Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Veep Sæson 6

30. marts 2018 af Carsten Skov

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Veep Sæson 6 billede

Nu skulle man måske mene, at en serie, der handler om at navigere gennem udfordringer, faldgruber og intriger i det politiske landskab i Washington, ville flade ud, når hovedpersonen ikke længere er præsident. Næh nej, Veep holder fanen højt, når serien går ind i sin 6. sæson og tidligere senator – og nu også tidligere præsident – Selina Meyer forsøger at forme et liv og en identitet uden for Det Hvide Hus.

Selina har sit besvær med at passe ind i sin nu ikke længere så indflydelsesrige tilværelse, takket være omstændighederne omkring og varigheden af hendes tid som præsident. Hun forsøger at finde placering og finansiering af et bibliotek, hun overvejer at vende tilbage til præsidentposten og i de overvejelser indgår oprettelsen af et eller andet velgørende formål. Ligegyldigt hvilket, bare det fremmer de politiske ambitioner.

Tempoet er højt, dialogen er skarp, lynhurtig og aldeles vittig, ganske som i de foregående 5 sæsoner. Så på én eller anden måde kan en anmeldelse koges ned til noget i stil med: Mere af det sædvanlige.

Det vil dog langt fra yde Veep retfærdighed. Efter et år med en Donald Trump ved roret i Det Hvide Hus kan man spørge sig selv, hvad der er mest bizart, TV-serien eller virkelighedens amerikanske præsident. Der er ikke mange grænser for, hvad Selina er parat til for at følge sine ambitioner. På den ene er hun opmærksom på, at medarbejdere skal nurses, men på den anden side har hun svært ved at huske, hvad de hedder. Og da hun kalder familie og nære sammen for at præsentere sin tanke om at gå efter præsidentposten igen, går det fuldstændigt hen over hovedet på hende, hvad andre og hvilke signaler mener hun burde have ’læst’ med hensyn til det grundlæggende umulige i tanken.

Dialogen i Veep er lynende hurtig og med en skarp kant, der kan efterlade beskueren foran skærmen noget forpustet. Til gengæld kan denne 6. sæson - ligesom de 5 foregående - sagtens bære et gensyn, så man kan fange de pointer og skarpe oneliners man måtte have mistet i første omgang. Og så har serien med Julia Louis-Dreyfus i rollen som Selina Meyer et speedsnakkende og i øvrigt sk... irriterende omdrejningspunkt, der løfter serien et godt stykke over middelmådighedens letbenede grin-bøvet-med-komik. For slet ikke at snakke om galleriet af mere eller mindre vanvittige figurer, der i den virkelige verden burde formenes adgang til betydende regeringskontorer længe før de bare nærmer sig sikkerhedskontrollen.

Måske er Veep ved at nå til vejs ende nu, hvor Selina har lagt en kortvarig optræden som USA's præsident bag sig. Jeg vil under alle omstændigheder more mig med sæson 6 – og klart anbefale den til andre med hang til at se på USA's historie og samtid uden for officielle proklamationer.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.

Titel: Veep Sæson 6
Original Titel: Veep Sæson 6
Premieredato: 28. september 2017
Instruktør: Becky Martin, Brad Hall, David Mandel, Dale Stern
Skuespillere: Julia Louis-Dreyfus, Tony Hale, Reid Scott, Gary Cole, Kevin Dunn
Spilletid: 272 min.
Selskab: Dundee Productions
Genre: Humor
Link: https://www.hbo.com/veep






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...