Skriv en kommentar
I Didn’t Know My Own Strength
Som mange andre startede Whitney Houston med at synge som barn. Hun havde den fordel af hendes mor var sangerinde og støttevokalist for nogle af de helt store stjerner, såsom den legendariske soul dronning, vi mistede for nyligt, Aretha Franklin. Desuden var Whitneys kusine, sangerinden Dionne Warwick, så derfor må det siges, at musikken altid har ligget i blodet. Men i hjemmet var Whitney stadig kendt som ”Nippy”. Efter at have optrådt på diverse scener og været frustreret over at se folk på hitlisterne, som ikke fortjener succesen, tager Whitney beslutningen om at starte sin egen solokarrierer.
I Wanna Dance With Somebody
Whitneys succes tages med storm, og med en videomontage af hendes hitsingle ”I Wanna Dance With Somebody” virker det til at succesen kom natten over. Ifølge hendes familie var hun omringet af folk, men mest hendes familie, som hun arbejdede tæt sammen med - lige fra tour manager, make up artist til støttevokalister. Her i blandt kommer der også sjældne optagelser bag koncerterne, hvorpå Whitney både uddeler verbale næver til kollager Paula Abdul og Janet Jackson, som Whitney mener, bestemt ikke kan synge. Hendes brødre fortæller også, at Whitneys stofmisbrug kun blev større og større, men at det var normen dengang. Interessant nok får vi ikke at vide, om stofmisbruget kom efter succesen eller allerede startede før det store gennembrud.
I Have Nothing
Whitney virkede til at have alt. En familie, der var stolte af hendes succes, mange GRAMMY priser, hitsingler – ja, listen går videre. Så mødte hun sangeren, Bobby Brown. Brown må betegnes som en af de mest overraskende personer, som stillede op til et interview. Der er næsten kun skam gemt i hans øjne, og han nægter at tale om Whitneys stofmisbrug. Muligvis fordi han godt ved, at han har størstedelen af ansvaret for Whitneys liv liggende i hans hænder. Efter Whitneys ægteskab med Brown virker det til, at hendes liv begynder at tage en omdrejning. Hun falder ud med sin familie, hendes bedste veninde, Robyn, bliver fyret fra hendes virksomhed, og hendes egen far sagsøger hende for knapt 100 mio. dollars. Whitneys forhold til hendes datter bliver aldrig rigtig eksponeret i dokumentaren, hvorpå man kan opfatte Whitney som en lidt kold og kynisk mor.
I Will Always Love You
Dokumentaren formår at fokusere mere på Whitneys stofmisbrug end hendes karriere, hvilket også er intentionen. Dog kommer en skræmmende afsløring om seksuelle overgreb i barndommen frem, som kan forklare Whitneys adfærd. Ifølge hendes bror skulle Whitney og ham selv være blevet forulempet af et andet familiemedlem. Familiemedlemmet har afvist alle anklagerne, og spørgsmålet bliver ikke taget op med alle de andre deltagende i dokumentaren.
Selvom man måske ikke var stor fan af sangerinden, så kan man ikke fornægte den stemme. Den stemme, der gør at hårende på ens arme står op, og man får kuldegysninger. Whitney skaber et unikt og rørende portræt af en af vores bedste sangerinder, som desværre fik en alt for tragisk slutning på livet.
