Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Det er vel strengt taget ikke nødvendigt at ty til fiktionens verden for at få sig et godt grin over den inkompetence og de groteskheder, der strømmer fra præsidentembedet i det hvide hus. Men det kan nu alligevel anbefales, at man tager et smut forbi det politiske univers i HBO-serien Veep. Afskyeligheden måler sig måske med virkeligheden, men replikkerne står til gengæld væsentligt skarpere og leveres med fornem komisk føling fra et drømmehold af dygtige spillere.
Selina Meyer startede ud som vicepræsident i seriens første sæson, heraf titlen, Veep. Et kælenavn for det kastrerede embede, hvor enhver politisk indflydelse, hvis man altså skal tro serien, enten hindres af hensyn til præsidentens skema eller, når det en sjælden gang lykkedes Veep’en at gennemføre noget nævneværdigt, belejres og krediteres selvsamme præsident. Vicepræsident Meyer må konstant kaste sig på sit sværd og følge præsidentens omskiftelige luner. Det er bestemt ingen ideel stilling til en kvinde, hvis politiske ambitioner kun overgås af hendes egoisme og hungren efter ros og anerkendelse fra omverdenen.
I fjerde sæson gik Selinas våde drøm så i opfyldelse. Den siddende præsident fratrådte sin stilling, og Vicepræsident Meyer blev de facto til Præsident Meyer. I femte sæson skal hun forsøge at sikre den glorværdige stilling på lang sigt ved at blive valgt af det amerikanske folk rettere end blot ved hjælp af proforma. Folkeafstemningen er endt uafgjort, og derfor følger der naturligvis en bitter og beskidt intern kamp om magten og æren for Meyer og hendes lige dele beregnende og uduelige hold af politiske rådgivere og mediefolk.
Timing og uudtømmelig sproglig kreativitet – det er spillet, der gør det
I fem sæsoner er Selina Meyer nu blevet spillet, uden strejf af forfængelighed, af Seinfeld-alumnen Julia Louis-Dreyfus. Der er knald på, når Louis-Dreyfus sirligt pakker den intrigante kvinde ud for åben skærm. Hver en vorte og usmagelig karaktertræk lægges til skue. En gennem usympatisk kvinde, til tider en karikatur, hvis portræt Louis-Dreyfus giver uanede dybder trods karakterens overfladiske livsførelse. Man aner glimtvist, at der måske engang fandtes en Selina med principper og et formål med sin tilstedeværelse i politik, der strakte sig udover hendes eget rygte. Hun er dog for længst blevet vredet ud af den Meyer, vi kender i serien. Hende der bare for alt i verden gerne vil være præsident, bare for at kunne sige at hun er det. Desperationen siver ud af hver en betoning og gestus. Den gemmer sig i hvert et blik, som Louis-Dreyfus leverer henover skulderen til Selinas evigt trofaste skødehund, taskebæreren Gary (Tony Hale). Selina har ikke andet tilbage end sine egne egoistiske ambitioner med desperationen som drivkraft.
Selina står dog ikke alene i Washingtons ildelugtende politiske mudderpøl. Hun er omringet af et tåretrillende morsomt hold, hvis kreative bandeordsgymnastik og aparte personligheder sikrer et konstant træk i mundvigen. Det er svært ikke at heppe bare en lille smule på de her frygtelige mennesker, samtidig med at man ønsker dem ned med nakken.
Gæstespillere giver ligeledes krydderi og udfordringer til Meyers gentagne rænkespil. Det slår gnister når Hugh Laurie yder modstand, politisk og personligt, til Selina som en slags parodisk Bernie Sanders i rollen som den folkelige Tom James. Der er også gensyn med den herlige Sally Phillips, der vender tilbage som den bramfrie tidligere finske premierminister Minna Häkkinen. Det er ren fryd, når Veep dvæler ved kulturmødet og Selinas arrogante og halvhjertede forsøg på at fremstå diplomatisk. Det amerikanske holds perplekse reaktioner på finnens tørre humor vil vist få de fleste til at klukke.
