Kommentarer (1)
KØB FILMEN HER
Når en film bliver ekstremt populær, så går der ikke længe førend der spekuleres i en 2’er, en franchise, en længerevarende pengemaskine af uendelige opfølgere, hvis ikke der skal laves en prequel. At der skulle komme mere end én Transformers-film, var nok ganske forudsigeligt, for de elskede legetøjsrobotter som har stået på række på mange drengeværelser i tidens løb, fornægter sig naturligvis ikke et hungrende publikum. Den første film fra 2007 blev en bragende succes, mens filmene, siden da, lige så stille er faldet i kvalitet.
I min optik har jeg altid ønsket mig at instruktøren forblev på sit projekt, så man ligesom var temmelig sikker på at universer, nuancer og karakterer ikke ændrede sig – alene fordi der kom en ny mand ved roret. Eksempelvis er jeg ret tilfreds med at Peter Jackson satte sig til rette angående Hobbitten-filmene også, således at tanker og indfaldsvinkel blev tro mod Midgård. I Transformers-filmenes tilfælde, er jeg nok nået frem til at det havde været særdeles sundt at skifte Michael Bay ud undervejs. Hans idéer har været genbrug og stereotype, og virker til i sidste ende blot at skulle vise hvor meget bulder, brag og eksplosioner han kan diske op med. En egenskab der har givet ham øgenavnet Bayhem (jf. Mayhem). Det kan dog være at jeg får min vilje i 2016, hvor der er annonceret en femte Transformers-film, hvor Michael Bay i så fald udelukkende bliver producent.
Transformers: Age Of Extinction er da også et stort langt action-epos, som desværre lider under et særdeles tyndt manuskript, som egentlig ikke tillader et gensyn med heltene. Mark Wahlberg har erstattet Shia Laboeuf som kransekagefigur, og man mærker ret hurtigt at hans rolle også halter noget i forhold til gennemslagskraft. Alene i hans replikker og generelle dialog, er der indflettet så meget pædagogisk forklaring omkring plottet, at man næsten føler sig som et børnehavebarn som bliver overserviceret.
Optimus Prime og co. er naturligvis stadig de retskafne robotter (autobotter) som beskytter menneskeheden mod ondskab. Her i fjerde ombæring introduceres så de såkaldte dinobotter, som navnet antyder ligner fortidsdyr. Og der er altså ganske meget smadder og vragdele der flyver rundt til højre og venstre, når de gigantiske robotter knytter næven. Filmens helt store svaghed, er dens forsøg på også at levere i komedie-genren via håbløse og kliché-fyldte one liners. Og dette morads spredt ud over hele 11 kvarter, er alt, alt for længe. Man ender desværre med at kede sig i flere passager undervejs, da det hele bliver særdeles trægt i sin fremdrift. Og det på trods af nogle ellers helt outstanding special effects. Men hvad gør det i sidste ende, når man ikke for alvor bliver fanget af dette metalliske Clash Of The Titans?
Det betyder i hvert fald at jeg flere gange tog mig selv i at overveje at hente den første Transformers-film ned fra filmhylden og derved bevare glæden over disse fantastiske maskiner. Denne fjerde omgang byder ikke på meget andet end copy/paste fra film 2 og 3, og det trækker altså gevaldigt ned. Transformers: Age Of Extinction ender i min verden på 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
