Overskrift konkurrence


Standard facebook

Seneste artikler
The World Of Han...
Ny Film Om Afdel...
Marvel-Amok: 22 ...
Cinema Made In I...
Interview Med Da...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Mødregruppen
Mødregruppen billede

White Boy Rick
Sådan Træner Du ...
Happy Death Day 2 U


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Westworld Season Two: The Door 4K Ultra HD

7. januar 2019 af Jesper Poulsen

6 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Westworld Season Two: The Door 4K Ultra HD billede

Har du nogensinde set noget så pragtfuldt? En reference som gentages flere gange undervejs i denne anden sæson af Westworld, og nej, det er da umiddelbart svært at genkalde andet som skulle tage sig mere pragtfuldt ud end netop dette.

Et overflødighedshorn af en fantastisk oplevelse, og en værdig opfølger til den gennemførte første sæson, som du ligeledes kan læse anmeldelse af her på Cinemaonline. Westworld er et gennemført håndværk af en intens serie, hvor alle elementer, miljøer, personer, handlinger og replikker kan få afgørende betydning. Sikke et puslespil at sætte sammen, og der skal naturligvis lyde en stor tak til forfatter Michael Crichton, for at have skrevet den oprindelige Westworld-roman, som denne serie er baseret på. En underlødig og lettere syndig forlystelsespark, hvor du transformeres ind i parken, og hvor du indgår i et underholdningsspil med flere handlemuligheder, og hvor programmerede robotter står model til dine udskejelser, uanset om du er til skydedueller, slåskampe eller kærtegn af den mere beskidte slags. Stakkels robotter som blot har den samme funktion om og om igen, dag ud og dag ind, bare så du kan få en på opleveren. Ikke desto mindre åbner parken i et morads af kaos, for den blev efterladt i noget nær ruiner, da flere af robotterne begyndte at udvise fejl og etablere menneskelige følelser. Det greb så meget om sig, at robotterne tog til genmæle og kastede såvel gæster som ledelse ud i et større hævntog.

Dolores (Evan Rachel Wood) er klart menneskehedens største fjende, for sammen med Teddy (James Marsden) påbegynder hun et sandt blodbad på alle der har taget del i udnyttelsen. Dog er parkens administration klar til at bringe denne uorden til livs, og mestrer en elitegruppe som skal udrydde robotternes fremmarch. Dolores er derfor godt klar over at hun har brug for allierede, og hun har sin helt egen plan for hvem hun skal bruge, og også hvordan hun skal overtale sine kandidater. Alt imens befinder Maeve (Thandie Newton) sig i Westworlds laboratorie, hvor hun finder den skydefagre Hector, og beder ham om at vende tilbage til Sweetwater med hende. Maeves datter er nemlig stadig et sted derude. Det er også den mystiske William (den sædvanligt sortklædte Ed Harris), som også leder efter hjælpere til at assistere ham i hans søgen efter ”Døren”. Ja, spillet er blevet vendt og drejet og rystet, og William har nu til mission at finde døren ud af Westworld. Det bliver dog mere og mere klart for ham at parkens skaber Robert Ford har tiltænkt William at skulle klare opgaven selv, og at parken er skabt i Williams skæbne. Dog udvides horisonten kraftigt, da Bernard (Jeffrey Wright) med flere finder, hvad de troede skulle være enden på Westworld. Men til deres store forbavselse dukker der et hav op, og det går op for følget at der kan være flere folk, verdener og spil som nabo til det Westworld de troede de kendte…

Sjovt er det også at se et par skandinaviske gutter trække i westerntøjet. Fares Fares, som vi jo herhjemme bedst kender som Assad fra Afdeling Q-filmene, dukker op sammen med Vikings Gustaf Skarsgård. Med internationale stjerner som bl.a.Peter Mullan og Giancarlo Esposito medvirker de til at give persongalleriet nye interessante figurer, som trækker i hver sin retning af udvidelsen af Westworld som begreb og institution. Well done!

Westworld er en kompliceret størrelse med mange forgreninger og sammenspil. Men selvom det kan være kryptisk og forgrenet, så er det i lige så høj grad fascinerende som bare pokker. Alle miljøer, karakterer og sidehandlinger er superspændende og underholdende. Serien er velorkestreret og udført til perfektion. Jeg er personligt dybt imponeret over den visuelle side, men så sandelig også den perfekte tilberedning mellem den moderne tidsalder og den klassiske western. Det er på alle leder og kanter et dragende univers uanset om man står og nyder udsigten ved en kløft, et flodbælte eller midt i en støvet by. Selvom der spottes en billedside af idyllist karakter, så ved man at uroen ulmer lige om hjørnet, og det er dejligt svært at gætte hvem, der bliver den næste til at få en kugle ind under cowboyhatten. Jeg kan ikke sætte en finger på sæson 2, men blot konstatere og fortsat hylde at serien hører til i den absolutte must-see-kategori, og at ventetiden til sæson 3 føles alenlang.

Bonusmaterialet er på et plan for sig. Der er stort set ikke den ting, du ikke kan blive klogere på, og hvis du er så stor fan at du må vide alt, så forbered dig på adskillige timers nørderi. Blandt andet med to helt spritnye featuretter The Truth Behind Delos og These Violent Delights Have Violent Ends. Rigtig god fornøjelse med både sæson 2 og alt det nyttige stof, som er gemt i denne sektion. De 6 stjerner for den samlede udgivelse har aldrig været mere åbenlys!

Filmen er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home
Entertainment Warner Bros.

Titel: Westworld Season Two: The Door 4K Ultra HD
Original Titel: Westworld Season Two: The Door 4K Ultra HD
Premieredato: 13. december 2018
Instruktør: Vincenzo Natali, Lisa Joy, Craig Zobel m.fl
Skuespillere: Evan Rachel Wood, Jeffrey Wright, James Marsden, Ed Harris, Anthony Hopkins, Thandie Newton, Peter Mullan, Luke Hemsworth, Giancarlo Esposito, Fares Fares, Ben Barnes, Gustaf Skarsgård, Rodrigo Santoro
Spilletid: 635 min.
Selskab: Warner Bros. Pictures, HBO, 2018
Genre: Action , Drama , Western






















banner
Overskrift Højre Block
YAO
Child's Play
Løvernes Konge
My Name is Lenny
Midsommar
Mid90s
I Krig
Billionaire Boys...
Smagen af Toscana
Kæledyrenes hemm...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...