Skriv en kommentar
Madonnas nye film Wallis & Edward handler om en af de største kærlighedshistorier i nyere tid, Wallis Simpsons (Andrea Riseborough) forhold til Edward, Prinsen af Wales (James D’Arcy). Udover det historiske 30’er drama følger filmen en anden kærlighedshistorie i 1990’erne, hvor amerikanske Wally Winthrop (Abbie Cornish) tryllebindes af Wallis og Edward ejendele, der sælges på auktion. Wallis og Wally har mere tilfælles end navnet, Wally kæmper også med kærligheden og med sit ægteskab til den evigt fraværende mand William Wintrop (Richard Coyle). Wally finder på udstillingen inspiration til hendes eget kærlighedsliv ved at omgive sig med hertugindens ejendele, og hun møder her Evgeni (Oscar Isaac), der arbejder som sikkerhedsvagt. Filmen følger de to kvinder i deres dilemmaer og beslutninger, der følger dem tættere på og længere væk fra kærligheden.
Rent teknisk er filmen vellykket. Der krydsklippes mellem klip filmet med stationært kamera og klip filmet med håndholdt kamera, og det giver den helt rigtige fornemmelse af autenticitet. Denne blanding giver også filmen en mere ensformig visuel fremtoning, da filmen flere gange inkluderer gamle optagelser af hertugparret. Filmens scenografi er flot, man kan se, at der er kræset om detaljerne, og filmens kostumer og kulisser understøtter hertugparrets 30’erne.
Musikken i filmen er ligeledes vellykket. Madonna har formået at give musikken fra dengang et moderne præg, der også bidrager til filmens helhed mellem de to historier.
Desværre er springene mellem Wallis og Wally også der, hvor filmen fejler. Abbie Cornish’s Wally karakter er en smule kedelig og hele den nutidige del af filmen forbliver kedeligt det af meste af tiden. Det er i de scener, hvor vi ser hertugparret og deres kærlighed og kriser at filmen virkelig får karakter og fylde. Madonnas idé med Wally Winthrop var at give en nutidig parallel, og selvom idéen virker meget god, fungerer den ikke. Det føles som to film er presset sammen til en, og de to historier får ikke nok taletid, fordi der hele tiden skal gives plads til den anden.
Andrea Riseborough gør det rigtig godt som den to-gange-gift amerikansk kvinde blandt snobbede engelske adelige og James D’Arcy er charmerende som Prinsen af Wales. Andreas Riseborough portræt af Wallis minder på mange måder om Marion Cotillards portræt af Édith Piaf i filmen La Vie en Rose fra 2007. De portrætterer begge virkelige kvinder, der har haft en lang og hård rejse til det liv, de blev kendt for.
Filmen er ikke nogen Kongens Store Tale men rent historisk tangerer de to film hinanden, hvilket også er grunden til at man ikke kan undgå sammenligning. Kongen store tale fremviste den mest gængse opfattelse af hertugparrets forhold – nemlig som et skandaløst forhold der kostede en engelsk prins tronen. Wallis & Edward tilbyder en anden version af forholdet, da filmen er baseret på hertugindens personlige breve. Vi ser i denne film ikke kun, hvad Edward opgav, men også hvad Wallis måtte opgive for, hvad hun i filmen kalder, at udleve den største kærlighedshistorie i vor tid.
Ser man bort fra Evita har Madonna ikke altid fået ros for sine filmprojekter. Denne film er en undtagelse for den fortæller en rigtig god historie, men filmen er som sagt en anelse langtrukken, fordi der skal være plads til begge kvinder, der ikke behøver hinanden. Og selvom Wally’s historie er kedelig og uinspirerende, er filmen flot og velcastet, så den endelige vurdering ender på 3 ud af 6 stjerner.
