Skriv en kommentar
FN tolken Silvia Broome (Nicole Kidman) har glemt en taske ved sin boks I Fns generalforsamling og må tilbage for at hente den. Bygningen er stortset støvsuget for jakkesæt, og da hun kommer op i boksen, overhører hun ved at tilfælde en samtale, på et ukendt sprog, der kun tales af en håndfuld måske I hele organisationen udover hende selv. Det er et attenat på en afrikansk præsident, og det skal foregå for øjnene af hele genralforsamlingen! Hun spejder ud gennem boksens glas men kan ikke se nogen, uheldet sker da hun kommer til at tænde lyset, og straks bliver opdaget, da stemmer ne ophører i det samme. Hun styrter ud af bygningen, og føler sig allerede jaget. Hun beslutter sig for at kontakte sikkerhedsfolkene i FN, men de forholder sig lidt skeptiske, beslutter sig dog for at give hende immunitet, med to oppassere fra Secret Service Dot Woods (Catherine Keener) og Tobin Keller (Sean Penn). Sidstnævnte finder Silvias fortid for særdeles tvivlende. Da hun har været tidligere oprørere i selv samme afrikanske land, og derfor synes at have andre interesser i situationen.
Men så begynder attentaterne, og Tobin bliver nødt til at forholde sig alvorligt til Silvias situation. Bedre bliver det ikke da deres følelser indbyrdes er opadgående. Den afrikanske præsidents sikkerhedschef Nils Lud (Jesper Christensen), er også sært pågående og særdeles aktiv ved hver hændelse, der følger i Silvias kølvand. Men dagen nærmer sig for den afrikanske præsident Suwanies optræden i generalforsamlingen, og et muligt spektakulært mord...
Sidney Pollack har instrueret denne politiske thriller med den skønne Nicole Kidman, der altid formår at løfte en film, ved sit kontante og nervespirrende spil. Men tolken har ikke fagterne iorden, den er for banal i sin spændingsmomenter, den politiske retræte hænger ikke helt sammen, der er scener, som virker malplaceret, og ikke fænger helt i tråd med den virkelighed man kender. Sean Penn er også ganske overbevisende, og så ses Jesper Christensen i sin første rolle i en stor amerikansk anlagt film, men kan træder ikke helt igennem, som man før har set.
Men det lykkedes for Sidney Pollack at få lov til at filme inde i selve FN bygningen, hvad Hitchcock blev fornægtet ( med “Menneskejagt”). Men hvad der lykkedes for Hitchcock med sin thriller, kniber det så lidt mere for med Pollack, at fortælle thrilleren ud, og skabe noget overraskende, eller være mere pågående end tilfældet.
