Instruktøren Ti West er kendt for sine hyldester til 70’erne og 80’erne gyserfilm bl.a. med hans tidligere ”The House of the Devil” fra 2009, der både blev hyldet af kritikere og publikum. Nu har West lavet en nyere film – også sat i 70’erne med et moderne twist.
Maxine (Mia Goth) tager med sin ældre kæreste, Wayne (Martin Henderson) ud på landet i Texas for at lave en pornofilm. Sammen med Wanna-Be instruktør RJ (Owen Campbell) og hans kæreste Lorraine (Jenna Ortega) vil de blive stjerner med en kunstner-ri pornofilm. Et sted, hvor sex og porno bliver set ned på. Alle har en drøm, om at blive stjerner. Især stripperne Bobby-Lynne (Brittany Show) og ex-veteranen, Jackson (Scott ”Kid Cudi” Mescudi) drømmer om et andet liv. Det hele tager sig dog en gevaldig drejning, da det gamle par, der ejer gården, måske ikke er så uskyldige som først antaget.
Der er smukke scener imellem de pornografiske scener og virkelighedens liv. Ti West forstår at skabe suspense, og man vel udmærket godt, at noget forfærdeligt er på færde. En pornofilm er i sig selv skræmmende nok, men når fiktion møder realitet, bliver det lige pludseligt uhyggeligt.
Og der er bestemt ikke sparet på blodbudgettet! Når slasher- sekvenserne først får lov til at udfolde sig, går det ikke stille for sig. Selvom filmningen ligner en gammel optagelse, er det fortsat produceret på et meget højt niveau, og Ti West på fornemmeste vis, at han har helt styr på gysergenren.
Der er muligvis ikke særlig meget historie i ”X”, men det er fortsat en solid historie, der forløber sig på 1,5 time. Mere skal der heller ikke til. Der bliver skruet helt op for den sydlige accent og blodbadet – og det er yderst underholdende.
”X” er en effektiv, solid og brutal gyserfilm. Uhyggen spreder sig, og bare musikken fortæller, at der er noget frygteligt i horisonten. Ti West har skabt en yderst underholdende og blodig gyser, og har fuldstændig styr på sit publikum.