”We’ve only just begun” brager ud af clockradioens højtalere i det mystiske hotelværelse med nummeret 1408. Måske burde hovedpersonen Mike Enslin (John Cusack) i ”1408” tage den gamle Carpenters sang som et alvorligt varsel, for hans pinsler er i særdeleshed først lige begyndt.
Forfatteren Mike Enslin lever af, at skrive bøger om overnaturlige fænomener og andet godt. Selv tror Enslin ikke på den slags pjat, men lønnen er god og arbejdet er let. En dag modtager Enslin et postkort fra det fine hotel The Dolphin i New York. På kortet står der kort og godt ”Don’t enter room 1408”, hvilket naturligvis vækker Enslins nysgerrighed. Forfatteren drager til New York og indlogerer sig, trods hoteldirektørens (Samuel L. Jackson) advarsler, på det mystiske værelse.
Der går dog ikke lang tid før Enslin finder ud af, at noget er fuldstændig galt i værelset. Enslin indser først, da det er for sent, at spøgerierne ikke bare er indbildning men derimod ægte, og inden han kan nå at sige poltergejst, er han spærret inde på værelset alene med en hulens masse arrige gespenster, der ikke har tænkt sig at lade ham slippe med livet i behold.
Den svenske instruktør Mikael Håfström var manden bag den fremragende ”Ondskab” fra 2003 der i sin tid blev Oscarnomineret for bedste udenlandske film. Håfström modtager næppe nogen Oscarnomination for hans nye film ”1408”, der trods en god ide, rammer ved siden af. Filmen starter ellers virkelig godt, ved at etablere en særdeles klam stemning. Koldsveden kryber langsomt frem på ryggen, i takt med at historien og karaktererne introduceres. Men desværre glider filmen langsomt over i et klichefyldt special effects-helvede der opsluger resten af filmen. Ærgerligt, når nu starten er så velfungerende. Filmen ender med at føles som endnu et halvhjertet forsøg på at puste liv i den klassiske spøgelsesfortælling.
Filmen bygger på et forlag af gysermesteren Stephen King, der på trods af en uendelig lang række film direkte til dvd- og videomarkedet, alligevel har stået bag nogle af de allerbedste filmgys nogensinde Carrie (1976), ”Ondskabens Hotel” (1980) og Misery (1990) for at nævne nogle stykker. Kings særlige skrivestil ses da også tydeligt i ”1408” hvor tid og rum blandes sammen på kryds og tværs, ligesom man så det i eksempelvis ”Ondskabens Hotel” (de to film kan dog på ingen måde sammenlignes rent kvalitetsmæssigt). Stephen Kings grundide er ganske god, for som hovedpersonen selv udtrykker det i filmen: ”Hotelværelser er i sig selv uhyggelige. Tænk på hvor mange, der har sovet i den seng før dig? Hvor mange af dem var syge? Hvor mange af dem døde?” Men som tidligere nævnt så drukner Kings gyserhistorie i effekter og billige chockgys.
Skuespillet er dog med til at hive filmen en karakter op. Den altid seværdige John Cusack er god i rollen som den arrogante og mistroiske forfatter Mike Enslin. Cusack balancerer på kanten til overspil, men undgår heldigvis at snuble over stregen. Samuel L. Jackson fungerer godt i rollen som hoteldirektøren, der udmærket godt er klar over, at værelse nummer 1408 rummer noget særdeles ondskabsfuldt.
”1408” er langt fra den bedste Stephen King filmatisering når man sammenligner med hans tidligere film. Instruktøren Mikael Håfström lægger godt ud med at etablere en ganske uhyggelig stemning. Desværre falder Håfström for fristelsen, og ”1408” ender som et billigt effektgys.