Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Artikel

U2: Popmart - Live from Mexico City (deluxe) (2*DVD)

14. oktober 2007 af Per C. Halling

4 stjerner Skriv en kommentar

U2: Popmart - Live from Mexico City (deluxe) (2*DVD) billede

Så er der atter gang guitarerne og trommerne hos et af verdens bedste rockbands – U2. Denne gang i en optagelse fra 1997, men holder den i dag ?

Efter den noget skuffende udgivelse .Vertigo 2005 // Live From Chicago, men fremragende udgivelse Zoo TV Live From Sydney, var det med spænding jeg satte denne koncert på med et af verdens absolutte største rockbands - U2.

Musik dvd’eren er kommet for at blive

For blot et par måneder siden var musikdvd'er ikke det store. Det var meget tit bare hurtigt udsendte gamle koncertoptagelser eller en stak musikvideoer med meget svingende kvalitet og det var på tros af at selskaberne ligger inde med masser af godt materiale både med kendte og ukendte kunstnere.

Det er jo også sjovt for DVD’en er jo næsten som skabt til musik mediet/underholdning. Har man ikke tit når man har lyttet til en CD gerne villet genopleve stemningen fra en koncert, men måttet nøjes med at lukke øjnene og bare drømme sig tilbage til Roskilde eller, hvor man nu har oplevet dem. Konkurrencen fra Musik Tv-kanaler, MP3, Internet Radio osv. har tvunget musikselskaberne til at gøre mere ud af deres udgivelser, for hvem vil ikke gerne vide mere om deres favorit kunstner og samtidigt også gerne vil have følelsen af at være i stue med ham/hende/dem. Det har også gjort at musik-dvderne er dem som faktisk har udviklet sig mere end film dvd-erne, som for de flestes ved kommende er meget ens både med hensyn til præsentation og ekstra features med typiske ”Making of” – programmer, Instruktørkommentarer osv. osv. Kun få filmdvd’er har formået at være nyskabende.

Jeg mener at musikdvd’er både skal være for fans, men også for dem der vil lære nye kunstnere eller genre at kende. Når jeg lytter til musikdvd’er spiller jeg dem både med og uden tv’et tændt og det er vigtigt at de fungere begge gange for at jeg vil give 200 – 300 kr. for dem. Ellers kan jeg jo bare optage dem fra Voice TV, MTV, VH1 osv.

Stort Show – lille skærm

Kan et stort visuelt show klare transformationen fra den store scene til den lille skærm ?

På koncert fronten har U2 altid været i front netop når det drejer sig om at flytte grænser, men ikke uden at få kritik med på vejen for bl.a. at fjerne fokuset, fra musikken og teksterne, og drukne dem i tekniske gadets og anden lir.

Denne koncert byder på dels en fantastisk sætliste, som jeg liste senere, som dækker perfekt deres karriere op til 1997, men også en meget stærk visuel side Scenen er besmykket med popkunst af fra så store navne som Warhol, Lichtenstein og Haring, en 100 fod lang cocktail-stik med oliven og en gigantisk citron. Scene billederne og animationerne kan du nyde i ro og mag hvis du investere i 2 – disc udgaven af denne koncert dvd. Men som det gælder med fx Pink Floyd koncerter (som fx ”The Wall” eller ”Pulse”) er intet overladt til tilfældighederne. Således gå billede og lyd op i en større enhed at man er helt udmattet bagefter også selv på en lille skærm.

Jeg er normalt ikke tilhænger at glitter og glimmer, men går til koncert for at opleve kunsterne og musikken smelte sammen, men her er der tale om et show, hvor det virker rigtig også hjemme i stuen og som kun bliver bedre og bedre jo større din skærm er.

Det største problem med koncerten er bare at lyden ikke følger med. Hverken det almindelige stereospor eller DTS til tros for at de er utrolig velproducerede. Mere om det senere.

Imponerende sætliste

Koncerten fandt sted i 1997 i forbindelse med Popmart-turnéen i Foro Sol Autodromo og selvom der er sket meget de sidste 10 år, er det dejlig at koncerten er en blanding af både nyt og gammelt og ikke ender som en lang promotion video for deres seneste udgivelse.

"Pop Muzik"
"Mofo"
"I Will Follow"
"Gone"
"Even Better Than The Real Thing"
"Last Night On Earth"
"Until The End Of The World"
"New Year's Day"
"Pride (In The Name Of Love)"
"I Still Haven't Found What I'm Looking For"
"All I Want Is You"
"Desire"
"Staring At The Sun"
"Sunday Bloody Sunday"
"Bullet The Blue Sky"
"Please"
"Where The Streets Have No Name"
"Lemon"
"Discotheque"
"If You Wear That Velvet Dress"
"With Or Without You"
"Hold Me, Thrill Me, Kiss Me, Kill Me"
"Mysterious Ways"
"One"
"Wake Up Dead Man"

Så uanset om man er gammel eller ny fan er der masser at komme efter både musisk og rent show-messigt.

