Skriv en kommentar
Vanvittig forelsket handler om den unge, talentfulde Daniel som går på Københavns Musikkonservatorium som pianist. Hans drømmer om at komme på den præstige fulde skole Julliard i New York og han er faktisk god nok. Men sammen med sit store talent har han fra sin far arvet en manio depressiv tilstand som bliver mere og mere fremherskende filmen igennem.
Ved siden af klaveret forelsker Daniel sig i sin medstuderende Sofie og selvom hans underviser Peirre fraråder ham det flytter han sammen med sit livs kærlighed. Alt er godt, lige til Daniel begynder at forestille sig ting og overbeviser sig selv om at Sofie har en affære med Pierre bag hans ryg. Denne forestilling får ham til at se syner og driver ham lang ud, i en situation som får alvorlig konsekvenser for hans liv.
Om Sofie og Pierre faktisk har en affære bliver aldrig udtalt, og det må være op til tilskueren at bedømme om Daniels anklager er berettigede eller vanvid.
Vanvittig forelsket er en film som spiller på mange tangenter.
Det er en ungdomsfilm om ung kærlighed og hvad det kan fører med sig, men samtidig er det en film og vrede, disfunktionelle familier og de ting vi gør for at forsøge at opretholde idyllen, længe efter at dette måske er for sent. Det er en film og dybe følelser og som udløser dybe følelser
Instruktører Morten Giese har virkelig formået at sammensætte billede og lyd til en stemningsfyldt melodi. Flere gange bruges nærbilleder, af Daniels hænder når han spiller, men også af Sofies numse da hun rejser sig fra senge og lige retter på sine trusser. En ting som mange gør, men som ingen tænker over, eller forventer at andre ser.
Dette er meget karakteristisk for filmen. Den viser os hvad der ligger og lurer lige uden for vores synsfelt, de ting vi kun ser hvis vi aktivt ser i deres retning, men også de ting man kan vende det blinde øje til lige ind til det går galt.
Vanvittig Forelsket er en væmmelig, meget direkte og til tider ubehagelig film, netop fordi den afbilleder en dyster virkelighed de fleste prøver at ignorerer. Men samtidig er den en filmisk utrolig flot film, som bliver siddende i kroppen et stykke tid efter man har forladt biografen.
Melville er et meget brugt ansigt lige i tiden, men han er trods sin unge alder meget dygtig. I denne film minder han mig om Nicolaj Lie Kaas i ’Brødre’ af Susanne Bier.
Også Sara Hjort er virkelig dygtig og bestemt et navn det er værd at lægge mærke til fremover.
