Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Noget af det sjoveste ved italienske zombiefilm er at opremse alle deres individuelle titler. Og selvom sidste nye indlemmelse i Another Worlds zombie-serie ikke har en dansk titel som de foregående, så har den stadig masser at vælge imellem. Lucio Fulcis film fra 1988 blev oprindeligt døbt ”Zombi 3” i Italien. Den lægger sig dermed i forlængelse af Fulcis egen ”Zombi 2” (”Rædslernes Grønne Ø”), der ligeledes gik under titlerne ”Zombie Flesh Eaters” og blot ”Zombie” (bemærk det afsluttende e). Således er det naturligt at filmen her, ”Zombie – Hell On Earth” som AWE kalder den på coveret, også har gået under titlerne ”Zombie Flesh Eaters 2” og ”Zombie 2”.
Der er dog ikke mange tråde til hverken ”Rædslernes Grønne Ø” eller de tre andre zombie-film der for evigt har givet Lucio Fulci en plads i splatterfilmens hæder-sale. ”Zombi 3” har sin helt egen historie og tilgang til zombie-genren, en tilgang der oven i købet gør at man kan sætte spørgsmålstegn ved om det overhovedet er en ”rigtig” zombiefilm. Der er ingen forbandelser, uforklarlige miljøfænomener eller overnaturlige kræfter på spil, tværtimod skabes hele balladen på god gammel maner af naive og stolte militærfolk.
Efter at have stjålet et tophemmeligt kemikalie fra en militærbase i Afrika, bliver en terrorist udsat for kemikaliet og dør. Til trods for advarsler fra de forskere der arbejdede med stoffet beslutter militæret at kremere liget og inden længe har den dræbtes aske forplantet sig i atmosfæren og startet en ren epidemi af voldelige, kødædende menneske-monstre. Det genre-relaterede tvivlsspørgsmål opstår i og med af mange af de frådende kødædere ikke er døde, men blot inficerede. De zombier vor gæve helte (her en bunke soldater og et par ferierende ungmøer, men er det ikke lige meget?) møder kan løbe, slå, tale og springe og de ligger milevidt fra de slæbende, karibiske voodoo-skabninger der var så drøneffektive i ”Rædslernes Grønne Ø”.
Det er langt fra Fulcis bedste film det her. Måske er det fordi at den aldrende mester måtte give instruktørteten videre halvvejs gennem optagelserne, da han blev udsat for at hjerteanfald. Måske er det blot fordi noget af gnisten og fortælleglæden var væk. Bruno Mattei, manden bag nogle af historiens mest rendyrkede exploitation-film overtog instruktørstolen og de herrers forskellige tilgang til faget er tydelig. Men selv om Fulci havde set projektet til ende ville det ikke have været en flm på højde med hans tre (diskutabelt fire, tæller man ”House By The Cemetery” med) hovedværker. Stemningen, hans varemærke, er langtfra så velfungerende som tidligere præsteret, skuespillerne falder oftere igennem og filmen bliver monoton i sine gentagne konfrontationer der sjældent virker faretruende.
Der er nogle gode grin, masser af tilfredsstillende blod og et par reelt velfungerende scener, men overordnet set er det Fulci i frigear, det her. Selv musikken virker plagierende på tidligere værker og der er endog ingen bryster!. Alle disse fejl og mangler gør ikke så meget i en zombiefilm som de havde gjort i andre genrer, men alligevel kan man godt tillade sig at stille højere krav når man han med en af genrens helt store personligheder at gøre. En film der er værd at se, hvis man kan lide genren, men bestemt ikke den første man skal få fingre i, hvis man leder efter en god introduktion til italiensk splatter.
Som vanligt har Another World gjort deres ypperste for at præsentere filmen så flot som muligt, men resultatet er denne gang ikke helst så flot som vi er vant til. Vi får filmen i sin fulde længde, inklusive den berømte åbningsscene og alle andre sekvenser der tidligere har manglet. Til gengæld er det tydeligt at kopien stammer fra flere forskellige kilder. I enkelte, typisk de mere blodige, sekvenser daler billedkvaliteten bemærkelsesværdigt. Som jeg forstår det er det fordi at flere sekvenser simpelthen ikke findes i deres originale 35mm kopier og at man derfor bliver nødt til at tage billedmaterialet fra langt mere primitive kilder. Det er derfor et problem der går igen på alle DVD-udgaver af filmen, også internationalt, og man kan kun rose AWE for at udgive filmen i så komplet en form som muligt.
Lyden er så god som man kan håbe for en film som denne og bonusmaterialet byder ud over en masse trailere på skrevent materiale om Fulci og Mattei samt en 4-siders booklet.
Efter omstændighederne er det så god en udgivelse man kunne håbe på, men filmen i sig selv er altså kun for kendere.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
