Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Gordon Gekko (Michael Douglas) løslades fra fængslet efter at have udstået sin straf for omfattende økonomisk kriminalitet. Hans datter Winnie (Carey Mulligan) har indledt et forhold til Jake Moore (Shia LaBeouf), der ligesom faderen har gjort en levevej ud af økonomisk spekulation. Jake er ligesom mange andre finansmænd fascineret af Gekko, der slog sin navn fast ikke blot som virtuos spekulant men også gennem sine provokerende økonomiske betragtninger; ”Greed Is Good” huskes han stadig for både i og udenfor Oliver Stones første finans-film ”Wall Street” (1987). Så da Gekko trækker fulde huse til sine ”forelæsninger” kan Jake ikke lade være med at kontakte Gekko og fortælle ham, at han skal giftes med hans datter. Gekko bedyrer, at han mere end noget andet ønsker at forenes med datteren. Datteren derimod har meget svært ved at tilgive faderen hans svigt af familien og gøren alting op i penge. Godt hjulpet på vej af Jake lykkes det Gekko at blive forenet med datteren. Men, når det kommer til stykket, har Gekko så forandret sig…
Det er uomtvisteligt, at historien om finansspekulanten Gordon Gekko er en god historie. På én gang fascineres og frastødes vi af den inkarnerede kapitalisme i Gekkos og Douglas skikkelse. Den første films ”Greed Is Good” blev ikke uden grund en sætning der hang ved – både som kapitalistens bonmot og som en lakonisk analyse af kapitalismens væsen. Ikke desto mindre er det efter denne anmelders mening både i den første og i særdeleshed i den anden udgave af filmen en svaghed ikke at gøre Gekko til hovedperson. Denne personage er så meget mere interessant end unge mennesker der betragter ham fascineret og sidenhen forføres af hans og egen grådighed. Og at gå den umoralske line helt ud turde Stone hverken i -87 eller i dag. Melodramaet omkring Gekko er trivielt, ikke mindst ved datterens bombastiske faderkompleks og den kommende svigersøns blødsødne moral. Datterens åbenlyse faderkompleks er blot et overfladisk dramaturgisk element – og hvem tror dog på, at faderen og såmænd også den kommende ægtemand er andet og mere end de økonomiske spekulationer hele filmen så åbenlyst er fascineret af; den lykkelige treenighed postuleres slemt, er simpelthen gennemført kulørt, og desværre uden kitch-kult-potentiale.
Men nyd så Stones virtuose billedlækkerier; Wall Streets glas og glamour er den i bogstaveligste forstand perfekte baggrund for Gekkos gøren og laden. Her kommer blu-ray-formatet til sin ret. Nyd den fascinerende billedside og glem så at verden tilsyneladende har stået stille siden 1987 – de seneste års kæmpe økonomiske krise er blot et dramaturgisk element for den samme historie om grådighed og moralsk fordærv.
Instruktøren Oliver Stone har gang på gang kastet sig over USA's mytiske fortællinger, fra Kennedy (”JFK” -91) til Doors (-91), fra roadmoviens evige udlængsel (”U Turn” -97) til Bonny og Clydes tragik (”Natural Born Killers” -94), og selv 9.11 har fået sin (ikke særlig vellykkede) bekomst (”World Trade Center” -06) – og garner så det hele med to spændende dokumentarfilm om Fidel Castro (”Commandante” -03, ”Looking for Fidel” -04) – bare for at nævne nogle af de myter instruktøren ganske uhæmmet bruger løs af. Stone er uomtvisteligt en af de store amerikanske, kommercielle mytemagere indenfor filmmediet. Det er han på godt og ondt, gerne med bid men også med en umiskendelig næsten vulgær touch der trækker åbenlyst på reklameæstetikken. For alvor at gå i kødet på kapitalismen med dens egen æstetik, magter han dog ikke.
Blu-rayens ekstramateriale byder på: ”Commentary by Director Oliver Stone”, ”A Conversation with Oliver Stone and the Cast of Wall Street: Money Never Sleeps”, “Money, Money, Money. The Rise and Fall of Wall Street”, “Deleted and Extended Scenes”, “Fox Movie Channel presents In Character With…”, “Theatrical Trailers”.
SF/Fox.
