Ulf Pilgaard - Komik og satire fra fem årtier
Ulf Pilgaard er kendt for mange ting, han har lavet satire til fjernsynet, i revyer, i teatret og som stand up komiker, i sine unge år dannede han på revyscenen par med Dirch Passer, men han har spillet overfor rigtig mange af dansk komiks store navne siden 60’erne. I dag er han kendt som cirkusrevyens ”grand old man” når han sammen med Lisbeth Dahl styre tropperne og ”lærer” de nye revyskuespillere hvordan man skal underholde danskerne.
Ulf Pilgaard har stor succes med parodier, mest kendt er nok hans rolle som dronning Margrethe, men også flere politikkere og tv-personligheder har måttet finde sig i at stå for skud for Pilgaards parodier.
DVDen indeholde et udvalg af sketchs fra Ulf Pilgaards karriere, det er klip både fra tv og revyscenen. De fleste af dem er en kommentar på det samtidige samfund, og da jeg ikke har været til i lige i hele perioden går nogle af jokes lidt tabt, men det er tydeligt at Ulf Pilgaard er god til det han laver og der er en grund til at han i 5 årtier har været med til at underholde danskerne.
I ekstramaterialet findes et interview med Pilgaard fra 2005, hvor han taler om sine år i cirkusrevyen og de oplevelser han får der og den tilknytning til bakken og sine kollegaer han føler.
Ulf Pilgaard blev i 2010 hædret med Zulu comedy awards ærespris for at have underholdt danskerne med skarp satire gennem hele sit voksenliv. Han har også i 2010 kunnet fejre 30 års jubilæum i cirkusrevyen og 70 års fødselsdag.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
NTConline.