Skriv en kommentar
Året er 1987, og den 13-årige Jenna står på tærsklen til at blive kvinde. Men udviklingen går – ifølge hende selv – ikke rigtigt hurtigt nok.
Hun er plaget af sine irriterende forældre, overset af de smarte i skolen, og den søde fyr, som hun er forelsket i, ved knapt nok hvad hun hedder. Den eneste, der gider bruge tid på Jenna, er naboen Matt Flamhaff.
Jenny beslutter derfor at gøre noget ved hendes ulykkelige situation. Hun arrangerer en stor fødselsdagsfest og inviterer alle de smarte fra skolen. Overraskende nok dukker de alle op til festen – men Jenna selv bliver ydmyget på det groveste og låst ind i et skab.
Alene i skabets mørke ønsker Jenna inderligt, at hun bliver voksen og får det liv som hun altid har drømt om – og mirakuløst nok går hendes ønske i opfyldelse.
Da hun træder ud af skabet næste morgen, er det år 2004, og hun er nu en smuk 30-årig kvinde med et topjob som moderedaktør og en lækker lejlighed på Manhatten. Nu er det hende der er den tjekkede. Det eneste problem er, at hun ikke aner, hvordan hun er havnet i denne situation!
Jenny kommer sig dog langsomt over forskrækkelsen, men erfarer, at der mangler en vigtig person i hendes liv – Matt.
Hun opsøger ham for at genoptage venskabet, men Matt er forlovet og skal snart giftes. Langsomt går det op for Jenna, at hendes inderlige ønske måske ikke var det bedste alligevel. Måske kunne alt blive godt igen, hvis bare hun fik en chance til…
Nogle gange er det en god ting, at vejret udenfor er noget skidt, at det regner og blæser.. for så har man det bedst inden døre, og specielt hvis man vælger biografens mørke og bløde sæder. Og når man så går ud af biografen med et stort smil på læberne, og ikke ænser det dårlige vejr, så er man blevet godt underholdt… og det var tilfældet med denne film.
De to hovedpersoner: Jennifer Garner (Jenna) og Mark Ruffalo (Matt) er begge to meget talentfulde skuespillere, og de brænder virkelig igennem i denne komedie. Deres sammenspil er rigtigt godt, og de klæder virkelig hinanden. Specielt Jennifer Garner, kan man ikke undgå at blive forelsket i. Det er HENDES film, og lur mig om denne film ikke blot er et skridt på vejen til det helt store gennembrud. Hun er en af de kvinder i Hollywood som man skal holde øje med. Hun har blandt andet haft roller i ”Daredevil”,” Pearl Harbor” og ”Catch me if you can”.
Og i en lille, men sjov birolle ser man Andy Serkin (jo, det er Gollum fra Ringenes Herre) , som en meget engelsk og meget bøsset chefredaktør.
Der er nok dem, der vil påstå, at denne film er en kopi af Tom Hanks store hit: ”Big” , og jeg tror da heller ikke at Josh Goldsmith og Cathy Yuspa, der har skrevet manuskriptet til denne film ikke har haft ”Big” i tankerne, men lidt inspiration er jo ikke ulovligt, specielt ikke når den er så succesfuld som denne film er.
Ideen med at man som barn gerne vil være voksen, har vi jo alle prøvet. For det er jo meget nemmere at være voksen… eller er det? Er jeg den eneste der som voksen har ønsket mig tilbage til at være teenager igen? Og det er da også det, Jenna i den sidste ender ønsker sig, for at lave om på nogle af de fejltagelser hun har begået. Hvem der bare kunne det…
Er det så en film, der kun er til det ”unge” publikum ? Nej, absolut ikke. For mig, der er i starten af 30´erne, var der mange sjove ting, som jeg kunne huske den gang jeg var ung i 1980`erne. Specielt får man mere ud af filmen, når man kan huske musikken fra dengang: Rick Springfield, Michael Jackson, Pat Benethar, osv. Og ikke mindst det totalt usmagelige tøj, man havde på den gang.
Måske har den kun fortjent 4 stjerner, med den skal have den ekstra stjerne, for at få mig i rigtigt godt humør, og for at glemme den danske sommer, som den ser ud nu.
Brug det dårlig vejr, som en god undskyldning til at denne denne komedie, for den er alle pengene værd.
