Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Lad os først slå en ting fast. Filmen er IKKE en fortsættelse af Dead Man Walking, hvis man skulle få den besnærende tanke. Her er vi nemlig ude i endnu en IRA-terrorfilm (for dem er der godt nok mange af efterhånden), hvor titlen ”50 Dead Men Walking” henviser til de 50 personer som de britiske myndigheder havde på deres lovløse liste, som filmens hovedperson indirekte reddede fra likvidering.
Filmen bygger på en autentisk beretning, hvor diverse personnavne, bynavne og miljønavne, til lejligheden, er ændret. Det betyder at virkelighedens Brendan i filmen her går under navnet Martin. Han er en ung livlig sjæl med en yderlig tilknytning til IRA. Med tiden stiger han dog i rang og udnævnes siden til fuldgyldigt medlem. Han bliver dog noget rædselsslagen da han bevidner organisationens handlinger som ikke står tilbage for henrettelser. For at undgå de mange blodsudgydelser, indvilliger han i at spionere i egne rækker og overbringe hemmeligheder til de britiske myndigheder. Med andre ord, fungerer Martin nu som decideret stikker. Det går også meget godt lige indtil at han afsløres. Derefter vender myndighederne ham ryggen, og han er nu overladt til sig selv – jaget af sine egne. Kun en mand står bag Martin, og det er hans sagsbehandler og mentor Fergus.
Vi befinder os i 1980’ernes Nordirland, hvor rollen som Martin leveres af Jim Sturgess (kendt fra Across The Universe, Den Anden Søster, 21), mens faderfiguren Fergus spilles af Ben Kingsley (Elegy, Gandhi, House Of Sand And Fog) – en sjælden gang næsten ukendelig, da han denne gang bortviger fra sin karakteristiske skaldede isse og er iført gråt hård med sideskilning. Og desværre fylder Ben Kingsley ikke særlig meget i filmen, om end promoveringen af denne film, forsøger at leve højt på dennes medvirken. Ben Kingsleys roller er oftest utrolig intense og opmærksomhedsstjælende, men her kunne rollen som Fergus altså være blevet spillet af manden på gaden. Jim Sturgess leverer en pæn præstation som omdrejningspunktet/portrætteringen af Martin, men desværre er skæbnefortællingen ikke rammende nok til at man for alvor rammes af dybfølt interesse eller empati. Det burde jo ellers være sådan at en autentisk film, burde kunne slå Hollywoods bulder og brag. Men der er altså lavet mere spændende film end denne, omhandlende IRA og den nordirske kamp mod briterne. Og det er vel at mærke sagt uden at henlede til antallet af skyderier, biljagter og eksplosioner. Faktisk er ”50 Dead Men Walking” en noget ujævn oplevelse. Man burde jo være hjerteskærende oprevet i og med at Martin undervejs skal være far kontra den håbløse situation han er i. Det indfanges dog aldrig helt, lige som det gælder en række andre forhold som burde havde gjort større udslag for at kapre sin tilskuer.
Jeg kunne ikke undgå at kede mig lidt undervejs, da dialogen er tung, lokationerne dunkle og persongalleriet så omfattende at det er en kunst bare at holde styr på de involverede. Filmen har helt sikkert noget på hjerte, og det er da tankevækkende i sig selv at den ægte Martin (Brendan) stadig er derude et eller andet sted på konstant flugt og derved uden mulighed for at gense sin familie grundet risikoen for at miste sit liv. Kunne man bare have fremstillet hans triste liv med lidt nerve, som potentialet i hvert fald er til, så kunne filmen have været en gribende fortælling. Det magter instruktør Kari Skogland i min verden ikke.
Der er ikke noget ekstra materiale på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
SF/Fox.
