Zirkus Nemo er noget af det bedste danske underholdning der nogensinde er lavet! Vi får en god blanding af klassiske cirkusnumre og underholdning på topplan. Det er virkeligt med glæde jeg har set frem til denne DVD udgivelse. Nu Med Neon er et af deres bedste shows, men mon ikke vi også snart for de andre på DVD!
Det bedste ved Zirkus Nemo er nok Søren Østergaards ansigtsudtryk, han kan simpelthen se noget så ligeglad ud, så det slet ikke er til at lade værre med at grine af. Han fyrer den virkeligt af når han går på scenen! Mens Anders Lund Madsens stærke side er at snakke, som han også kommer ganske godt ud af i dette show, han knevre bare løs om de vildeste ting, men det ender som regel med at det han siger slet ikke har nogen mening!
Det bedste nummer er dog stadig ”Bager Jørgen”. Det må være anden gang han er med, denne gang snakker han dog mere end han danser, men det gør det ikke mindre sjovt. Han er ekspert i glasur, og forklarer gerne hvorfor de kalder et wienerbrød med hvid og brun glasur for en ”Black And White”
Af andre virkeligt gode numre kan nævnes: ”Ringnummer” her kommer Søren Østergaards smidighed virkelig på prøve, iført en meget tætsiddende dragt. ”Leslie Bøje Møller” er en hentehårsartist, der kan lave de mest fantastiske ting ud af det hår han nu har tilbage. ”Kedelig Tryl” en utrolig umultiveret Søren Østergaard fyrer en række kedelige tryllekunster af. ”Fisken Paul” først kunne Paul regne, men nu kan den alverdens hovedstader. Og så sidst men ikke mindst Anders Lund Madsens nummer, der indeholder en del stearinlys.
Så er du til lidt plat underholdning og klassiske cirkusnumre, så vil jeg virkelig anbefale Zirkus Nemo – Nu Med Neon!
Ekstramateriale:
Der er overhovedet ingen ekstramateriale på denne disk!
DVDen er venligst stillet til rådighed af ArtPeople.