Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Towelhead

26. marts 2009 af Jesper Poulsen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Towelhead billede

Hvad er rigtigt og hvad er forkert, når man er 13 år og forsøger at finde sig selv?

Jasira, en ung pige på 13 år, er nået dertil hvor interessen for sin egen sexualitet er høj. Der er så meget drev i Jasira, at hendes mor sender hende på afretningskurs hos hendes libanesiske far, som moren er skilt fra. Faren er en splittet person mellem at være yderst principfast og regelret, men opfatter sig samtidig som en fri amerikansk borger, der har lov til at få opfyldt egne behov. Rollen som delvist levemand og familieoverhoved, forvirrer Jasira som begynder at gå egne veje, og mændene omkring hende, kommer alle på den ene eller anden måde til at spille en afgørende rolle i Jasira første teenage-år.

Den voksne nabo Travis låner mandeblade ud til Jasira, som forblændes af de mange modeller som findes deri. Hun får et billede af, hvad det er mænd tænder på, og begynder så småt at overføre hendes nye ”viden” til praksis. I det skjulte lykkes det Travis at komme helt tæt på Jasira og også over grænsen. Men er det ægte kærlighed? Jasira er forvirret, og indleder et forhold til den jævnaldrende Thomas. Men ham vil faren ikke have at Jasira ses med. Faren er i det hele taget meget stringent, og har en masse regler som Jasira skal forsøge at leve op til. Hos Jasiras mor er der ikke meget støtte at hente. Hun forsøger blot at dække over sin egen ensomhed, når kontakten til Jasira er present. Ja, faktisk må Jasira hente hjælp fra en uventet kant, nemlig endnu et hold naboer som er noget mere open-mindede. Lige hvad Jasira har brug for som guide ud i sin teenagetilværelse, men den løsslupne form er ikke noget der behager Jasiras far…

Towelhead er en herlig fortælling om den forvirrende ungdom som man træder ind i, når man har forladt barnestadiet. Hvor meget er det egentlig tilladt at tænke selv? Hvor meget tæller lyst og gå-på-mod? Selvstændighed og drift, hvor skelner man? En film om dillemma’er med sexualiteten som grundpille og placeret i et tidsmiljø under Golfkrigen, hvor Saddam Hussein og George Bush tegnede fronterne på de ydre linjer. Towelhead refererer til den provokerende fordom med at alle folk fra de arabiske lande, går med tørklæde. Og som ekstra-materialet afslører, så skal titlen alene opildne til debat om fordomme og integration. Filmen bærer dog også den noget mere sobre følgetitel ”Nothing Is Private”, som faren bruger som opdragende sætning overfor Jasira. Hun må nemlig ikke have hemmeligheder overfor ham.

Filmen er dyster og alvorlig, men præsenteret med muntre sammenkog når uvejret trækker op. Og sidder du og synes at der er nogle ligheder i den forvirrede forelskelse mellem forskellige aldre og familiekløfter som synes uomtvistelige, der peger i retning mod en film som ”American Beauty”, ja så er både Towelhead og American Beauty skrevet af samme manuskriptforfatter. Så når du står og lurer på filmen nede i den lokale video-biks, så lad dig ikke skræmme af coveret som kunne ligne et arabisk chick-flick. Her er drama for alle pengene. Aaron Eckhart (The Dark Knight, The Black Dahlia, Neverwas) spiller den opstemte nabo Travis, Toni Collette (Little Miss Sunshine, The Hours, Den Sjette Sans) spiller den frisindede nabo Melina, Maria Bello (A History Of Violence, World Trade Center, Mumien 3) spiller Jasiras mor – og Jasira selv spilles af Summer Bishil – og der løber en solid blanding af tysk, skotsk, mexicansk, amerikansk og indisk blod gennem hendes årer. En pragtpræstation i kunsten at spille en 13-årig pige med så stor troværdighed, når man på filmens indspilningstidspunkt var 5 år ældre, men stadig et meget ubeskrevet blad. Du kan se mere til Summer Bishil når ”Crossing Over” kommer senere på året. Her spiller hun sammen med Harrison Ford, Ray Liotta og Ashley Judd.

Bonusmaterialet skal man dog være mere end almindelig Towelhead-fan for at kunne tæske sig igennem. Meget stereotyp form for journalistik i 2 lange sekvenser, hvor perspektiverne i fortællingen ridses op. Jeg vil hellere anbefale at man så ser Towelhead to gange, for det er filmen helt klart værd. En opløftende film, som ikke sådan lige slipper hukommelsen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.

Titel: Towelhead
Original Titel: Towelhead / Nothing Is Private
Premieredato: 24. marts 2009
Instruktør: Alan Ball
Skuespillere: Summer Bishil, Aaron Eckhart, Maria Bello, Toni Collette, Peter Macdissi
Spilletid: 112 min.
Selskab: Warner Independent Pictures, Indian Paintbrush, 2007
Genre: Drama





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...