Skriv en kommentar
Tømmermænd Tur-Retur centrerer sig om Alan (Zach Galifianakis), der 2 år efter episoden i Thailand, befinder sig i en midtvejskrise. Da hans far dør, vælger de andre medlemmer af The Wolfpack - Phil (Bradley Cooper), Stu (Ed Helms) og Doug (Justin Bartha) – at hjælpe ham. Denne gang er der intet bryllup og ingen polterabend, men fortiden i Vegas spøger og snart står de igen med lort til halsen og en håbløs jagt efter den internationale forbryder Leslie Chow (Ken Jeong).
Gud forbyde komediefilmstrailere
Man skulle tro, at alverdens dumheder allerede var blevet fremstillet i nutidens komediefilm, men instruktøren Todd Phillips prøver igen ihærdigt at opfinde den dybe tallerken i det 21. århundrede. Netop fordi filmen er slutningen på en trilogi, kender man ret godt til de forskellige karakterers historier og personlighedstræk, hvorfor de i denne film intet har lavet om på dem. De forskellige fladpandede jokes er spundet på den samme grød, der var substansen for de to foregående film, og de to tidligere hovedkarakterer, Phil og Stu, bliver nu brugt som tomhjernede biroller. Hverken Helms eller Cooper får lov til at være andet end henholdsvis til grin og den lækre lim, der holder gruppen sammen.
Det er ydermere yderst sjældent, at et smil bliver dannet på ens læber gennem filmen. Til at begynde med, kan man bebrejde trailerens alt for omfangsrige klip med stort set alle jokes fra hele filmen (ligesom det for det meste er med trailere til komediefilm). Og så alligevel… For selv i traileren er klippene ikke sjove, så når man oplever dem endnu engang - nu med kontekst – falder de helt til jorden, da the act of surprice er komplet fraværende.
Fokusskifte
Hvor man i de tidligere to film kun fokuserede på handlingen hos The Wolfpack, altså Alan, Stu og Phil, har den sidste film i trilogien fra starten lagt et andet fokus. Filmen indledes således med scener fra et fængsel i Thailand, hvor den forstyrrede forbryder Chow prøver at bryde ud. Man skifter herefter meget hurtigt til at følge Alan i sin midtvejskrise, før man kommer tilbage til at følge hele gruppens katastrofetur fra Arizona til Mexico og tilbage til Las Vegas. Det føles underligt nok ikke fornyende at skifte fokus, men derimod ret irriterende, da det virker som om, at lidt for mange uløste handlingstråde skal forklares, før filmen egentlig kan gå i gang.
Manglende rød tråd
Rollen som skurken bliver i denne film spillet af John Goodman, der mest af alt minder om en mindre aggressiv Walter (The Big Lebowski, ed.). Han formår dog uheldigvis ikke, præcist ligesom Paul Giamatti i Tømmermænd i Thailand, at løfte det sænkende skib, der hedder Tømmermænd Tur-Retur. Han virker forholdsvis sjov i rollen som Marshall, der er blevet bestjålet $21 mio. af Chow, og som sætter hele filmen i gang ved at kidnappe Doug. Den vigtigste grund til, at man ikke får det bedste forhold til Goodmans karakter er, at han er spundet ind i historien på den mest stupide og ugennemførte måde.
Gennem en længere forklaring, får man at vide, at filmens plot er baseret på noget der skete i Las Vegas i den første film. Det er dog mere end gennemskueligt, at Phillips ikke havde tænkt filmene som en trilogi, da han instruerede den første og dermed ikke lavede huller i plottet til netop at skrive en toer og treer. Selvom det påstås, at første og tredje film hænger sammen, kan man kun meget svagt ane den røde tråd – og det er slet ikke nok til at basere en hel film på det!
