Vi troede Toy Story franchisen var over tilbage i 2010. Andy havde sagt farvel til sit legetøj og givet det videre til den lille Bonnie. Et meget rørende og bittersødt farvel, men alligevel en perfekt afslutning til en forrygende trilogi. Men Pixar har alligevel set potentielle i at fortsætte historien med en fjerde film. Selvom historien muligvis ikke er den mest originale, så er det stadig en usædvanligt god og vellykket Pixar produktion.
Tilbage til de trofaste karakterer
Woody (Tom Hanks) har altid følt sig sikker på, hvad hans plads i verden var. Han skal passe på sine børn – om de så hedder Andy eller Bonnie. Så da Bonnies nye, hjemmelavede stykke legetøj, Forky ( Tony Hale), erklærer, at han er “skrald” og ikke legetøj, påtager Woody sig ansvaret for at vise Forky, hvorfor han bør stå ved, at han er et stykke legetøj. Men da Bonnie tager hele gruppen med på familieferie i en autocamper, bliver Woody ført ud på en uventet omvej, hvor han blandt andet genforenes med sin gamle, forsvundne ven Bo-peep (Annie Potts). Efter flere år på egen hånd står Bodils eventyrlyst og omrejsende liv i skarp kontrast til hendes skrøbelige porcelænsydre. Woody og Bodil indser, at de ser meget forskelligt på, hvad livet som legetøj bør rumme, men det viser sig hurtigt at være den mindste af deres bekymringer.
Fantasien bliver slået løs
1990’er børnene vil nok glæde sig over endnu en Toy Story film. Der var sådan set ingen grund til at bringe franchisen tilbage. Andy sagde farvel til sit trofaste legetøj, og vi fik alle tårer i øjnene. Dog har Pixar og Disney set sig en enkel mulighed for at bringe karaktererne tilbage igen, hvilket sådan set er en vellykket idé. Selvom legetøjet er kommet videre, har de stadig en rolle i livet. At gøre børn glade. Filmen gør godt brug af sin allerede veletableret cast. Tom Hanks er som altid skøn som Woody samt Tim Allens Buzz Lightyear. Bo Peep har skiftet retning og er blevet en ægte ”bad-ass” kvinde med frihed og ambitioner udenfor et børneværelse. En udvikling, Woody skal tilvende sig, så de kan fortsætte deres romance. Nye tilføjelser er succes komiker-duoen, Keegan-Michael Key og Jordan Peele, der fungerer som filmens absolutte comic relief uden med dybde eller substans. Men det er utrolig underholdende.
Ren Pixar magi
Pixar har altid være kloge og modige i form af deres tematik og emner. Dette blev både set i”Coco”, hvor døden på sagt på plakaten, samt i ”Inside Out” om vores inderste følelser og sorg. ”Toy Story 4” er ikke anderledes og her findes også modne emner, om at finde sin plads i livet og ikke mindst finde sig selv. En tematik, vi alle kan relatere til, og derfor går Pixar film lige i hjertet på os. Selvom denne historie muligvis ikke er den mest originale, så leverer filmen stadig på sin humor, visuelle magi og emotionelle tematik.
”Toy Story 4” er visuel magi, humoristisk, emotionel og velskrevet. Vores elskende karakterer er tilbage med et par nye og vellykket tilføjelser. Tematikken er moden og emotionel og Pixar tilføjer endnu en klassiker i deres imponerende katalog.