Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

To the Wonder

29. november 2013 af Nikolaj Sonqvist

1 stjerner Skriv en kommentar

To the Wonder billede

Terrence Malick har vist brug for sin lange kunstpause!

Maleriske Malick
På øen Mont St. Michel i Frankrig er Neil (Ben Affleck) og Marina (Olga Kurylenko) dybt forelsket i hinanden. De flytter sammen med Marinas datter til USA i en lille by nær Oklahoma. Neil arbejder som miljøinspektør og han opdager, at en af byens virksomheder forurener området, og det skaber konflikt til arbejderne i byen. Alt imens udløber Marinas visum og må rejse hjem til Frankrig, og i frustration over situationen, genoptager Neil kontakten til sin gamle flamme Jane (Rachel McAdams), og det splitter ham endnu mere.

To The Wonder er en poetisk fortælling om kærligheden instrueret af den næsten sagnopspundne instruktør Terrence Malick. Malick lavede to film i 70’erne, Badlands (1973) og Days of Heaven (1978), før han holdte en af sine berømte kunstpauser på tyve år, indtil han kom ud med krigsfilmen The Thin Red Line (1998). Siden blev til syv års pause indtil The New World (2005) og 6 år senere med den oscarnomineret og Cannes-vindene The Tree of Life (2011).

Ufokuseret og historieforladt
Det er derfor bemærkelsesværdigt, at Malick allerede to år efter sin sidste film, er på banen igen. To the Wonder bærer da også præg af det, da det mest alt ligner en filmskolefilm fra 1990’erne med smukke landskabsbilleder suppleret med lyriske fortællerdigte. Filmen minder, selvfølgelig i tråd med hans stil, meget om Malicks The New World med en abrupt, rodet og fragmenteret klipning, samt den nysgerrige, rastløse og urolige kameraføring, der gennem flydende bevægelser nærmest gør tilskueren til en medspiller i filmen. Stilen giver et involverende visuelt udtryk, men virker i længden som om, at en spastiker står bag kameraet!

Det er den evige voice-over, der i sidste ende giver filmen den amatøragtige filmskoleelev følelse. Ved at supplerer filmens betagende billeder med poetiske digte, kan det ikke undgås at føles for let købt. Det virker som om, at Malick forsøger at gennemtvinge en tredje mening ud af et materiale, som aldrig har været til stede. I stedet burde Malick nok have fokuseret en tand mere på historien og tand mindre på stilen.

I virkeligheden handler To the Wonder om Ben Affleck, der tuller rundt og kigger og mærker på ting, mens Kurylenko og McAdams løber rundt om sig selv og forsøger at sanse de ting, Affleck kigger på.

Skuespillerenes replikker er holdt til et minimum og næsten kun fortalt gennem de uforsagte billeder og den irriterende voice-over, der til det ubærlige kaster lyriske fraser om kærligheden ud over det hele. Det virker tilmed som om, at skuespillerne heller ikke fatter noget som helst af, hvad der foregår! Mystikken omkring Malick som en instruktør alle vil lave film med, har tydeligvis trukket Affleck, McAdams, Kurylenko og Bardem med i projektet, men det virker som om, at de aner ikke, hvad de er gået ind til. Udefra ligner det, at Malick har stået med en megafon og råbt: ”løb derover”, ”drej rundt om dig selv”, ”kig den vej”, ”rør ved noget havre” og ”kig derover nu” uden at nogen har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor. Der er vist blevet stolet lidt for meget på Malick som auteur.

Malick i opvaskemaskine
Det overordnede spørgsmål er, om Malick ikke i virkeligheden har brug for en af sine lange kunstpauser? Malick har taget et stort skridt ned af sin kvalitetsmæssige rangstige og lige lukt tilbage til amatørfilmen. To The Wonder er noget prætentiøst kunstnerisk bavl, der som nok er visuelt flot, men med sine drømmende og poetiske miskmask-fortælling, med den energidrænende lyriske voice-over og hovedløse skuespilpræstationer, kommer til at virke som én lang filmtrailer, der kører i loop og dræner alt og alle for energi.

Det er ikke fortællingen, som er i centrum, men en tredje mening, som virker ligegyldig og påtaget. To the Wonder gør alt for at undgå så meget drama som muligt. For eksempel da Marina fortæller Neil, at hendes visum snart udløber og de må se sandheden i øjnene, der vælger Malick at fokusere mere på opvasken end dramaet! Malick og To the Wonder trænger i den grad også til en opvask, så alt det prætentiøse bliver vasket af, og det med at fortælle en historie, kommer frem til overfladen igen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: To the Wonder
Original Titel: To the Wonder
Premieredato: 14. november 2013
Instruktør: Terrence Malick
Skuespillere: Rachel McAdams, Ben Affleck, Javier Bardem, Olga Kurylenko
Spilletid: 108 min.
Selskab: Nordisk Film, FilmNation Entertainment, Redbud Pictures, 2013
Genre: Drama , Romantik
Link: http://www.magpictures.com/tothewonder/


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...