Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Inden for de seneste år har den arabiske verden været udsat for et utal af demonstrationer, oprør og revolutioner, altså sammen for at vælte de ældgamle styreformer, der ikke har fulgt Vestens udvikling. Det er således Det Arabiske Forår i 2011 og faldne tyraner, som Libyens Muammar Gaddafi og Iraks Saddam Hussein, der danner grundlag for FXs serie ”Tyrant”, der viser, at diktatur og demokrati ikke bare er sort og hvidt, og at vejen dertil og fra kan blive ganske blodig.
Serien tager sit udspring i det mellemøstlige land Abuddin, hvis befolkning holdes i et jerngreb af den eneherskende præsident Khaled Al-Fayeed (Nasser Faris). Efter 20 års eksil vender den yngste af to brødre, Bassam Al-Fayeed (Adam Rayner) – eller som han hedder i USA, Barry – hjem for at fejre sin nevøs bryllup. Men hvad, der skulle have været en kort fornøjelse, viser sig at blive en længere og mere kompliceret affære. Præsidenten, der ligeledes er far til de to brødre, dør nemlig, og nu skal den inkompetente storebror, Jamal Al-Fayeed (Ashaf Barhom), overtage embedet som præsident. Det bliver ikke nogen nem transaktion, terrorister ser nemlig dette som en kærkommen mulighed for at starte en revolution. Derfor må Bassam og hans familie blive på ubestemt tid for at hjælpe broderen og landet ind på en mere demokratisk kurs.
Geopolitiske spørgsmål og mangel på arabiske forbilleder
Seriens geopolitiske aspekter er ganske interessante og aktuelle. ”Tyrant” viser på fin vis de forskellige problematikker, der opstår i forbindelse med en demokratisk proces. For på den ene side er Bassam, der efter 20 år i USA har en diplomatisk og noget naiv idealistisk tilgang til tingene, og han tror blot, at fordi man indfører demokrati, så får man det også. På den anden side er den krigsliderlige general og onkel Tariq, der mener, at den eneste måde, man holder befolkningen i skak, er gennem korporlig magtmisbrug. Uden for magtcirklen er terroristerne/frihedskæmperne, der heller ikke viser sig som et kærkomment alternativ, hvis beregnende ledelse præges af fanatisme.
Seriens måske største problem i denne debat er manglen på arabiske forbilleder. Bassam fremstår mere amerikansk end arabisk og står som tydelig repræsentant for den vestlige tankegang. Han stærkeste samarbejdspartner er således også den amerikanske ambassade, som viser sig at have en finger med i spillet. Den unge pige Samira (Mor Polanuer) er det tætteste på et arabisk forbillede. Hun kæmper for demokrati og frihed uden større skumle bagtanker, desværre forsvinder hun ud af historien.
Familien som dramatisk kernepunkt
En lang række danske tv-serier har netop brugt patriarkens fald som motor for den videre færd. Men i ”Tyrant” er det hverken en taxacentral (”Taxa” [1997-1999]) eller et hotel (”Hotellet” [2000-2002]), hvis stumper, der skal reddes fra fallit, men et helt land. Netop dette giver en række belejlige problematikker fra interne magtkampe til gamle følelsesmæssige sår, der åbnes på ny. Og disse udnyttes til fulde i ”Tyrant”.
Bassam er den fortabte søn, der vender hjem, og i Abuddin skal han gøre op med sin fortid, hvilket både involverer ham selv, hans far, broderen og hans svigerinde, der alle sammen virker som konfliktskabende elementer. Samtidig skal Bassam også balancere med sin amerikanske familie, konen Molly (Jennifer Finnigan) og deres to børn, hvortil Mollys søster senere træder til. Disse fungerer ligeledes som konfliktskabende elementer, der enten kan forvikle Bassams planer eller udfylde nødvendige minutter i serien.
Tyranen i os alle
Det er forholdet mellem Bassam og hans bror Jamal, der er seriens stærkeste melodramaelement – der tydeligt trækker den på religiøse fortælling om Kain og Abel. Og her er især Jamal en interessant karakter, ikke mindst takket være skuespilleren Ashaf Barhom, der giver den infantile Jamal en maskulin robusthed. For på en gang er den nyudnævnte præsident en virkelig skidt karl, vi snakker om en mand, der fysisk tjekker om hans søns kommende brud nu er jomfru, men også et til tider sympatisk og sørgeligt menneske. For modsat den nærmest iskolde og beregnende Bassam, så er Jamal fyldt med følelser. Især en række gribende scener, hvor han leger med tanken om at stikke af fra det hele til Maldiverne, hvor han var som 11-årig. ”Det var sidste gang, jeg var rigtig lykkelig”, fortæller han. Jamal er ødelagt indeni, og hans humør kan som et barn, der får et ”nej” af sine forældre, ændres på få sekunder – og netop derfor er han også en sublim sæbeoperakarakter.
Den svenske skuespiller Fares Fares er også udmærket i en mindre birolle som den stækkede frihedskæmpende journalist og gode ven af Bassam, Fauzi, der tidligere har været i konflikt med statsmagten med fysiske mén til følge.
”Tyrant” er en flot og velproduceret serie, der giver et interessant perspektiv på problematikkerne i Mellemøsten. Men seriens fokus skiftes til tider efter behov, og både karakterer og dilemmaer ”glemmes” til gengæld for ”god” dramatik. Seriens sæbeoperatræk er klichéprægede, men reddes af stabile skuespilpræstationer og medrivende karakterer. ”Tyrant” giver et vedkomment og nødvendigt blik på en verden, der hverken er sort eller hvid. Så kan vi i Vesten nok så mange gange bræge om ”demokrati”, men det er svært i en verden, hvor alle har en tyran gemt i sig, selv de gode.
Ekstramateriale
DVD’en indeholder en kort bag-om film, hvor skuespillerne og skaberne kort giver deres perspektiver på serien samt en række slettede scener. Materialet er derfor begrænset og giver derfor kun 2/6.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