Alle er veloplagte

Alle utrolig engagerede, veloplagte denne aften og giver sig fuldt ud på flere måder. Bono fremfører "With Or Without You" i en version som ihvertifald en kvindelig koncertgænger aldrig kommer til at glemme, ligesom “The Edge” fremføre en soloudgave af ”Sunday Bloody Sunday”, som står utrolig stærkt, at sangen får nakkehårene til at løfte sig af fryd over, at andre også kan få dette nummer til at gå lige i hjertet.. Ligesom deres meget akustiske udgave af "Desire" for 2 guitarer også hører til blandt koncertens højdepunkter.

Ekstra Materiale

Koncerten er kommet i 2 udgaver. Den ene er med koncerten alene den anden med ekstra guf når man er færdig med koncerten.

1-disc udgave er nærmest bare en almindelige udgivelse i almindelig æske, men køber man 2-disc Limited Edition-udgaven, er der tale om en pimpet digipac med flere overraskelser bl.a. med bl.a. et pop-op billede af Bono. Udover det er der masser af spændende ekstra sager på den ekstra disc. Hele fire live-numre fra Rotterdam, tre fra Edmonton, to musikvideoer og ikke mindre end fire dokumentarfilm, der bl.a. beskæftiger sig med den føromtalte citron.

Hvis ikke du er die hard fan af U2 og bare skal have alt med dem, vil jeg anbefale at du bruger prisforskellen (som hos min dvd-forhandler er 80 kr.) på at investere i Zoo TV Live From Sydney, Live from Sloan Castel eller U2: 18 Videos for ekstra materialet er ikke noget man ser masser af gange.

Audio og Video

Koncerten fandt sted i 1997 i forbindelse med Popmart-turnéen i Foro Sol Autodromo. Koncerten blev udgivet på vhs året efter, men først nu udkommer den på dvd, hvilket godt kan undre når fans i årevis har hungret efter en god live udgivelse. Ser man på nyere koncert udgivelser kan man klart se en udvikling der er sket de sidste 10 år og denne koncert er ingen undtagelse.

Det første som slår en når man ser den er at den ikke er i 16:9 som flere og flere skærme er i dag, men derimod fullscreen dvd 4:3, hvilket går kan give et noget skuffende billede, hvis du har et af disse nye fladskærms fjernsyn. Også hvis du har et af typen som laver 16:9-billeder ud af 4:3 billeder bliver det ikke særlig kønt. Det næste er at billede ikke har særlig høj kontrast, som også gør en smule uskarpt på disse nye LCD/plasma skærme ift. almindelige CRT. Jeg tror man med vilje har valgt at gøre dette på grund af de mange billeder og lys, der er en væsentlig del af koncerten, meget hurtigt kunne gå hen og give en masse skygger og ghost effekt på skærme som ikke opdatere så hurtigt.

Men når dette er sagt skal det fremhæves at koncerten billeder og klip er utrolig velproduceret og langt over gennemsnittet for de musikdvder markedet flyder med, som aldrig skulle have ramt salgshylderne.

Det er imponerende, at du kan vælge mellem hele 3 forskellige lydformater. PCM 2.0 og Dolby Digital 5.1, samt DTS. Der er klar forskel mellem de fra 2 til 5-kanals, men springet til DTS er ikke så markant som man fx kan opleve ved Eagles koncert dvd’er. Lyden er meget stærk, flot og utrolig velproduceret, men da U2 jo ikke er et band med mange musikere, er det jo ikke et spor fuldt med mange detaljer, men dog rigtig flot et af slagsen, specielt i de akustiske numre og solonumrene, der sprudler af energi.

Konklusion

Denne koncert er ikke på højde med sidste års udgivelse Zoo TV Live From Sydney, men klart blandt de bedre fra U2, som klart viser hvorfor de stadig er på toppen. I forhold til andre koncert dvd’er står den også stærk, du får et stort show for små penge.

Hvad der trækker ned er at der ikke er taget hensyn til de nye 16:9 standarder, der i stort tal finder vej ind til de danske hjem lige nu og så på disse skærme kan billedet godt virke en smule uskarpt og utydeligt og lyden er ikke helt god alle steder.

Uanset om du vælge 1 eller 2 disc udgaven får du en rigtig god aften i selskab med Bono & Co, som nok skal tilfredsstille dig, uanset om du er gammel eller ny fan.

DVDen er venligst stillet til rådighed af:Universal Music Danmark

Titel: U2: PopMart Live from Mexico City
Original Titel: U2: PopMart Live from Mexico City
Premieredato: 10. september 2007
Genre: Andet
Link: http://www.u2.com
For en gang skyld vil jeg lade billederne tale deres eget sprog :-)
For en gang skyld vil jeg lade billederne tale deres eget sprog :-)
Man keder sig aldrig til en U2 koncert
Man keder sig aldrig til en U2 koncert
Jeg mangler ord ;-)
Jeg mangler ord ;-)


banner
Overskrift Højre Block
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...