episoder, selvom der var øjeblikke af pinlig tavshed efter enkelte jokes herhjemme.

Ekstramaterialet: 4/6

Det er ikke fordi udgivelsen er spækket med ekstramateriale, faktisk er der kun en ting, og det er Timm og Gordons nytårsspecial. Til gengæld er denne højdepunktet på udgivelsen, og i 30 minutter viser Timm og Gordon de bedste sider af sig selv i et stjernespækket show.

DVDen er venligst stillet til rådighed af:
EMI Music Denmark.

Titel: Timm & Gordon Show
Original Titel: Timm & Gordon
Premieredato: 1. oktober 2007
Instruktør: Adam Neutzsky-Wulff
Skuespillere: Timm Vladimir, Gordon Kennedy, Carsten Colling
Spilletid: 160 min.
Selskab: TV2 Danmark, EMI Music Denmark, 2008
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...