Ny ’showrunner’, samme høje kvalitet
David Mandel overtog roret fra Armando Lannucci i femte sæson, men det er ikke gået udover skarpheden. Veep er stadig præcis og velafbalanceret satire. Små, hurtige improviserede sjofelheder afløses af gennemtænkt karakterdrevet humor. Vi kommer ofte ud på overdrevet, men serien formår samtidig med pinlig ærlighed at udstille de kvaliteter som mennesker, som de er flest, konstant søger at gemme væk bag pæne og polerede overflader.
Det uigennemsigtige amerikanske politiske system i Washington D.C. spiddes med uforligneligt vid i Veep. Politikere og deres håndlangere skildres som en bunke tumper, der løber rundt i hver deres hamsterhjul og skaber spind hele dagen uden at komme nogen vegne. Noget optimistisk syn på statslig ledelse er Veep bestemt ikke, men når den er bedst, flår den de hule rekvisitter, tomme løfter og intetsigende slagord ud af hænderne på magthaverne og afslører moderne politiks nedværdigende spil for galleriet. Disse karakterer ydmyger sig selv gang på gang med deres værdiløse tiltag, og gør nar af alle dem, der forventer ledelse og visioner af dem.
Det er det politiske spil uden principper og samvittighed, uden tanke på udvikling og forbedring af samfundet, som Veep dvæler ved. Og i denne form er den både skræmmende livagtig og hysterisk morsom.
Ekstra Materiale - 4 stjerner
Slettede Scener - For en gangs skyld giver det mening at inkludere de slettede scener på dvd’en. For hvert afsnit er der et lille sammenklip af de bedste improvisationer, der ikke kom med i det endelige afsnit. Veep er bygget på en solid kerne spillere, der efterhånden kender hinanden rigtig godt, og som tør lege med sproget og hinanden. Det betyder, at næsten hver scene findes i et sandt orgie af variationer. Det er skønt at se lidt mere til den store kreativitet, der lægges i serien, der simpelthen bugner med jokes.
Kommentarspor på udvalgte afsnit - Der er god stemning, når forskellige folk fra serien sætter sig i en lydbås for at tale henover et afsnit. Det kan mærkes, at vi har med mennesker at gøre, der kan lide hinanden og er stolte, af det de leverer i Veep. Se oversigten, over de afsnit der kommenteres på og af hvem, herunder:
1x01 ”Morning After” – Julia Louis-Dreyfus (Selena Meyer), Timothy Simons (Jonah Ryan), David Mandel (EP), Lew Morton (EP) og Georgia Pritchett (co-executive producer)
1x04 ”Mother” - Julia Louis-Dreyfus (Selena Meyer), Tony Hale (Gary), David Mandel (EP), Alex Gregory (Writer) og Peter Huyck (Writer)
1x06 ”C**ntgate” – Julia Louis-Dreyfus (Selena Meyer), Timothy Simons (Jonah Ryan), David Mandel (EP), Brad Hall (Instruktør) og Georgia Pritchett (co-executive producer)
1x07 ”Congressional Ball” – Julia Louis-Dreyfus (Selena Meyer), Timothy Simons (Jonah Ryan), David Mandel (EP), Lew Morton (EP) og Billy Kimbal (Writer)
1x09 ”Kissing your sister” – Julia Louis-Dreyfus (Selena Meyer), Timothy Simons (Jonah Ryan), David Mandel (EP), Lew Morton (EP) og Erik Kenward (Writer)
1x10 ”Inauguration” - Julia Louis-Dreyfus (Selena Meyer), Tony Hale (Gary), David Mandel (EP), Alex Gregory (Writer), Peter Huyck (Writer) og Brad Hall (Instruktør)
Desværre er der ingen undertekster til kommentarsporet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.
