Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Lidt Udover Det ...
Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Tokyo X Erotica.

18. marts 2009 af Henrik Andersen

2 stjerner Skriv en kommentar

Tokyo X Erotica. billede

Tokyo X Erotica er en speciel oplevelse, der er så kringlet, at den til tider bliver en smule trættende at følge med i.

En ung mand ved navn Kenjo bliver en dag offer for et terrorangreb og dør på gaden, da en giftgas bliver sluppet løs i Tokyo. Hans sidste tanker inden han bliver revet bort fra dette liv, går i retning af hans ekskæreste Haruka der engang stillede ham spørgsmålet: "Hvad vare længst, tiden før fødslen, eller tiden efter døden?" Hans ekskæreste har slået sig ned som prostitueret, og en dag får hun en kunde iført et lyserødt kaninkostume. Dette bliver hendes død idet kaninmanden på mest brutal vis kvæler hende til døde. Men historien om Kenjo og Haruka stopper ikke her, for er der et liv efter døden. Får man en chance for at mødes igen i fortiden? , fremtiden? Eller måske en helt anden tid?

Den noget specielle Japanske Filmgenre Pinku Eiga, oversat til engelsk: Pink Cinema er en yderst populær genre verden over. Pink Cinema er Japansk sexploitation der spænder bredt fra blid romantik til hardcore bondage og rå vold. Filmene indeholder ofte scener hvor kvinder er underlagt mænd ved voldsomme udskejelser i form af tæsk, seksuel terror og undertrykkelse i ordets mest beskidte form. Pink Cinema bliver produceret i stor stil, og er en genre der havde sin begyndelse allerede helt tilbage i 1960'erne. Japanerne er vilde med denne type film, og resten af verden har også taget den til sig.

Stilarterne indenfor Pink Cinema er mange, og Tokyo X Erotica er uden tvivl i den mere avant garde ende af skalaen. Som noget der ligner en amatørproduktion filmet med et beskeden hjemmevideokamara hutler den sig af sted. Springer frem og tilbage imellem tid og sted, og efterlader ofte tilskueren forvirret og måløs på en og samme tid. For de meget håndholdte videooptagelser giver et yderst realistisk præg til hele produktionen. De mange sexscener bliver mere direkte og ægte, og med skuespillere der ligner rigtige mennesker i rigtige omgivelser vækker det ubevist den indre lurer, der bor i os alle. Publikum er kort sagt "med på en kigger" hele vejen igennem.

Men tilsat denne form for realisme er også en del surrealistiske scener, der når de dukker op pludselig vælter det hele på hovedet. En kæmpe lyserød kanindragt dukker flere gange op, og bliver på et tidspunkt båret af døden selv. Det gennemgående tema er livet og ikke mindst døden, og spørgsmålet som filmen stiller er, " Hvad vare længst, tiden før fødslen, eller tiden efter døden?" Spørgsmålet hænger i luften og det er op til tilskueren selv at tænke det igennem, for intet bliver serveret på et sølvfad i Tokyo X Erotica.

Tokyo X Erotica er desværre for forvirrende til at blive helt spændende. Det er svært at blive ved med at bevare koncentrationen filmen igennem, det er historien alt for fragmenteret til.
Der er flere flotte billedpassager undervejs, og skuespillet er som det skal være indenfor denne genre, men det til trods kan Tokyo X Erotica ikke anbefales hvis man ikke før har stiftet bekendtskab med genren. Men er man derimod hardcore Pinku Eiga tilhænger, vil Tokyo X Erotica måske virke som et friskt og arthouse-agtigt indspark i denne lyserøde genre.

Ekstramateriale.

Ekstramaterialet består af en udmærket tekst der hurtigt sætter læseren ind i historien bag Pink Cinema begrebet. Desuden er det muligt at se et trailershow for andre udgivelser fra Another World Entertainment.

Ekstramaterialet får 2 stjerner ud af 6 mulige.

Overførelsen er pæn og lyden er Japansk Dolby Digital. Det Danske selskab Another World Entertainment skal igen have ros for at tilbyde det Danske folk muligheden for at snuse til en anderledes filmgenre. Denne gang Pink Cinema genren. Som altid er deres udgivelser i tip top orden, og man kan glædes over selskabets fine fornemmelser for, hvad der hidtil har manglet på det Danske DVD marked.
Tokyo X Erotica kan ses med Danske, Svenske, Norske og finske undertekster.

Tokyo X Erotica er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Titel: Tokyo X Erotica.
Original Titel: Tokyo X Erotica.
Premieredato: 13. januar 2009
Instruktør: Zeze Takahisa.
Skuespillere: Sasaki Mayuko, Ishikawa Yuich, Ito Takeshi, Eri Naka Mariko, Kawase Yota, Sato Mikio, Shimomoto Shiro, Sano Kazuhiro.
Spilletid: 77 min.
Selskab: 2001.
Genre: Action
Sex og mord går hånd i hånd i denne Pink Cinema film.
Sex og mord går hånd i hånd i denne Pink Cinema film.
En lyserød kanindragt dukker op flere gange i historien. En af gangene er den båret af døden selv.
En lyserød kanindragt dukker op flere gange i historien. En af gangene er den båret af døden selv.
Dampende realistiske elskov fylder en stor del af Tokyo X Erotica.
Dampende realistiske elskov fylder en stor del af Tokyo X Erotica.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...