Året er 1985, et depressionens USA hænger tungt over denne bys borgere. Man er sig-selv-nærmest kulturen eksploderer.
Præsident Nixon sidder i endnu en periode i det Hvide Hus, Sovjetunionen rykker truende frem mod Afghanistans grænser. Verden er på randen af sammenbrud. En uafhængig bevægelse har sat dommedags uret til at gå af meget snart, da et atombombens Armageddon synes umiddelbart forestående. Og så bliver den legendariske superhelt Edward Blake/Komikeren (Jeffrey Dean Morgan) dræbt..
Superheltene, nu pensionerede ex-helte, på nær Rorschack (Jackie Earle Haley), må samles til rådslagning. Rorschack mener at de alle er i fare, at voldsomme kræfter pønser på at udslette deres eksistens.
Da de alle er maskeret, kender ingen deres virkelig identitet, på nær Adrian, der kastede masken inden gruppen opløstes, og har formået skabe kommerciel succes. Disse midler det afstedkom, er kanaliseret ud i energiforskning, om uudtømmelige energikilder, der ville gøre koldkrigsperioden overflødig, og skabe balance i verden.
Rorschack opsøger alle gruppens medlemmer. Først Dan/Natuglen (Patrick Wilson) som lever et anonymt ensomt liv i stor materiel velstand. Derefter opsøger han Dr. Manhattan/Jon Osterman (Billy Crudup), der inden sin superhelte eksistens, var videnskabsmanden, der ved et uheld blev låst inde i en form for superreaktor. Han blev splittet til atomer, men på mirakuløs vis gendannes han til en menneskelig om end blå og selvlysende form. Hans kræfter er enorme, nærmest guddommelige, og er uofficielt kommet i det amerikanske militærs varetægt. Hans eneste følelsesmæssige relation er til hans kæreste, superheltekvinden Laurie Jupiter/Silkesværmeren II (Carla Gugino).
Dr. Manhattan kan med sine fremtidsvisioner se at dommedags uret ikke lader sig stoppe, og hvad kan en lille flok supermennesker i spraglede dragter gøre ved dette?
Filmen er baseret på tegneserien ”Watchmen”, som blev udgivet tilbage i 1986-87, hvor den kolde krig stadig huserede, og frygten for en atomkrig lå som skygger uvist på befolkningens læber.
Idémanden, den legendariske Alan Moore, er dybt skuffet over, at hans livs værk skulle filmatiseres, hvorimod Dave Gibbons, som er tegneren, har været involveret i selve filmen, og bidraget til dens atmosfære.
Instruktøren Zack Snyder har ramt stilsikkert tegneseriens tone, kulisserne er bevidst retro prægede, og kostumerne sider lige i øjet, stramt men ikke feminint…
Skuespillerne gør også gode figurer i deres outfit. Specielt har komikeren, (birolle), en fanden i voldsk charme tilsat usympatisk adfærd, der overskygger hans medspillere.
Filmen er meget træg i sin begyndelse, og har vel for en action film en af de længste introer jeg har været vidner til.
Selvom volden/splatteren ind imellem virker for voldsom, formod den med sin særprægethed at vinde indpas, at superhelte også har deres mørke sider. Filmen lander på sikre fire stjerner.