Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Javel, jeg har en svaghed for Van Damme. En fascination er det velsagtens, en fascination af hvordan en falleret actionhelt fuldstændig ufortrødent kan blive ved med at lave film med det engagement og den indlevelse som Van Damme gør. Og selvom det efterhånden er over ti år siden vi sidst så musklerne fra Bruxelles i de danske biografer, så har jeg og en stor håndfuld andre passioneret fulgt med på videohylderne lige siden. Så jeg er nok forudindtaget når jeg som et lille barn juleaften flår cellofanen af den belgiske flødebolles nyeste film – forventningerne ligger jævnt, ikke et makværk som den utroligt underholdende ”Derailed”, ikke en overraskende dramatisk velfungerende film som ”In Hell”, men nok bare en jævnt kikset og klodset fortælling som instruktør Simon Fellows sidste Van Damme-ekskursion, ”Second In Command”.
Men sikke en overraskelse! ”Until Death” er, alle mine forudindtagelser til trods, rent faktisk en glimrende film. En triumf for skuespilleren Jean-Claude Van Damme, der viser detaljeret spil, dramatisk sans og en mørk side der aldrig har været udforsket i så høj grad. Og han gør det oven i købet i en historie, der på overfladen kan virke klichetung, men som er langt bedre udviklet end i lignende film som Seagal-hittet ”Hard To Kill”. Van Damme spiller narkobetjenten Anthony Stowe, en falleret, fordrukken og fortabt sjæl. Mellem mislykkede politiaktioner, stofmisbrug, hor og voldelig adfærd er han i færd med at miste sin kone, der fortæller ham at hun er gravid med en anden. Hans eneste mål i tilværelsen er blevet jagten på sin gamle partner, Callahan, en nuværende narkobaron (Stephen Rea i et overraskende karrierevalg). Vejen til Anthonys frelse bliver da Callahans mænd angriber ham og efterlader ham med en kugle i hovedet. Nøjagtig som i mange andre politifilm er vor helt nemlig ikke død. Han overlever i koma og vågner efter nogle måneder.
I stedet for at kaste sig hovedkulds ud i blodsprøjtende hævnaktioner og lade det være filmens eneste fokus, så adskiller ”Until Death” sig fra de fleste lignende historier ved at dvæle en smule mere ved de moralske implikationer, genoptræningen og ved at lade sin hovedperson være et svært utiltalende røvhul før han går i koma. Filmens første halvdel er beskidt, rå, blodig og hårdslående, mens anden halvdel er en smule mere overvejende og nærværende. Van Damme er i om ikke fysisk, så dramatisk topform og viser format i spektret fra monstrøst narkouhyre, til angrende ægtemand og lavmælt politibetjent. Resten af castet er også vel over typisk Van Damme-standard med en legende Stephen Rea i frigear og fine præstationer fra mange birolleskuespillere. Kameraarbejde, klipning, musik og scenografi er velfungerende og understøtter fint det reelle drama der udspiller sig. Det er på alle områder divisioner bedre end instruktør Fellows forrige, ”Second In Command”, der var hæmmet af en kluntet historie og forfærdeligt kameraarbejde.
”Until Death” er måske ikke en fantastisk film, men det er en fantastisk Van Damme-film. Filmteknisk er den helt på højde med Ringo Lams ”In Hell” og skuespilsmæssigt er den endnu bedre. Man skal langt tilbage i belgierens bagkatalog for at finde en film på det niveau og ser man rent objektivt på filmens kvaliteter er der absolut ingen grund til at ”Until Death” ikke er kommet i bred biograf-distribution. Van Damme har vist nye, modige sider af sit talent. Han har gjort det ingen troede han kunne og rent faktisk spillet skuespil. Med de rette folk i ryggen og om omstændighederne vil det, så er der intet i vejen for at den belgiske guldbøf skulle stå overfor sin næste guldalder!
Billede- og lydsiden er fin uden at være ophisdsende. Billedet i anamorfisk 16:9 byder på fine kontraster og god tekstur i de dystre lokationer, men virker måske en smule fladt i farverne fra tid til anden. Lyden er jævn og godt defineret, men uden de store armbevægelser, heller ikke i de mere dramatiske scener.
Der er intet bonusmateriale på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:Universal Pictures.
