Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Yatterman

24. oktober 2010 af Michael Panduro

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Yatterman billede

Sprælsk og vanvittig underholdning med en kant af

Takashi Miike, din vidunderlige tosse, jeg elsker dig stadig! En klog mand har en gang udtalt at man ikke kan kalde sig kender af Japans mest produktive og uforudsigelige filminstruktør før man har set mere end 30 af hans film. Jeg er hermed kender! Yatterman er mit 31. bekendskab med Miike-san og jeg er stadig lige så imponeret som jeg var første gang jeg blev overvældet af Ichi The Killer i 2001.

Miike har efterhånden lagt sig ud med alle genrer, fra musicals, over gangsterfilm, horror-komedier, westerns, børneeventyr, arthousefilm, splatter, melankolske dramaer og kammerspil til rendyrket blockbuster-underholdning. Alligevel minder Yatterman - en liveaction udgave af en elsket Japansk tegneserie der flere gange har været filmatiseret i animeret form - ikke om noget Miike har kastet sig over før. Den adskiller sig fra instruktørens over 60 andre spillefilm og paradoksalt nok er det netop derfor Yatterman er en typisk Miike-film.

At beskrive den er en udfordring i sig selv. Vanen tro er Miike blevet hyret til at filmatisere en andens manuskript og vanen tro har han gjort det på en fuldstændig vanvittig og uforudsigelig måde. Hvad skal vi for eksempel stille op med en musikalsk og farvestrålende børnefilm der er fuldstændig overlæsset med slet skjulte og oftest temmelig vulgære, seksuelle referencer? Vi skal grine, syntes at være svaret og på en eller anden måde lykkedes det filmen at erobre førstepladsen på den Japanske bio-hitliste da den udkom. På papiret er Yatterman det glade vanvid, en fuldstændig absurd sammensmeltning af genrer, men den fungerer alt det til trods.

Plotmæssigt er vi i tegneserieland med en simpel historie om en stor dreng og en stor pige der fra et hemmeligt skjulested gemt under en legetøjsforretning bygger store robotter og hver uge - som var det aftalt - kæmper mod en ond trio af fjollede fjender. Miike holder sig til sit kildemateriale så langt at figurerne fægter med armene, råber, poserer, synger og danser på en måde der bestemt vil underholde de mindste (på mange måder er det et ærkeeksempel på de fjollerier mange vesterlændinge forbinder med Japansk underholdning), men så snart muligheden byder sig, så bryder han de børnevenlige rammer og overdænger voksenpublikummet med scener der gør en om ikke utilpas, så i hvert fald usikker. Når Another World på bagsiden af coveret erklærer at her er tale om ren familieunderholdning, så skal det tages med et gran salt og man skal huske hvad selskabet står for.

Fra savlende, brystgramsende skurke i rottemondering til fuldbyrdet samleje mellem to kæmperobotter er de seksuelle referencer hverken skjulte eller børnevenlige. Og det er der filmens enorme paradoks ligger. Her i vesten er det ikke svært for filmen at finde et publikum i horderne af trofaste Miike-tilhængere og japanofile filmnørder, men at denne film i Japan, hvor den med al sandsynlighed er blevet modtaget som rendyrket børneunderholdning, har været en publikumssucces er ikke bare svært at forstå, det er forbavsende og fascinerende. Takashi Miike leger med sit publikum som han altid har gjort. Hans publikum plejer bare ikke at være børn og derfor er provokationen om muligt endnu større i denne til sammenligning sobre film end i excessive og ulækre hovedværker som Ichi The Killer og Visitor Q.

Yatterman leverer varen med et fuldstændig vanvittigt tempo og nogle ualmindeligt fantasifulde optrin. De første tre kvarter er noget af det mest underholdende jeg kan komme i tanke om og jeg grinte højlydt adskillige gange. Men når man dertil lægger den underliggende provokation og leg med mediet, så adskiller filmen sig også fra andre hyperenergiske børnefilm. Jeg troede ikke at jeg stadig kunne blive overrasket af Takashi Miike, men lur mig om ikke manden har gjort det igen. Det eneste jeg vil sætte en finger på er det lidt mærkværdige lydmix, der er alt for anonymt og slet ikke understøtter den bombastiske billedside som den bør. Derudover har jeg sgu ingen indvendinger. Yatterman er 100 minutters Japansk vanvid der vil tilfredsstille alle med den mindste ide om hvad de går ind til - og oven i købet overraske de fleste. Hatten af Miike-san, hatten af...

Another Worlds DVD-udgivelse er vanligt imponerende med en fin billedside og masser af bonusmateriale der dækker både slettede scener, making of (30 min.), teasere og trailere og en video-hilsen fra Miike fra filmens visning ved den prestigefyldte Fantasia Film Festival. Endvidere optagelser fra forskellige præsentationer og premierer, samt et sjovt kig bag kulisserne når en vaskeægte anime-stemmeskuespiller arbejder.

Another World Entertainment.

Titel: Yatterman
Original Titel: Yattâman
Premieredato: 19. oktober 2010
Instruktør: Takashi Miike
Skuespillere: Sho Sakurai, Kyoko Fukuda, Sadao Abe, Saki Fukuda, Shingo Ippongi
Spilletid: 107 min.
Selskab: Nikkatsu, Another World, 2009
Genre: Humor
Link: http://www.imdb.com/title/tt1010055/


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...