Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Den Grænseløse
Den Grænseløse billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Veep

11. april 2013 af Helle Perrier

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Veep billede

Ny amerikansk sitcom om vicepræsidenten har Julia Louis-Dreyfus i hovedrollen.

Julia Louis-Dreyfus er nok bedst kendt fra sin rolle som Elaine i Seinfeld. Vi har siden den series afslutning ikke set så meget til hende, men nu har hun så fået hovedrollen i sin helt egen sitcom, Veep.
Veep er en forkortelse for vicepræsident, og det er da også den nyvalgte Selina Meyer (Dreyfus) der er seriens omdrejningspunkt. Hovedparten af afsnittene udspiller sig i vicepræsidentens administrationsbygning. Her følger vi, ud over Veep’en, kontorets øvrige ansatte og deres daglige kamp for at overleve i Washingtons brutale politiske spil. Ikke mindst, er det noget af en udfordring at forhindre vicepræsidenten i at spænde ben for sig selv. Selina Meyers har nemlig en yderst uheldig tendens til at jokke godt og grundigt i spinaten.
The Thick of It er en sitcom på BBC, hvis handling udspiller sig den britiske regering. Serien er skabt af Armando Lanucci, og det er da også ham, der har videreudviklet det britiske koncept til det amerikanske marked med Veep. Serier som The Office og Parks and Recreation foregår også på et moderne kontor, men hvor disse er mockumentaries har Veep kun synlig kamera i form af, at det meste er filmet med håndholdt kamera.
Veep er en af de sitcoms, som man lige skal give en chance. Skuespillerne skal have tid til at finde deres plads i forhold til hinanden og derfor skal man lige overleve de første to episoder, men så stiger kvaliteten bestemt også fremover. Julia Louis- Dreyfus er et utroligt godt valg til hovedrollen. Hun er eminent til at spille karakterer der konstant svinger mellem at være aggressiv, sårbar og egoistisk. Hun får nogle fænomenale flip, der er timet til perfektion. På rollelisten finder vi også Tony Hale, som mange vil kende som Buster Bluth, sønnen med de enorme moderkomplekser fra Arrested Development. I Veep spiller han den meget servile assistent, der altid er klar til at opfylde de behov, chefen nu måtte have. Persongalleriet består ydermere af en selvopofrende chief of staff, en ambitiøs nyansat med rundsave på albuerne og en aldrende pressechef.
Castet i Veep er i det hele taget rigtig godt, selv om man må indrømme, at det er hovedrollen, der bærer det største læs og har størst andel i at trække serien op på et aldeles seværdigt niveau. Julia Louis-Dreyfus fungerer især i kraft af et velkomponeret manuskript, med en humor, der formår at holde en fornem balancegang mellem det grove og det fine. Der er skarpe replikker, og denne anmelder husker ikke at have set en serie, hvor der blev sagt fuck så mange gange.
Veep er i det store hele en fin sitcom. Den er intelligent med mange skarpe replikker krydret med lidt grovverbal meningsudveksling. Kommer serien af med alle børnesygdommene og finder et mere naturligt leje, vil den helt sikkert kun blive bedre. Veep er måske ikke en kandidat til årets bedste sitcom, men den har rigeligt med kvaliteter og ikke mindst en fremragende hovedrolleindehaver til at være seværdig.

På ekstramaterialet finder vi lidt making of, nogle deleted scenes samt nogle af de virkeligt gode scener fra serien. Der er desuden en del audiokommentaries.

Filmen er venligst stilet til rådighed af Warner Home Video.

Titel: Veep, sæson 1
Original Titel: Veep, The Complete first Season
Premieredato: 2. april 2013
Instruktør: Armando Lanucci
Skuespillere: Julia Louis-Dreyfus, Tony Hale, Stephanie Laing
Spilletid: 220 min.
Selskab: HBO, Warner, 2013
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Monkey Man
Immaculate
Fire døtre
Civil War
Lupin III: Cagli...
HAMMARSKJÖLD
Birthday Girl
Perfect days
Ripple
KALAK



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...