Skriv en kommentar
Windtalkers handler om Navajo kode snakker. Nicolas Cage spiller rollen som Joe Enders, en soldat der er traumatiseret af tabet af sin deling under et bagholds angreb på Solomon øerne. Ved hjælp af en sygeplejerske lykkes det for ham at snyde sig igennem en læge undersøgelse, på trods af massive øre skade, og blive erklæret klar til kamp. Han bliver sat sammen med en Navajo indianer Ben Yahzee , spillet af Adam Beach, der er en del af en hemmelig kode gruppe der bærer på en ubrydelig kode bygget omkring Navajo sproget. Joe er ikke helt tilfreds med sin rolle som babysitter, og han kan ikke helt komme overens med sine ordrer om at koden ikke må falde i fjendens hænder, dan han ikke syntes om at dræbe sine egne. Under angrebet på Saipan udviser Joe et næsten selvmorderisk mod, der får Ben til at se op til ham, og udvise stort mod under et angreb på en japansk stilling.
Windtalkers er måske den dårligste WWII film i de sidste 20 år. I kølvandet på Saving Private Ryan, Den Tynde Røde Line og Enermy at the gates prøver John Woo at skabe en film i samme skuffe men fejler totalt. Det der ødelægger filme er at den ikke følger historien om Navajo indianernes del i sejren over Japan i Stillehavs krigen. I stedet handler Windtalkers om Nicolas Cage, der er en enmands hær i stil med Rambo, der er godt nok nogle Navajo indianere med men deres historie er en del af et underplot ikke filmens hoved punkt. Hovde plotter er at Nicolas cage er en bad ass der kan dræbe alt og alle, og samtidig rede sine egne. Det holder bar ikke, man kan ikke kun have Nicolas Cage rendende rundt med et maskingevær og pløje japanere ned i 2 timer, man forventer mere af en film nu til dages.
Nu har John Woo jo heller aldrig været kendt for sine dybe film, men M.I. 2 og Face off var i det mindste visuelt spændende at se på. Windtalkers kan kun tilbyde blod og død, og nogle svage forsøg med slow-motion virker ikke optimalt. Man får lidt følelsen af at man har lagt noget ekstra blod på for at få folk til at glemme hvor dårlig filmen i virkeligheden er.
Fremvisningen af amerikanske soldater som supermænd der med lethed kan nedlægge et dusin japanere på få sekunder er vildt overdrevet. Det hele får en lidt propaganda agtig følelse da alle i delingen tager afstand fra den racistiske soldat og senere ofre en af deres egne for at rede en 5 årig japansk pige. Den holder vist ikke helt i sø og handels retten.
Det eneste der positivt at sige om filmen er at den indeholder nogle fede action scener. ¾ af filmen er faktisk mennesker der bliver skudt, brændt og stykket ned. At stillehavs øens tætte jungler bliver skiftet ud af en ørken halvvejs i gennem Det er rigtigt flotte scener men det holder bar ikke filmen oppe.
Havde John Woo valgt at lade historien om Navajo indianernes indsats under WW2 komme frem kunne der have været kommet en god film ud af det, men den totale mangel på storyline gør det utroligt svært at fast holde interessen i 2 timer. Det samme kunne have været fortalt i en 30 min kortfilm, det havde helt sikkert været mere interessant.
